Ridley Scott er for alvor kendt for nogle af de mest ikoniske film i historien, og hører blandt gruppen af eliteinstruktører, som har giver os et utal af uforglemmelige øjeblikke. Han startede en franchise om rummets værste aliens i 70’erne og har siden da defineret sci-fi-genren med sin unikke kreation. Siden da er der blevet lavet intet mindre end 3 efterfølgere i de efterfølgende år til og med i slutningen af 90’erne, og nu er tiden inde til at kigge tilbage på hele værket. Jeg har fået fingrene i denne 35-års jubilæumsboks og kastet mig over det unikke univers i Alien.
Alien (1979)
Rumskibet Nostromo modtager et nødopkald fra en ukendt planet. De nødlander for at finde frem til kilden, som viser sig at være defekt, hvorefter de pludselig opdager, at de har fået en ukendt livsform med på rejsen.
Filmen er præget af et langsommeligt tempo, men er fuld af originalitet og fantastisk slut 70’er-stemning med fokus på sci-fi-genrens indgreb på det store lærred. Den er så ikonisk på mange måder, da den opfinder og genopfinder sci-fi-konceptet med en masse nytænkende, banebrydende og djævelsk velskabte elementer i den fiktive historie. Selve handlingen er futuristisk, selve filmen er gammeldags, men oplevelsen er tidsløs. Opfindsomheden vil ingen ende tage i løbet af plottet og man bliver hele tiden overrasket af utallige plottwists – den kan sammenlignes med store sci-fi-film såsom Star Wars eller Star Trek. Stilistisk er filmen ubeskrivelig og manuskriptet er vanvittigt velskrevet – alt er nyt og originalt, og disse filmøjeblikke skal man virkelig sætte pris på.
Taget i betragtning af filmens tidslige kontekst, så er effekterne og det visuelle præg overvældende godt lavet. Den har utrolig meget fokus på realistiske effekter og kulisserne er ubeskrivelige i forhold til at fortælle en ny og anderledes historie. Lyden spiller også en meget stor rolle i forhold til fortællingen, da den virkelig skaber en gåsehudsfremkaldende stemning hele vejen igennem. Det er en vanvittig flot nyrestaurering – alle detaljerne er blevet fremmet og forbedret, hvilket gør hele oplevelsen langt mere intens. Selve handlingens udvikling er som sagt lidt langsommelig, men er gjort yderst interessant gennem et læssefuld af plottwists. Den værner om en tid i 70’erne, hvor man tager sig god tid til at fortælle en historie gennem det visuelle og det overdådige i datidens nytænkende virkemidler, og man er ikke nødt til at pumpe den fuld af hæsblæsende action, som mange nutidige produktioner er præget af.
Handlingens udvikling leverer en god blanding af action, thriller og gys i en fornem cocktail, som virkelig underholder hele vejen til rulleteksterne. Man bliver skræmt, fascineret og grebet af stemningen, og selve den skræmmende fjende bliver brugt med de helt rette teknikker – få, halvt utydelige glimt resulterende i det endelige møde. Filmen introducerede desuden en af de helt store ikoner indenfor kvindelige helte, Sigourney Weaver, og hun vil altid være mest kendt for hendes formidable præstation som den sexede Ripley. Samlet set er denne uden tvivl den bedste film i boksen, da den er den mest originale, stilistisk overvældende og ikke mindst djævelsk underholdende.
Karakter: 5 ud af 5
Aliens (1986)
Filmen følger hændelserne 57 år efter handlingen i første film, hvor Ripley bliver fundet drivende rundt i rummet. Efter sin reetablering rejser hun med tilbage på planeten fra etteren, hvor en koloni har mistet kontakten til kommandocentralen. Det viser sig, at faren ikke er ovre endnu.
En af tidens bedste effektmænd Stan Winston er ved roret i denne kreation, og man kan tydeligt se, at der er blevet større fokus på den visuelle del. Der er masser af realistiske effekter, som formår at forbløffe selv i forhold til vores moderne animationsteknikker – de gamle effekter formår nogle gange at være bedre end de moderne teknikker, da de værner om en filmisk originalitet og en speciel form for visuel underholdning.
Filmen har fine referencer til sin forgænger uden at gøre det tydeligt og overfladisk, mens man kan se James Camerons bragende dygtige hjerne på spil i denne film – eksperter troede, at han ville være for ung og uerfaren til at følge op på en Ridley Scott-film, men han viste sig at kunne mestre en teknik, som nærmest redefinerede Alien-konceptet. Den rummer et hjerte af guld og formår at tryllebinde seeren fra start til slut – man føler, at man ser en helt ny og original film, selvom man allerede er blevet introduceret til Alien-konceptet. Så god er filmen simpelthen!
