mandag, december 23, 2024
ForsideAnmeldelserAcer ICONIA A510

Acer ICONIA A510

Acer ICONIA A510 er endnu en 10″ tablet, som dog er udstyret med Quad-processor, 32GB flash hukommelse og Android 4.0 – spørgsmålet er så bare om den er bedre end alle de andre der er på markedet? Prisskiltet siger en 3000-3500 og umiddelbart virker det som en enhed hvor man får meget for pengene, lad os se om det også er tilfældet.

Hvad er der i kassen?
Acer ICONIA A510 kommer i en yderst sparsom og simpel emballage, hvor man på forsiden kan se selve enheden og lidt reklame for deres OL partnerskab – på bagsiden kan man læse de vigtigste features.

I kassen finder man Acer ICONIA A510, USB kabel og en 220 volt strømforsyning, derudover en lille manual/vejledning. Der er kun det allermest nødvendige og intet unødvendigt “fyld” og det er sådan set også helt okay.

Specifikationer

  • Android 4.0
  • NVIDIA Tegra 3 Quad core ARM Cortex A-9 processor
  • 1GB RAM
  • 32GB Flash hukommelse
  • 10,1″ skærm (1280×800)
  • Bluetooth 2.1 samt 802.11b/g/n Wi-Fi
  • 5 megapixel kamera bagpå, 1 megapixel kamera foran
  • Kan udvides med microSD
  • HDMI udgang
  • 260 x 175 x 10,95 mm

Design og funktionalitet
Acer ICONIA A510 er, som nævnt indledningsvis, en af mange 10″ tablets, så den fysiske størrelse kender de fleste vist efterhånden. Vægten siger omkring 680 gram, og det gør at Acer ICONIA A510 ikke føles særlig let, men alligevel giver vægten en følelse af at det er et robust produkt og ikke bare endnu et “kina-produkt” i tynd og tarvelig plast. Denne følelse fortsætter når man holder på Acer ICONIA A510, da den er designet således at bagsiden er i et materiale der føles lidt som blødt læder, men i virkeligheden bare er perforeret, blød, plast. Dette gør bl.a. at Acer ICONIA A510 fremstår lidt mere eksklusiv, er mindre modtagelig overfor ridser og så har man et lagt bedre greb, ligesom den ligger mere fast på en glat overflade.

På forsiden er det skærmen på de 10,1″ med 1280×800 opløsning der dominerer. Skærmen er ganske fin, men på opløsningen formår den ikke rigtig at skille sig væsentligt ud, den har dog en enormt god betragtningsvinkel både op/ned og til siderne – faktisk ret imponerende! Øverst i rammen er det ene kamera, på 1 megapixel, placeret – dette vil man normalt bruge til Skype eller andre tjenester hvor der er brug for video.

Øverst en “lås”-knap samt volume placeret, mens der på venstre side er on/off knap samt stik til hovedtelefoner. På højre side er HDMI port samt microSD kortlæser placeret, mens stereohøjttalerne og selve USB stikket til opladning er placeret i bunden.

På bagsiden er det bedste kamera, nemlig det på 5 megapixel, placeret, samt de 2 stereohøjttalere i bunden af Acer ICONIA A510.

Rundt i siden af Acer ICONIA A510 er diverse stik og knapper placeret, der er en on/off knap, stik til hovedtelefoner, volume op/ned, en “låseknap” hvis den eksempelvis skal ligge i en taske, miniHDMI for tilslutning til TV/fladskærm og microSD kortlæser. Slutteligt stikket der bruges til opladning.

Acer ICONIA A510 kører Android 4.0 og man mærker straks at det er bygget lige netop til tablets og ikke er et system oprindeligt til smartphones. Du har, som sædvanlig, dine hjemmeskærme som kan fyldes op med genveje til apps, widgets såsom vejrudsigt og meget andet. Som standard kommer Acer ICONIA A510 preloadet med bl.a. Evernote til noter, Polaris Office som er en komplet officepakke og flere applikationer til multimediebrug, så man er rimelig godt kørende fra start.

Ved brug af Acer ICONIA A510, hvad enten man navigerer i menuerne, surfer på nettet eller bruger forskellige apps, så sidder man med fornemmelsen af en ret kvik tablet. Der er ingen unødvendig ventetid, den reagerer straks på inputs, er hurtig til at åbne nye websider, lukke/åbne applikationer og kan sagtens håndtere flere åbne apps.

Skærmen på Acer ICONIA A510 er enormt responsiv og trods der faktum at opløsningen ikke blæser en bagover, er skærmen klar og tydelig og særligt film afspilles uden knas – det ser faktisk ret godt ud!

Se vores hands-on video med Acer ICONIA A510 nedenfor.

[youtube id=”kL2qRw4hKcI” width=”600″ height=”350″]

Benchmark
Acer ICONIA A510 er testet med Quadrant Standard.

Konklusion
Android-baserede tablets vinder større indpas hos danskerne og en tablet er ikke længere nødvendigvis en iPad, selvom de stadig sidder på en stor del af markedet.

Acer ICONIA A510 kæmper mod bl.a. Samsung der pt. har både Galaxy Tab 2 10.1 samt Galaxy Note 10.1 i 10″ segmentet – 2 rigtig stærke tablets. Skal man sammenligne med Apple, så kan du vælge mellem den nye iPad Mini med 16GB hukommelse, eller en iPad 2 med 16GB for samme pris som denne, ret kraftige, Quad Core Android baserede tablet med hele 32GB hukommelse.

Acer ICONIA A510 er med andre ord et ret fornuftigt køb, hastigheden er glimrende, den har en rigtig fin og responsiv skærm og er generelt nem at gå til og fungerer præcist som den skal. Du får med Acer ICONIA A510 mulighed for, billigt, at opgradere hukommelsen med microSD hukommelseskort, ligesom den kan tilsluttes TV’et i stuen via HDMI og på den måde bruges som medieafspiller. Med Android 4.0 er du sikret en “tablet-venlig” brugeroplevelse og har du endnu til gode at prøve en Android 4.0 baseret tablet, bør du unde dig selv at prøve det – også selvom det bare bliver i butikken.

Pris og tilgængelighed
Set til 2995,-

Find den bedste pris på Acer ICONIA A510

Udlånt af
Acer

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Acer ICONIA A510 er endnu en 10" tablet, som dog er udstyret med Quad-processor, 32GB flash hukommelse og Android 4.0 - spørgsmålet er så bare om den er bedre end alle de andre der er på markedet? Prisskiltet siger en 3000-3500 og umiddelbart virker...Acer ICONIA A510