Tablets, et ord vi får tudet ørerne fulde med i øjeblikket og nok særligt takket være vores gode venner hos Apple der netop har sendt iPad 3 / New iPad på gaden.
Acer ICONIA A100 er dog ikke direkte sammenlignelig med iPad, for Acer ICONIA A100 er udstyret med 7″ skærm og fylder derfor noget mindre end en iPad og er mere transportabel.
Lad os se hvordan Acer er lykkedes med Acer ICONIA A100.
Hvad er der i kassen?
Acer ICONIA A100 er en lille kompakt enhed, og det har smittet af på emballagen der er en ganske lille æske, med et par billeder af Acer ICONIA A100 udenpå, bl.a. set fra siden man man kan få et indtryk af hvor tynd den er.
I kassen finder man Acer ICONIA A100, 220 volt oplader, USB kabel – hverken mere eller mindre.
Specifikationer
- Processor: nVidia Tegra 2 250 Dual Core, 1GHz
- RAM: 1GB DDR2-RAM
- Hukommelse: 8GB Flash hukommelse, kan udvides med microSD
- Skærm: 7″ multitouch skærm (1024×768)
- Netvlrk: 802.111b/g/n Wi-Fi, Bluetooth 2.1
- Andet: Indbygget kamera og mikrofon
- Mål: 13,1 x 117 x 195 mm
- Vægt: 410 gram
- Styresystem: Android 3.2
Design
Acer ICONIA A100 er udstyret med en 7″ skærm, så det er denne der mere eller mindre har bestemt den lidt aflange form.
Foran er skærmen det dominerende element, men der er dog også blevet plads til en “hjem” knap og et kamera. Ved horisontal brug er on/off knap og stik til hovedtelefoner placeret på venstre side, men der på højre side er indgang til strømforsyning, højttalere, USB stik, Dock stik, mini HDMI og reset knap. Øverst er der en låse-knap, volumekontrol og indgang til microSD hukommelseskort.
Selve Acer ICONIA A100 er ikke specielt tynd, den er lidt “buttet” i designet og det gør faktisk ikke noget. Det aflange design og den let buede, buttede, bagside gør at man har et godt greb i Acer ICONIA A100, samtidig med at den kompakte skærmstørrelse gør den let og nem at sidde med – også med én hånd. Grundet den “solide” udførsel har man også en god fornemmelse af at den kan holde til at blive brugt, da de heller ikke er tale om en tynd plastskal.
På bagsiden er der endnu et kamera, med flash og et forholdsvis stort Acer logo, så ingen skulle være i tvivl om hvem der har produceret enheden.
Funktionalitet
Er man vant til at bruge en 9.7″ / 10.1″ tablet, så vil Acer ICONIA A100 i første omgang virke meget lille, men man vænner sig lynhurtigt til størrelsen og får svært ved at ligge den fra sig. Til “arbejde” eller som erstatning for en netbook eksempelvis, ville jeg måske ikke vælge en 7″ tablet, men til det som tabletten egentlig er lavet til, nemlig til brug når man ikke lige ønsker at have en notebook eller netbook med sig – er Acer ICONIA A100 helt genial. Den ligner en forvokset smartphone og kan bruges både horisontalt og vertikalt, alt efter hvilken behov man har.
Skærmen er med en ret fornuftig opløsning på 1024×768 og det er en rigtig flot og klar skærm med knivskarp grafik. Touchen fungerer også over al forventning og kører utrolig glidende uden hak ol. Der skal kun et meget let strøg til førend skærmen reagerer, så den er meget behagelig at benytte.
Med en dual core processor og en god portion RAM er den generelle betjening af Acer ICONIA A100 også smertefri og en behagelig oplevelse. Det er tydeligt at den har det fornødne overskud og ikke hele tiden er presset på ressourcer, uanset hvad man foretager sig.
Noget af det som Acer ICONIA A100 skulle være velegnet til, er multimedier, dvs. til afspilning af musik, video og billeder – både direkte på skærmen og via et TV eller lignende via HDMI porten. Det viser sig tydeligt med den indbygede applikation clear.fi hvor du nemt kan streame både til og fra Acer ICONIA A100. Har du en NAS eller lignende på netværket har du adgang til at afspille materiale herfra og omvendt da Acer ICONIA A100 til fremgå som en medieenhed på dit netværk – det er smart og meget brugervenligt.
Udover mediedelen, så er spil og underholdning generelt prioriteret og især spil-delen er ret interessant da Acer ICONIA A100 har en kraftig processor der kan lave ret fed grafik og “HD” games.
Ellers er applikationsdelen som man kender det fra Android 3.2 og det betyder at applikationer hentes nemt og ubesværet fra det tidligere Android Market, som nu hedder Play Store. Her finder du tusindvis af gratis og betalte applikationer, spil ol.
En af de ting der generelt taler for Android tablets er “friheden” og med det mener jeg friheden til at afspille/læse/redigere alverdens filformater og på tilslutningsfronten er de ofte også noget mere fleksible, i dette tilfælde med både HDMI og microSD port.
Nedenfor en kort video med Acer ICONIA A100 hvor du får et kig på både design og features.
[youtube id=”0eoSyToOMWI” width=”600″ height=”350″]
Konklusion
Acer ICONIA A100 er faktisk en ret fedt tablet, selvom jeg må erkende jeg ikke indtil nu har haft meget fidus til 7″ tablets. Størrelsen er faktisk langt mere anvendelig end man skulle tro og den kompakte størrelse gør den endnu mere transportabel og bærbar.
Acer ICONIA A100 er samtidig ganske kraftig, så de applikationer du afvikler på den kører som man forventer det. Lig dertil en glimrende skærm og fremragende touchskærm og du har opskriften på Acer ICONIA A100.
[checklist]
- God respons på touchskærm
- Hurtigt!
- Fine udvidelses og tilslutningsmuligheder
- Gode medie-features
[/checklist]
[badlist]
- Lidt “tyk”
- Én USB port havde været et hit
[/badlist]
Pris og tilgængelighed
Fås med og uden 3G.
Vejledende pris: ?
Set til 1799,- (Uden 3G)
Find den bedste pris på Acer ICONIA A100
Udlånt af
Acer