søndag, december 22, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: ASUSTOR AS-302T

Anmeldelse: ASUSTOR AS-302T

asusor-as302t-01

ASUSTOR har efterhånden et ret bredt udvalg af NAS-servere, både til hjemmet og erhvervsmæssig brug. AS-30xT serien er den mellemste serie i deres nuværende line-up og man kan her vælge imellem en udgave til 2 eller 4 harddiske. Serien er målrettet private og dem med behov for en forholdsvis høj ydelse, eksempelvis til streaming og som “datalager” for alle ens mediefiler.

Lad os se hvordan den klarer sig mod storebroderen, AS-602T som vi tidligere har anmeldt.

Hvad er der i kassen?

Emballagen som ASUSTOR AS-302T ankommer i, er helt klassisk i brun pap med en label der fortæller hvilken model der er indeni samt nogle få specifikationer og features.

I kassen finder man, foruden ASUSTOR AS-302T følgende:

  • 220 volt strømforsyning
  • Strømkabel
  • Netværkskabel
  • Skruer til montering af harddiske
  • CD-ROM med driver og software

Se vores unboxing af ASUSTOR AS-302T nedenfor.

[youtube id=”V50QW5RwKkc” width=”600″ height=”350″]

Specifikationer

  • 1,6GHz Intel Atom Dual Core processor
  • 1GB DDR3-RAM
  • 2x 3,5″ eller 2,5″ harddiske
  • Gigabit ethernet
  • 2x USB 2.0, 2x USB 3.0, HDMI 1.4a samt Mini jack
  • Bruger 19,9 W i brug, 0,8W i sleep
  • Støjer 24 dB

asusor-as302t-03

Design

Udseendesmæssigt er der ikke meget der adskiller ASUSTOR AS-302T med de andre modeller. AS-302T er ligeledes udført med et kabinet i børstet stål der ser ser rigtig pænt ud og gør den lidt mere attraktiv end en NAS server i et kedeligt plastkabinet. Fronten er stadig i mat, sort, plast, med 2 hot-swap drevbåse der nemt klikkes ind og ud. En enkelt knap tænder og slukker for enheden, mens USB 3.0 stikket nederst understøtter “USB Copy”, i praksis betyder dette at man kan tilslutte en ekstern harddisk eller lign, trykke på knappen og indholdet kopieres over i en foruddefineret mappe på NAS-serveren, nemt og enkelt! Øverst på fronten er et lille iR øje, hvis man benytter ASUSTOR AS-302T som medieafspiller, da man så kan benytte en fjernbetjening dertil.

På bagsiden er placeret én enkelt 70mm blæser, denne afkøler elektronikken og ikke mindst de 2 harddiske der er plads til. Derudover er der 1x USB 3.0 port, 2x USB 2.0 samt Gigabit ethernet, af de mere specielle porte og tilslutninger er HDMI for tilslutning til TV og minijack for tilslutning til Hi-Fi anlæg eller lign., noget man ikke ser ret ofte, altså kombinationen af NAS-server og medieafspiller der kan tilsluttes TV’et.

Som jeg har konkluderet i samtidlige, tidligere, anmeldelser af Asustor NAS-servere, er bygge-kvaliteten, finishen og de små detaljer helt i top – et 100% gennemført produkt på disse punkter!

asusor-as302t-02

Installation og opsætning

Den fysiske del af installationen, altså montering af harddiske, forudsætter blot man kan håndtere et par skruer og en skruetrækker og bør således være ret enkelt at gå i krig med. Drev-båsen klikkes ud, harddisken skrues fast med 4 skruer og klikkes på plads i igen – det er alt! Proceduren gentages naturligvis hvis man installerer mere end én disk til en start. Herefter tilsluttes strøm og ikke mindst ethernet således den har adgang til det lokale netværk.

Selve installationen af operativsystemet (ADM) og opsætning af enheden kan gøres på 2 måder, enten via den medfølgende CD-ROM og en applikation herpå, eller det kan klares direkte i browseren hvor alting er ret pædagoisk forklaret og nu endda på dansk. Det eneste der kan undre mig en smule, er at man manuelt skal downloade firmwaren til enheden, hvis man vælger løsningen med installation via browseren. Firmwaren ligger på den medfølgende CD-ROM, men mange har måske slet ikke et CD-ROM drev tilgængeligt idag da mange af de slanke bærbare pc’er leveres uden optisk drev. Nogle af konkurrenterne har en lignende løsning til installationen, men her hentes seneste version af firmwaren automatisk, så der er stadig plads til forbedring på netop dette punkt.

