fredag, november 22, 2024
ForsideAnmeldelserGioteck VX-1 Wireless Controller for PS3

Gioteck VX-1 Wireless Controller for PS3

Det kan være forskelligt om man præfererer en trådløs eller kablet controller til sin konsol alt afhængigt om man sidder med konsollen ved computerskærmen, hvor man normalt sidder lidt tættere på, eller om man benytter konsollen i stuen. Nogle foretrækker kabling når de alligevel sidder tættere på af samme årsag som med kablede mus, de føles mere sikre og responsive. Gioteck VX-1 er dog en trådløs controller til PS3 konsollen, som man forbinder til med 2,4GHz forbindelsesteknologi.

Lad os se hvad Gioteck VX-1 kan byde på sammenlagt og om den kan erstatte ens DualShock controller hjemme.

Hvad er der i kassen?
Den efterhånden velkendte mørke Gioteck emballage gemmer på Gioteck VX-1 controller, 2,4GHz modtager, USB-kabel og manual.

Design og funktionalitet
Med sit blanke sorte design skiller Gioteck VX-1 sig ikke ud fra mængden af controllere på andet end de konkave gummibelagte håndtag, som er rillet for at yde støtte til fingrene. Gummibelægningen på håndtagene har vist sig at være godt absorberende mod sved ved længere spilsessioner.

Gioteck VX-1 har de knapper man er vant til fra sin originale controller og placeringen er også nærmest magen til i de grove træk. Vi oplevede eksempelvis at SELECT og START knapperne var svære at tilgå hurtigt uden at man samtidigt kommer til at rykke i de analoge pinde. De analoge pinde er desuden buede i toppen med plads til at fingrene kan hvile og dermed er risikoen for at de smutter mindre.

Farvesammenlægningen på Gioteck VX-1 er, ligesom størstedelen af producentens andre produkter vi har kigget på, udført i sort-grå-rød farvekombinationen. Det giver produkterne en hvis form for genkendelighed og det er der intet i vejen med da de med netop disse farver hverken er for iøjefaldende eller grimme at se på.

De konkave håndledsgreb på Gioteck VX-1 føles mere egnede til mindre hænder og konen, som har lidt mindre hænder end undertegnede, konkluderede også at Gioteck VX-1 føltes bedre i hænderne end den originale controller for hendes vedkommende.

Gioteck VX-1 er udstyret med et genopladeligt batteri, der kan holde dig kørende i adskillige timer per opladning.

Hele konstruktionen samt knapperne på Gioteck VX-1 føles solide og præcise at trykke på. De nederste triggers (R2+L2) bevæger sig dog meget lidt, hvilket er sjovt at tænke på når Gioteck har udviklet Gioteck Triggers, som man kan sætte på sin originale PS3 Controller for at gøre disse bedre og nemmere at styre mere præcist, så Gioteck ved at det er problematisk når disse triggers ikke er nemme at styre. Gioteck udbyder desuden en Elite Essentials Pack for PS3, der indeholder både Gioteck VX-1 og Triggers, samt EX-02 headset, USB-opladekabel og HDMI-kabel. Det er som om Gioteck udmærket ved at Gioteck VX-1 ikke er til at erstatte den mere overlegne DualShock 3 controller, men skal agere mere som et billigere alternativ, som ens venner kan bruge når de kommer på besøg eller lignende. Dette skyldes den trådløse 2.4GHz forbindelse via USB. Et er at denne USB-dongle optager en ledig USB-port på din PlayStation 3, men den har tilsyneladende også besvær med at fungere når der er andre trådløse enheder i nærheden. Vi oplevede eksempelvis ofte når vi spillede at Gioteck VX-1 frøs i et split sekund og ville ikke reagere på vores input hurtigt nok. Det var ikke noget der varede længe, men det var mere en rigeligt til at man bliver distraheret nok til at tabe den duel man er i færd med.

Konklusion
Gioteck VX-1 kan være et meget godt supplement til din originale controller, eller endda Gioteck HF-2, som vi også har testet, men den egner sig efter vores mening ikke som den primære controller til hardcore-gameren da den lider af forbindelsesforstyrrelser grundet den 2.4GHz forbindelse. Her føler vi at kabling eller Bluetooth er denne teknologi overlegen da præcision tæller utroligt højt når man skal spille.

Bortset fra dette er Gioteck VX-1 en controller, der egner sig til mindre hænder og er udstyret med et genopladeligt batteri, hvilket om ikke andet dér giver den en fordel over storbroren HF-2.

[checklist]

  • Genopladeligt batteri
  • Trådløs

[/checklist]
[badlist]

  • Til mindre hænder
  • Støj på forbindelsen
  • Triggers

[/badlist]

Pris og tilgængelighed
Set til 199,-

Find den bedste pris på Gioteck VX-1

Udlånt af
Gioteck

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Det kan være forskelligt om man præfererer en trådløs eller kablet controller til sin konsol alt afhængigt om man sidder med konsollen ved computerskærmen, hvor man normalt sidder lidt tættere på, eller om man benytter konsollen i stuen. Nogle foretrækker kabling når de alligevel...Gioteck VX-1 Wireless Controller for PS3