Kostumedramaer er en subkategori i filmens verden, hvor det primære fokuspunkt i handlingen er at fremvise talenter indenfor realistisk, historisk kontekst og ikke mindst en handling, som befinder sig blandt adelige forhold. Filmens forsøger at fange essensen af en tid, som vi normalt kun har hørt om gennem fotografier og historier, og genren baserer derfor sit image på udsmykningen og ikke mindst atmosfæredannelsen af en visuel historielektion. Keira Knightley er den ukronede dronning på den front (The Duchess og Pride & Prejudice), og hun vender endnu en gang tilbage i klassiske klæder – nu som en portrættering af hovedpersonen i Leo Tolstoys roman, Anna Karenina.
Handlingen udspiller sig i Rusland 1874, hvor den aristokratiske Anna Karenina(Keira Knightley) rejser til Moskva, for at hjælpe med at redde sin broders ægteskab efter at han havde samleje med en stuepige. På sin rejse møder hun den charmerende grev Vronsky, som hurtigt leder hendes opmærksomhed væk fra hendes kolde og følelsesløse ægteskab. Pludselig befinder hun sig selv i kærlighedsaffære, og hun må for alvor gøre op med sig selv om, hvor meget kærligheden betyder for hende og hendes status i samfundet.
Filmen er visuelt imponerende og formår på bedste vis at skabe en realistisk atmosfære gennem karismatiske påklædninger, skægmønstre og ikke mindst en overvenlig tone i sproget. Med tophat og stok går filmen i værks med historien gennem en teateragtig intro, hvor selve scenens overgang til den næste bliver optaget, som var det en flok statister, der flyttede og skiftede omgivelserne. En slags teaterforestilling inde i en teaterforestilling. På den måde virker filmen som en yderst veludført teaterforestilling blandet med filmiske virkemidler, hvilket ikke er noget, man ser hver dag. Det er dog umuligt ikke at tænke den tanke, at et handlingsforløb som denne, faktisk ville have fungeret bedre til det rigtige teater. Handlingen er kort og en smule tilsidesat, mens teatralske virkemidler styrer showet. Handlingen er noget mere erotisk anlagt end tidligere behandlinger af Tolstoys værk, og på det æstetiske punkt brillerer filmen gennem rå følelser pakket ind i prætentiøse menneskers forsøg på ikke at tabe ansigt.
Filmen slører grænsen mellem teateret i filmen og selve filmen som et teater, hvilket gør det svært at skelne i mellem tingene. Det har både en forfriskende virkning på handlingen, men forvirrer også seeren i sidste ende. Dialogerne er meget prætentiøse og hele det glamourøse image giver både filmen sit realistiske billede, men giver også handlingen en lidt kedelig og langtrukkent opstilling. Filmen virker som et forlænget og lidt mere vovet afsnit af Downton Abbey, men skuespillerne formår at levere nogle solide præstationer. Ikke mindst Keira Knightley er i sit es, men også Aaron Taylor-Johnson, som virkelig brillerer på trods af, at han befinder sig uden for sin normale filmgenre. Jeg har aldrig været den store fan af kostumedramaer, så derfor er denne film heler ikke noget, der falder i den bedste jord hos undertegnede. Når det så er sagt, så kan jeg sagtens se det veludførte og ikke mindst stilfulde i konceptet, som helt sikkert virker efter bogen. Historien er nøjsomt behandlet og de sprudlende elementer og interessante vinkler fra bogen har stadig muligheder i sig. Den har langt fra lige så meget power og drama såsom f.eks. Soning eller Pride & Prejudice, da handlingen til tider kører det sikre løb og ikke byder ind med noget banebrydende eller opfindsomt. Den er dog mere seksuel og dristig end så mange andre i samme kategori, hvilket virker som et forfriskende pust på filmen.
Filmen varer i over to timer, hvilket er lige længe nok for den almene filmelsker at kigge på en flok velsyede dragter, 1800-talskvinder og en masse velformulerede dialoger. Farvevalget og de overdådige kombinationer af visuelle elementer giver en fornøjelse for synsnerven, men tålmodigheden bliver sat en smule på prøve, når man febrilsk forsøger at tygge sig i gennem de tunge dialoger. Med den flotte scenografi i baghovedet kan filmen efter min mening ikke score højere end en middelkarakter. Konceptet er velfungerende, men handlingen mangler gåpåmod og nytænkende elementer, frem for blot endnu en fremvisning af forbudt kærlighed i en tid, hvor kvinder ikke havde noget at sige. Keira Knightley gør sit bedste, men Anna Karenina blev ikke årets store dramaskrig.
Bonusmateriale
Her finder man en række slettede scener samt en masse forskellige dokumentarer, som går i dybden med arbejdet med filmen – bl.a. en beskrivelse af, hvordan Knightley forberedte sig til rollen som Anna Karenina. Derudover får man også muligheden for at komme med på settet, hvor instruktøren Joe Wright fortæller om sit arbejde. Som noget af det sidste kan man se en flot fremvisning af de forskellige kostumer i løbet af filmen, og samlet set er bonusområdet faktisk meget omfangsrigt og underholdende.
Pris og tilgængelighed
Release: 05-09-13 på Blu-ray
Find forhandler og den bedste pris på Anna Karenina
Køb Anne Karenina hos Gucca.dk
Anna Karenina Trailer
[youtube id=”rPGLRO3fZnQ” width=”600″ height=”350″]