Udover denne lille anke, er installationen pænt opbygget og som tidligere nævnt rimelig godt beskrevet og forklaret – på dansk.

http://media.ereviews.dk/#!album-104

Funktionalitet

ASUSTOR’s operativsystem til deres NAS-servere hedder ADM, det ligner i opbygning en mellemting mellem QNAP’s QTS og Synology’s DSM. Selve interfacet er opbygget som et skrivebord med ikoner/genveje og menuer som man kender det fra en PC eller Mac. Derudover er der mulighed for at downloade forskellige apps til mobile enheder såsom tablets eller smartphones, de er tilgængelige til både iOS og Android enheder, mere om disse længere nede. ADM er i dag på flere sprog, inkl. dansk – og umiddelbart er oversættelsen rimelig vellykket, det er i hvert fald forståeligt. Det er muligt at åbne flere vinduer af gangen (Multitasking) uden at det bliver langsomt at arbejde med.

Det er via web-interfacet at al opsætning foregår, lige fra opsætning af brugere og privilegier, til oprettelse af mapper og installation af forskellige apps. En ting der bør fremhæves er punktet “Online hjælp”, som vel bedst kan betegnes som en manual/opslagsværk hvor man kan blive lidt klogere på de enormt mange funktioner og muligheder der er med ASUSTOR AS-302T. De konkurrerende producenter tilbyder alle noget lignende, men bare ikke oversat til Dansk – og det gør det noget nemmere at gå til for en uerfaren bruger, thumbs up! Applikationerne er noget af det helt essentielle ved ASUSTOR AS-302T, da det gør den i stand til så meget mere end en traditionel netværksharddisk der blot bruges til at lagre og dele filer, nu kan den pludselig udfører en masse forskellige opgaver og rent faktisk være en form for “alt i en” enhed på dit netværk, der iøvrigt er ligeglad med om du kører PC, Mac eller bruger moible enheder – hele skidtet er understøttet via browser eller mobile appliaktioner.

Applikationer

Under “App Central” kan de forskellige apps hentes og installeres, de er inddelt i forskellige kategorier og der er efterhånden rigtig mange forskellige applikationer. Der findes apps til et hvert behov og enhver smag, alt fra WordPress server så man kan hoste sit egen website, til XBMC der omdanner ASUSTOR AS-302T til et komplet “medie-center” når det tilsluttes TV’et via HDMI. Der er også et hav af download-klienter, både de “gængse” og de lidt mere specielle såsom CouchPotato ogSABnzb til de mere nørdede “downloadere”. Udvalget er glimrende og kvaliteten er gennemgående høj.

Vi har tidligere gennemgået en række applikationer på ASUSTOR ADM, i vores anmeldelser af ASUSTOR AS-604T og ASUSTOR AS-302T, hvorfor vi ikke her vil gå i dydben med udvalgte applikationer.

For en komplet oversigt over tilgængelige applikationer, der hele tiden udvides, tjek ASUSTOR.com, her kan man også læse mere om den enkelte applikation.

Mobile applikationer

ASUSTOR AS-302T kan også naturligvis tilgås fra mobile enheder, både tablets og smartphones, der kører iOS og Android. Desværre er der ingen support for Windows Phone, men med understøttelse af Android og iOS er de fleste brugere dækket ind.

Til Android er følgende apps tilgængelige, bemærk at der er apps rettet mod både smartphones og tablets – sidstnævnte for at udnytte det større skærmareal.

  • AiData for Phone
  • AiData for Pad
  • AiDownload
  • AiDownload for Pad
  • AiMaster
  • AiRemote

Til iOS er følgende apps tilgængelige:

  • AiDownload
  • AiRemote Control
  • AiMaster
  • AiData

AiMaster (Andoid)

AIMaster er en app der ligner det web-interface der møder end når man logger ASUSTOR AS-302T via en browser, herfra kan apps aktiveres/deaktivere og man kan styre brugere ol., ligesom man kan opsætte sikkerhedskopiering, alle de basale funktioner er tilgængelige via app’en.

http://media.ereviews.dk/#!album-106

AiData (Android)

En avanceret fil-browser, hvorfra du kan afspille de fleste formater direkte, det gælder både billeder, film og musik. Derudover kan filer nemt deles eller videresendes.

http://media.ereviews.dk/#!album-107

Udover at kunne agerer som en avanceret NAS-server, med et hav af apps til alt fra overvågning, medie-afspilning, backup, hosting af websites oma., har ASUSTOR AS-302T endnu et es i ærmet – nemlig det faktum at den kan fungerer som mediecenter/medie-afspiller. Via HDMI og minijack kan  ASUSTOR AS-302T tilsluttes hjemme-biografen og med XBMC eller Boxee app’en installeret får man præcis samme oplevelse som fra en PC eller en medie-afspiller med XBMC, altså et komplet mediecenter interface hvorfor man kan indeksere film, TV-serier, musik og billeder. Medmindre man investerer i en fjernbetjening hertil, styres den via en app til ens smartphone eller tablet. XBMC er en af nørdernes foretrukne applikationer til mediecenterbrug og med god grund, da der findes et hav af plugins og udvidelser så man har bl.a. covers og beskrivelser af både film og titler. XBMC kræver lidt opsætning til en start, men derefter er det virkelig nemt at gå til og fordelen er at det kan det hele, der mangler efter min mening ikke rigtig grundlæggende funktionalitet i denne applikation.