Denne toer har et helt andet fokus, da den er et meget større og hektisk tempo. Desuden er den mere krigsfikseret og bad-ass i sin opbygning – grundet til dette er, at filmen på grund af tiden skulle have en kontekst i forhold til Vietnam-krigen. Det er absolut ingen negativ effekt på filmen, da den på den måde bliver meget mere hårdtslående, nervepirrende og ikke mindst sprængfyldt med testosteron. Den går ikke så stille til værks med tingene, men kaster Alien-konceptet ind i en nervepirrende struktur. Den er meget mere karakterbaseret og humoristisk, da man forsøger at gribe om en lidt mere politisk såvel som underholdningsmæssigt kant.
Jeg har svært ved at vurdere, hvorvidt etteren eller toeren er bedst, da de to film kan som sådan ikke sammenlignes. De har hver især har deres egen unikke opbygning og udgangspunkt. Etteren hviler på sin originalitet, langsommelige tempoopbygning og vanvittige plottwists, mens toeren har lidt mere kul under kedlerne og kaster sig over en anderledes, men fantastisk tilgang til originaliteten. Den er i hvert fald helt i gennem fantastisk og underholdende, og de to første film i rækken vil altid være favoritterne blandt fans og sci-fi-elskere.
Karakter: 5 ud af 5
Alien3 (1992)
Filmen fortsætter, hvor toeren slutter, da Ripley på sit rumskib har overset et alien-æg, som får rumskibet til at kollidere på en fængselsplanet. Her må Ripley overleve blandt voldtægtsmænd, psykopater og en tilbagevendende trussel.
Det er sjovt at tænke på, at dette er David Finchers første spillefilm, og det kan man også tydeligt se på værket. Der bliver eksperimenteret med en masse forskellige virkemidler, som man tydeligt kan se har sat sine spor i hans fremtidige film, eftersom Fincher fandt sin egen stil. Den er på et meget eksperimentalt niveau og forsøger at gå tæt på nogle dybe relationer i det dystopiske univers, men filmen formår aldrig rigtig at komme ind til kernen af det hele. Den havde også hårde odds imod sig og blev allerede fra start af set som ikke nær så stor en succes på grund af en masse komplikationer under projektet.
Handlingen er en mærkelig kombination af sci-fi, fængselskoncepter og middelalderlige omgivelser, hvilket er et skridt i en hel anden retning end sine forgængere – filmen virker til at gå alt for meget op i at byde ind med noget nyt, og mister derfor grebet om at bevare originaliteten og referencerne til sin herkomst. Desuden er den præget af lidt vage computereffekter, da der er for lidt fokus på dukker og stilistiske virkemidler og i stedet bare fokuseret på letfordøjelige computereffekter. Den har dog nogle fine montageklip og snedige vinkler, som man tydeligt kan se, ville blive meget populære i Finchers efterfølgende succesfilm såsom Fight Club og Seven.
Den er præget af en meget dyster scenografi, hvilket på sin vis passer perfekt ind i genren. Den minder om scenografien i Seven, men tiden eller selve filmens koncept var ikke helt klar til denne type mørke film endnu. Der er knap så meget originalitet, og man føler mere at de har presset citronen lidt for meget. Den gør brug af stærke farver og flotte kameravinkler, men der er lidt for lidt fokus på alien-konceptets unikhed. Handlingsmæssigt er den også ret langtrukkent, da den i special-udgaven varer 2 timer og 30 minutter, hvilket er lige lovlig lang tid til så eksperimenterende en film som denne. Den forsøger at forene det langsommelige, narrative forløb fra etteren med de hektiske virkemidler i toeren, men ender med at blive en blanding af de negative sider fra begge film. Samlet set er dette den mindst interessante film i boksen, men byder alligevel ind med nogle gode øjeblikke, som værner om Alien-franchisens unikhed.
Karakter: 3 ud af 5
Alien: Resurrection (1997)
200 år efter Ripleys død dukker hun op til overfladen igen – nu som en klon. Der er dog noget mystisk ved hende, da hun er blevet gensplejset med det alien-afkom, som hun havde i kroppen i 3’eren. Hendes dna skal bruges til at avle nye afkom, men det ender galt på grund af menneskets undervurdering af skabningerne.
