mandag, november 25, 2024
ForsideAnmeldelserPanasonic SC-HC57EG

Panasonic SC-HC57EG

Vi har efterhånden kigget på en del AirPlay kompatible enheder og det er tid til endnu en af slagsen, nemlig Panasonic SC-HC57EG – en nyhed fra Panasonic.

Panasonic SC-HC57EG er et mikroanlæg med både Radio, CD-afspiller, iPod/iPhone dock og ikke mindste AirPlay – så der er tale om et ret komplet anlæg med alle tænkelige features.

Lad os finde ud af hvordan det virker og ikke mindst hvordan det spiller.

Hvad er der i kassen?
Panasonic SC-HC57EG kommer i en rimelig stor æske, naturligvis i hvid/blå farver som kendetegner Panasonic’s emballager. I æsken finder du Panasonic SC-HC57EG, fjernbetjening, strømkabel, antennekabel og naturligvis manualer.

Design og funktionalitet
Panasonic SC-HC57EG er et ganske slankt mikroanlæg i en flot kombination af sort højglans og gennemsigtig plast for et “let og luftigt” design. Panasonic SC-HC57EG kommer på en fod så det kan stå på en hylde, et bord eller lignende, men det er oplagt at hænge det på væggen – det kræver ikke særskilt udstyr, de nødvendige dele er med i pakken.

Set forfra er Panasonic SC-HC57EG udstyret med en højttalersektion i hver side, med 2 enheder, i midten er der iPod/iPhone dock og CD-Afspiller gemt og kun én af disse er synlige af gangen, da lågen slider hen foran den enhed der ikke er i brug. iPod/iPhone docken kører ud når du kører lågen til side, og kører ind igen når du lukker den – med telefonen i docken. Det er både godt og skidt, for ringer telefonen skal man først have den ud derfra, omvendt så dækker lågen for den ene højttaler når man ikke har kørt denne på plads i neutral stilling i midten.

Ovenover iPod docken er et lille LCD display der viser hvilken kilde der benyttes, ex. iPod eller USB.

På toppen af Panasonic SC-HC57EG er en række knapper til betjening, og bagerst er en lille låge der gemmer et USB stik og minijack så der kan tilsluttes en USB stik og ande lydenheder, ex. en “ikke-apple” MP3-afspiller.

Det er også bagpå der er indgang til antenne og strømkabel.

I videoen nedenfor får du et kort glimt af Panasonic SC-HC57EG og basis funktionerne.

[youtube id=”tqK-PvdmIdk” width=”600″ height=”350″]

Hvis vi skal kaste et blik på det mere tekniske, så er Panasonic SC-HC57EG udstyret med FM-radio, CD-afspiller, iPod/iPhone dock, AirPlay og mulighed for at afspille fra minijack og USB – med andre ord kan du afspille fra næsten alle kilder med Panasonic SC-HC57EG.

Via iPod/iPhone docken kan du kobles iPods og iPhones til og med USB porten kan du tilslutte en ekstern harddisk, USB stick eller lignende. Med minijack stikket kan du koble alle enheder med minijackudgang dertil, eksempelvis computere, andre MP3-afspillere mv. AirPlay er helt sikkert den mest spændende feature i Panasonic SC-HC57EG, AirPlay gør det muligt at forbindelse AirPlay kompatible enheder med Panasonic SC-HC57EG – og afspille lyden derpå. I praksis kan du koble din iPhone til Panasonic SC-HC57EG og styre/afspille musikken trådløst via AirPlay – eneste krav er at de to enheder er på samme trådløse netværk. Så udover en eller flere AirPlay kompatible enheder, kræver det et trådløst netværk i hjemmet – men det har de fleste i dag.

Førend du kan bruge AirPlay skal du have Panasonic SC-HC57EG tilslutter dit trådløse netværk og det kræver at du finder manualen frem – det er nemlig ikke sådan lige til, medmindre du har en router der understøtter WPS – så det er praktisk talt bare at trykke på en knap på router & Panasonic SC-HC57EG. Har du ikke denne mulighed, skal du først aktivere Wi-Fi i Panasonic SC-HC57EG, tilslutte din iPod eller iPhone til det netværk Panasonic SC-HC57EG opretter og manuelt indtaste oplysninger omkring netværket i browseren på din iPod/iPhone. Det virker lidt omstændigt, men det skal gøres én gang og det er nemt nok, så længe man følger manualen.