Denne mediecenter funktion gør  at ASUSTOR AS-302T kan afløse endnu flere enheder, men man bør alligevel have in mente at bruges den som medieafspiller reserveres en del af systemresourcerne hertil, ligesom den har en indbygget blæser der vil være aktiveret under brug – en stand-alone medieafspiller som eksempelvis Apple TV, WDTV Live ol., har ingen aktive blæsere og er derfor helt støjfri. Kan man leve med dette, får man en vaskeægte “alt i en” løsning hvor der ikke er sparet på noget.

Benchmark

ASUSTOR AS-302T er testet på et Gigabit netværk med en TP-Link Archer C7 router og en Windows 8 baseret PC med Gigabit ethernet.

ATTO Disk Benchmark

asustor-as-302t-benchmark-atto

Maks skrivehastighed: 114 MB/s
Maks læsehastighed: 112 MB/s

LAN Speed Test (1000MB fil)

asustor-as-302t-benchmark-lan-speed-test

Skrivehastighed: 365 Mbps
Læsehastighed: 571 Mbps

Konklusion

ASUSTOR er på kort tid blevet en spiller på markeret for avancerede NAS servere, til forbrugere og mindre virksomheder, der er svær at komme udenom. ASUSTOR leverer produkter der er i en klasse for sig når man snakker byggekvalitet og finish, ydelsen er i top og på software-delen er de bestemt også ved at være godt med, det er nemt at gå til, men stadig har man rig mulighed for konfigurering efter ens behov.

ASUSTOR er “firstmover” i forhold til at kombinerer NAS med medieafspiller funktionaliteten og det giver umiddelbart rigtig god mening, da man så udnytter NAS’en fuldt ud – og kan nøjes med én enhed til både lagring af musik, film og billeder – der også kan afspille det hele på tv’et i stuen, eller du kan tilgå det via en PC, Mac, tablet eller smartphone, enten derhjemme eller på farten.

Ønsker man en kraftfuld NAS og har brug for en medie-afspiller også, er ASUSTOR AS-302T helt oplagt, da den, set i lyset af “dobbeltfunktion” er ganske gunstigt prissat.

[checklist]

  • Kraftig hardware
  • Metal kabinet
  • HDMI og infrarød
  • Kan bruges som medieserver/afspiller direkte til TV’et
  • Dansk interface (ADM)

[/checklist]
[badlist]

  • Prisen (Både og…)

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Set til 2190,-

Find forhandler og den bedste pris på ASUSTOR AS-302T

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

4 KOMMENTARER

  1. Men kan man sætte en 720p skærm i hdmi udgangen- nej for de er kun lavet til 1080p. Det er alt for dårligt ved den

  2. Hej Christian,

    Det lyder lidt mystisk, jeg har haft den sat til mit TV i soveværelset, der kun er et 720p TV… Om det så kan håndtere signalet på den anden måde end dit, skal jeg lade være usagt – men jeg tror ikke det er et generelt problem.

    Har du været i kontakt med ASUSTOR?

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    eReviews.dk

  3. Tak for svar 🙂
    Ja jeg har skrevet til dem på deres facebook side og de svarer at de kun understøtter 1080p.
    Det lyder lidt mystisk at du kan få dit til at virke ved 720p, for har prøvet med en mindre pc skærm med full hd hvor jeg var inde i xbmc under videoindstillinger og der er simpelthen ingen valgmuligheder. Hvor imod på en pc med xbmc er der massere af gode video settings.
    Ved ikke om jeg bliver nød til at aflevere den tilbage, hvis jeg ikke kan finde en løsning, kan selvfølgelig vente og se om en opdatering skulle være på vej.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

ASUSTOR har efterhånden et ret bredt udvalg af NAS-servere, både til hjemmet og erhvervsmæssig brug. AS-30xT serien er den mellemste serie i deres nuværende line-up og man kan her vælge imellem en udgave til 2 eller 4 harddiske. Serien er målrettet private og dem med...Anmeldelse: ASUSTOR AS-302T