I denne film er det hele vendt på hovedet – man bliver kastet ind i en handling, hvor man først får brudstykkerne givet løbende gennem handlingen, så man hele tiden holdes interesseret i at vide, hvad der egentlig foregår. Ripley er stadig bad-ass og en af de mest sexede kvindelige helte i gennem tidens løb. Filmen byder ind med nogle ret interessante karakterer, som man virkelig manglede i den foregående film. Her er persongalleriet spækket med originalitet og ret så underholdende øjeblikke. Karaktererne minder lidt om rollebesætningen i toeren og denne tilbagevendende tematik fungerer helt eminent.
Alien-væsenet er blevet langt mere realistisk og er vendt tilbage til de lidt mere dukkelignende effekter frem for computer-effekter – det giver gode associationer til de to første film og formår desuden at forbedre dem med 90’ernes muligheder på det store lærred. Kameravinklerne er desuden meget ansigtsfokuseret, og giver et fornemmelse af en anderledes action-fokuseret udgangspunkt. Alien-konceptet har udviklet sig meget gennem tiden, og denne nye film udforsker nye veje af universet – ligesom sin forgænger, bortset fra at disse nye ’græsgange’ faktisk fungerer og giver et sublimt indblik i en variation af Alien-universet.
Der er ikke sparet på scener med fuld fokus på alien-figuren samt blodige øjeblikke, hvilket er noget, man sætter pris på. Handlingen er en hæsblæsende omgang action, hvor hele plottet vælter indover skærmen med en ret så snedig drivkraft og med det samme hiver seeren ind i et nyt, men alligevel velkendt univers. Den er præget af flotte effekter og ikke mindst nogle nye, futuristiske elementer, som formår at kaste filmen ind i en atmosfære, som både formår at værne om Alien-scenografien og byde ind med noget nyt. Jeg har altid haft et specielt forhold til denne film, da det faktisk var den første, jeg så, og derfor har mit første møde med Alien-verdenen alligevel sat sit præg. Samlet set er denne nyeste kreation en ret lovende produktion, som formår at komme tæt på originaliteten og samtidig puste nyt liv i franchisen på mest hæsblæsende vis.
Karakter: 4 ud af 5
Bonusmateriale
Hver disk er indrettet på den fornemme måde, at man kan vælge to forskellige veje for hver filmen – enten kan man se den originale film fra release-datoen, eller også kan man se special-udgaven, hvor instruktørerne hver for sig har givet deres film et extended cut med flere nuancer. På den måde kan man se lige den version, man holder mest af. Derudover kan man sætte filmen på en special-mode kaldet ’MU-TH-UR’, hvor man i løbet af filmen bliver påmindet om, hvornår der er en scene, som der tilhører bonusinfo til. Det giver en anderledes filmoplevelse og et større overblik over indholdet i boksen.
Hver disk har desuden det vante bonusmateriale, som går i dybden med selve produktionen i en blanding af behind-the-scenes-scener, interviews og ikke mindst en masse dybdegående nærstudier i filmens essens. Dette fungerer allerede som et sublimt stykke bonusmateriale, men det stopper slet ikke her. Boksen byder også på hele to disks med yderligere ekstramateriale, som fokuserer på Alien-filmene som en helhed, og giver nogle tilbageblik i interviews med bl.a. Ridley Scott, James Cameron og selvfølgelig Sigourney Weaver. Nyere klip og flere dybdegående optagelser går i dybden med datidens film set i nyt lys og man får hele molevitten gennemgået med en række yderst interessante klip. Bonusmaterialet er overvældende og et overdådigt syn for filmelskere, som hurtigt får fråde om mundet ved synet af dette overflødighedshorn. Det er et af de vildeste ekstramaterialer, jeg nogensinde har set, og jeg ville nærmest købe boksen udelukkende på grund af dette.
Samlet set er denne boks en fantastisk samling af nogle af de mest interessante sci-fi-film i tidens løb – den er et must-have for alle filmelskere, da den både byder på originalerne såvel som de mere eksperimenterende produktioner, samt indeholder læssevis af ekstramateriale til de mørke vintertimer, som nu er på vej indover landet. Jeg giver den boks topkarakter, da den brillerer på alle fronter og leverer den mest komplette oplevelse af Alien-universet, jeg nogensinde har oplevet.
Pris og tilgængelighed
Release: 08-10-14 på DVD og Blu-ray
Find forhandler og den bedste pris på Alien – Nostromo Space Doors Collection
