fredag, november 22, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Betasphere Beacon Bluetooth Link

Anmeldelse: Betasphere Beacon Bluetooth Link

160976_01 (1)

Betasphere Beacon Bluetooth Link er et bluetooth link, der kan sende lyden fra din mobil/tablet/laptop ind i dit musikanlæg.

Hvad er der i kassen?

Udover selve Betasphere Beacon Bluetooth Link, er der en lille strømforsyning, et kabel på 2 meter, med mini-jackstik (som man kender det fra hovedtelefoner) i begge ender. Der er også et kort kabel, med hun mini-jackstik i den ene ende, og de klassiske phonostik (et rødt og et hvidt) i den anden ende.

Se vores unboxing af Betasphere Beacon Bluetooth Link i videoen nedenfor.

[youtube id=”sPuo7TsYgrw” width=”600″ height=”350″]

Design

Betasphere Beacon Bluetooth Link er lavet i mat sort plastik, med en enkelt blå lysdiode på toppen. Den passer fint ind med resten af hifi-udstyret.


BluetoothLink02

Funktionalitet

Betasphere Beacon Bluetooth Link er super nemt at tage i brug, man sætter lydkablet til en fornuftig indgang på stereo-anlægget, enten en indgang der tager et mini-jackstik, eller man kan bruge den lille stump kabel med phonostikkene og finde en indgang der tager dem. Der er faktisk også optisk udgang på Betasphere Beacon Bluetooth Link, så har man sådan en indgang (og et optisk kabel, det følger ikke med i kassen) så kan man få en støjfri digital overførsel af lyden. Man sætter så strøm til, og så er betjeningen af Betasphere Beacon Bluetooth Link faktisk overstået. For at få lyden fra f.eks. sin mobiltelefon, skal bare søge efter “Music Receiver” via bluetooth, og forbinde til den. Derefter spiller mobilens lyd ud af musikanlægget. Jeg har brugt Betasphere Beacon Bluetooth Link med en iPhone5, en Galaxy Tab og en laptop med Windows 7. Mobiltelefonen og tabletten gav ingen problemer, det tog 5 sekunder så spillede musikken. Men laptoppen med Windows 7 gav lidt problemer, men jeg er sikker på at det er Windows 7’s måde at implementere bluetooth enheder på der skabte problemerne. Da jeg fik det til at fungere så virkede det også upåklageligt.

Rækkevidden for bluetooth linket er dog ikke super lang, lyden fra laptoppen begyndte at hakke når den var mere end 5-6 meter fra modtageren.

Konklusion

Det vigtigste ved at få lyden ud af musikanlægget må jo være lydkvaliteten. Og den er faktisk overraskende god! Dog oplevede jeg at lyden af og til ikke var helt synkroniseret med skærmen, f.eks. ved nogle spil, men om det er Betasphere Beacon Bluetooth Link’s skyld, eller Galaxy Tab’ens, det kunne jeg ikke finde ud af. Men på film var lyden fint synkroniseret, og hvis man bruger den til musik er evt. små forsinkelser på lyden helt uden betydning.

[checklist]

  • Lydkvaliteten
  • Nem opsætning

[/checklist]
[badlist]

  • Rækkevidden

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 499,-
Find forhandler og den bedste pris på Betasphere Beacon Bluetooth Link

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Betasphere Beacon Bluetooth Link er et bluetooth link, der kan sende lyden fra din mobil/tablet/laptop ind i dit musikanlæg. Hvad er der i kassen? Udover selve Betasphere Beacon Bluetooth Link, er der en lille strømforsyning, et kabel på 2 meter, med mini-jackstik (som man kender det...Anmeldelse: Betasphere Beacon Bluetooth Link