AirPlay er generelt ganske stabilt og lydmæssigt kan jeg ikke hører forskel på om lyden streames eller du har docket enheden. Dog er det, da der er tale om en trådløs forbindelse, ikke unormalt med små udfald/forstyrrelser  som man normalt er 100% forskånet for når man docker enheden. Der er flere andre fordele ved at docke enheden, da du også får den opladet samtidig – men AirPlay er bestemt en god ekstra feature som kan bruges på tværs af mange enheder, ex. kan du både afspille fra en PC/Mac via iTunes, en NAS server med AirPlay feature, iPod/iPhones og iPads og andre enheder der understøtter AirPlay. Teknologien er god til at binde dine enheder endnu mere sammen, så de kan bruges på kryds og tværs. Jeg oplevede kun problemer med afspilning én gang og det var da jeg samtidig forsøgte at udskrive et billede via en AirPrint kompatibel printer – det skal dertil siges at det materiale jeg afspillede på iPhonen – blev streamet fra en NAS på samme netværk. Der fik jeg måske presset citronen da jeg både ville modtage data trådløst fra en NAS, sende det videre til en AirPlay højttaler og samtidig printe et billede på et par MB trådløst via en AirPrint printer…

Køber du Panasonic SC-HC57EG har du formentlig en iPod eller iPhone og kan således gratis hente Panasonic Stereo Remote Control – en komplet fjernbetjening så du kan styre alle Panasonic SC-HC57EG’s features via din iPod/iPhone – smart!

Lydmæssigt overraskede Panasonic SC-HC57EG mig ret positivt. Da der er tale om et rimelig smalt og slankt anlæg havde jeg forventet at lydbillede havde været en smule fladt, men det er bestemt ikke tilfældet. Der er en behagelig lyd i Panasonic SC-HC57EG, med en rigtig fin dybde og et nuanceret lydbillede. Panasonic SC-HC57EG er nok ikke det anlæg der spiller højest, men det spiller fint til “husbehov” og volumen er rigelig til brug i køkken eller stuen hvor Panasonic SC-HC57EG nok er oplagt at placerer, vi skal jo huske på der er tale om et mikroanlæg og ikke et stort HiFi system. Med App’en som er nævnt ovenfor har du også mulighed for at justere lidt mere på lyden end du kan direkte på Panasonic SC-HC57EG.

Konklusion
Er man i markedet for et microanlæg og kan man godt lide valgmuligheder, så er Panasonic SC-HC57EG oplagt at kigge nærmere på. Med en pris under 2000,- får du et anlæg der afspiller fra praktisk talt alle kilder og endda med en ret fornuftig lyd, selvom det ikke fylder ret meget. Designet er pænt og nydeligt og vil passe ind i de flestes hjem. Uanset om du er til CD’er, radio, afspilning via iPod/iPhone eller trådløs afspilning via AirPlay – så leverer Panasonic SC-HC57EG varen.

Jeg er bestemt positivt overrasket over at man har fået klemt så mange features og så fornuftig lyd ned i en så kompakt indpakning!

[checklist]

  • Pakket med features!
  • AirPlay
  • Fin pris

[/checklist]
[badlist]

  • Lågen dækker for én højttaler når iPod docken er åben/tilgængelig
  • Lidt omstændig opsætning af AirPlay

[/badlist]

Pris og tilgængelighed
Set til 1916,-

Find den bedste pris på Panasonic SC-HC57EG

Udlånt af
Panasonic

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Test: DJI Neo drone

Test: Logitech Ergo M575S

Test: Logitech MX Ergo S

Reklame

Seneste kommentarer

Vi har efterhånden kigget på en del AirPlay kompatible enheder og det er tid til endnu en af slagsen, nemlig Panasonic SC-HC57EG - en nyhed fra Panasonic. Panasonic SC-HC57EG er et mikroanlæg med både Radio, CD-afspiller, iPod/iPhone dock og ikke mindste AirPlay - så der...Panasonic SC-HC57EG