søndag, december 22, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: 300: Rise of an Empire (Blu-ray)

Anmeldelse: 300: Rise of an Empire (Blu-ray)

300_ROAE_3D_BD_DP_208d5e0

Det kom ikke som nogen overraskelse, da nyheden omkring en efterfølger til 300 dukkede op i medierne, da man ofte vil gøre alt for at tjene godt på et velfungerende koncept. Dog lurede der en lille frygt bag hjørnet – ofte kan man ikke gentage succesen fra en kultsucces, da det netop er den rette kombination, det rette sted og det rette tidspunkt som gør en film af den kaliber til en vinder.

Filmen følger en balancegang mellem følgehistorierne efter Kong Leonidas og hans 300 mænds nederlag mod persernes pres som følge af Ephialtes forræderi og baggrundhistorien omkring Xerxes vej til magten. Athenerne ledet af krigsgeneralen Themistokles (Sullivan Stapleton) formår at dræbe den persiske konge Darius, men den egentlige fare lurer i mørket i form af Darius’ søn, Xerxes. Den benhårde krigsekspert Artemis (Eva Green) udnytter sønnens frustration til at skabe en gudekonge, som alle vil frygte og underkaste sig for. Dog har spartanerne og athenerne stadigvæk et par esser i ærmet, men kan de klare sig hver for sig, eller må de én gang for alle samarbejde?

Filmen åbner universet fra etteren meget mere, og formår at udbygge historien med flere aspekter både før og efter Kong Leonidas’ fornemme bedrift. Xerxes baggrundshistorie giver en rigtig interessant vinkling på filmens kerne, og klipningen i handlingen fungerer faktisk overraskende godt. Samtidig med at hændelserne fra 300 foregår i det fjerne, får vi den opbyggende historie samt den sideløbende historie, som i sidste ende samler disse to forskellige sider af samme historie. Det skal filmen have stor ros for, da det virkelig skaber dynamik i handlingen. Desuden er Eva Green helt fantastisk i rollen som den psykopatiske, men forførende krigerkvinde med hævn på dagsordenen. Sullivan Stapleton leverer også en mere fattet og fornuftig præstation af en rigtig athener, men man savner alligevel den spartanske tankegang og dyriske energi, som Gerard Butler fornemt formåede at pumpe ind i sin karakter.

Der hvor filmen halter en smule, er på de punkter, hvor handlingen ligner etteren alt for meget. Den skal selvfølgelig køre på de samme præmisser for at fortsætte universet, men alligevel kunne den godt udnytte nogle nye virkemidler i stedet for at benytte sig af nogenlunde samme handlingsskelet. Desuden er effekterne meget flotte, men instruktøren har forsøgt at gå all-in med dem, hvilket gør, at det hele bliver en smule grotesk. Den rummer en lækker fortsættelse af historien, men kommer slet ikke ind til den reelle kerne, som gjorde etteren unik. Filmen træder lidt for meget vande i de allerede brugte virkemidler, og formår kun at bringe nyt ind på den handlingsmæssige front. 300: Rise of an Empire er en spændende film, men kan ikke leve op til forventningerne efter etterens kultsucces.

Pris og tilgængelighed

Release: 14-07-14 på DVD og Blu-ray.
Find forhandler og den bedste pris på 300: Rise of an Empire

300: Rise of an Empire trailer

[youtube id=”Q8r3xSIWBm8″ width=”600″ height=”350″]

Rasmus Krarup Jensen
Rasmus Krarup Jensen
Rasmus Krarup Jensen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer