fredag, november 22, 2024
ForsideNyhederBilledeMere underholdning fra din Blu-ray afspiller med Smart Network

Mere underholdning fra din Blu-ray afspiller med Smart Network

Panasonic indleder forårssæsonen med at lancere ikke færre end seks nye Blu-ray afspillere. Ud over at gengivelsen af både billede og lyd er fintrimmet til et nyt niveau, deler modellerne den nye Smart Network funktion med adgang til trådløst netværk, lejevideo og sociale medier direkte fra fjernbetjeningen.

I spidsen finder vi DMP-BDT500, som på trods af et diskret og elegant ydre leverer billede og lyd i referenceklasse. Den næste spiller på banen hedder DMP-BBT01 og er en superdesignet mini-afspiller, som kan placeres både liggende og stående. Den højinteressante DMP-BDT320 imponerer med en spændende profil og en funktionalitet, som allerede har scoret udmærkelsen “Best of CES Innovations Awards 2012”.

Den nye serie fortsætter med 3D-modellerne DMP-BDT220 og BDT120, som giver fremragende film- og netværksunderholdning i deres respektive prisklasser. Endelig kommer der er også en ny 2D-afspiller DMP-BD77 til dem, der ikke behøver 3D eller avancerede netværksfunktioner, men stadig ønsker en førsteklasses billedgengivelse.

Samtlige 3D-afspillere er udstyret med Panasonic’s opgraderede VIERA Connect, en smart cloud-baseret platform, som tilbyder en ny form for udvidet underholdning direkte foran TV-sofaen. VIERA Connect giver en enkel og hurtig adgang til en lang række applikationer inden for sport, film, spil og meget mere. Lige så nemt er det at holde styr på sin Facebook-status, Twitter, YouTube eller Skype – alt ligger forudinstalleret på Connect menuen.
De nye modeller er udrustet med flere intelligente netværksfunktioner. Fordi de er DLNA-kompatible, kan hele familien opleve og dele fotos, musik, video og multimedia fra forskellige rum i huset uden at forstyrre hinanden. Modellerne BDT500, BBT01, BDT320 og BDT220 er udstyret med indbygget trådløs netværksopkobling, hvad der betyder, at både Viera Connect og andre funktioner som BD-Live fungerer uden ekstern WLAN-adapter eller lange LAN-kabler. Smart og fleksibelt!

3D-modellerne er kompatible med den nye app Smartphone Remote Control, som gør det nemt og bekvemt at styre underholdningen ved hjælp af sin mobiltelefon/tablet ved at køre en finger hen over skærmen, for eksempel for at skifte mellem forskellige kilder. Det fungerer også fint at bruge smartphonen som tastatur, så man nemt kan søge efter film eller anden underholdning. Med topmodellerne BBT01, BDT500 og BDT320 følger en helt ny fjernbetjening med touch-skærm og den samme type behagelige kontrol.

Designmodellen DMP-BDT320 er udstyret med en unik Smart Eco sensor til at reducere energiforbruget til et absolut minimum. Sensoren registrerer, når en person nærmer sig afspilleren og aktiverer derefter en aktiv Quick Start tilstand. På samme måde føler den, når en person forlader lokalet efter filmens slutning og går automatisk i standby med et forbrug på kun 0,1 W!

Topmodellen DMP-BDT500 er fintrimmet med komponenter af meget høj kvalitet og to HDMI-udgange til en helt kompromisløs billed- og lydkvalitet. Den analoge audiosektion arbejder med fire diskrete 192 kHz/32-bit D/A-konvertere (Burr-Brown) og sender krystalklar 7.1-kanal lyd til de forgyldte analoge udgange.
Hele audiosektionen er forbedret, bl.a. med kondensatorer i topklasse, hvad der sikrer lavere forvrængning og en mere engagerende gengivelse over hele frekvensområdet. Også den udvendige konstruktion er forbedret, bl.a. med isolerende fødder, som reducerer udefra kommende forstyrrelser. De to HDMI-udgange skaber forudsætninger for at udnytte forstærkeren på den bedst mulige måde ved at levere et renere audiosignal, uden interferens fra videosignalet.
De nye Blu-ray-afspillere bliver introduceret løbende i butikkerne dette forår.

Priserne er endnu ikke fastlagt.

Kilde: Panasonic

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer