søndag, december 22, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Altec Lansing Octiv 102

Anmeldelse: Altec Lansing Octiv 102

Det er efterhånden nogle mdr. siden vi sidst havde et Altec Lansing produkt på testbordet, og det glæder mig at have dem tilbage, for man går altså sjældent galt i byen når der står Altec Lansing på et lydprodukt, formentlig også derfor at en del PC producenter har fået øjnene op for Altec Lansing, og gør meget ud af skilte med det, når de benytter Deres højttalere i ex. Bærbare computere.

Altec Lansing Octiv 102 er dog ”bare” en simpel lille iPod og iPhone speaker, uden så mange dikkedarer. Så lille at den passer ind overalt, også på natbordet. Men la’ os se om den er noget værd…

Hvad er der i kassen?
Takket være den lille størrelse, så fylder kassen, som Altec Lansing Octiv 102 leveres i, heller ikke ret meget. I kassen finder man selve højttaleren, en række dock-adaptere til iPod/iPhones, en stømforsyning og en lille quick-guide.

Her er hverken mere eller mindre end mand har brug for. Det er dog tydeligt at Altec Lansing Octiv 102 er 100 % rettet mod iPod og iPhones, da der ikke er mnijack-kabel til andre mp3-afspillere, der er dog en AUX indgang, hvis du skulle have brug for at koble en computer, mp3-afspiller eller andet dertil.

Funktionalitet
Selve ”installationen” af Altec Lansing Octiv 102 er ret simpel, find den rigtige dock-adapter i forhold til om du har en nyere eller ældre iPod/iPhone, og så er du faktisk kørende.

Der er ingen knapper eller andre fancy ting på Altec Lansing Octiv 102 – kun en lille orange lysstribe når du har smidt din iPod eller iPhone i docken, når du tager den ud slukker den automatisk.

Da der ikke er nogle knapper eller andet, så fremstår designet ret og pænt, dog er formen meget anderledes og vel nærmest ”kubisk” i formerne. Om man kan lide dette må være en smagssag, jeg synes måske godt designet kunne have været lidt mere elegant.

Toppen består af selve docken hvor du kan sætte din iPod eller iPhone, og fronten er beklædt med stof, og huser den ene højttalerenhed som Altec Lansing Octiv 102 kan tilbyde.

Når du første gang smider din iPod Touch eller iPhone i Altec Lansing Octiv 102, så får du tilbudt at donwloade 2 app’s på App Store, dette er en ”alarm” – der gør Altec Lansing Octiv 102 perfekt til soveværelset, og så en kaldet ”Music Mix” der kan afspille playlists fra flere iPods/iPhones, noget der dog kun kan bruges sammen udvalgte docks der understøtter flere iPods.

Lydstyrken og det at skifte mellem forskellige numre sker via din iPod eller iPhone, der er altså ingen lille remote med dertil. Det synes jeg nu egentlig heller ikke mangler, for Altec Lansing Octiv 102 er sådan et produkt man nok typisk vil placere i køkkenet, på badeværelset, i soveværelset eller andre steder hvor man nemt kan komme til den – og ikke stiller de store krav til lyd og lydstyrken.

Netop lyden er, af naturlige årsager, det svageste punkt for Altec Lansing Octiv 102. Lyden er som forventet af en så lille enhed, altså lidt ”flad” og ikke specielt detaljeret. Dermed ikke sagt at den ikke spiller udmærket, for det gør den bestemt ved moderat lyddstyrke, men det er ikke af den type man kan erstatte sit mikro eller minianlæg med.

Konklusion
Når man kigger på både størrelse, og det behov som Altec Lansing Octiv 102 skal dække, så er det egentlig et ret fint produkt. Det er et ret fedt produkt at placere alle de steder hvor man ikke lige synes der er plads til et anlæg, eller en stor iPod/iPhone dock, eksempelvis på badeværelse eller på natbordet så du kan blive vækket med din ynglings musik.

Designet deler måske vandene lidt, og er nok lidt for kantet til nogle – mens andre vil synes det er lækkert design.

Den generelle kvalitet er dog som vi kender den fra andre Altec Lansing produkter, nemlig i orden!

+
Simpel!
Lidt høj vejl. pris


Lidt flad lyd

Karakter
75 %

Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: 349,-

Find den bedste pris på Altec Lansing Octiv 102

Anmeldt af
Noel Christensen

Udlånt af
Altec Lansing

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer