fredag, november 1, 2024
ForsideNyhederLydNy serie af højkvalitets in-ear høretelefoner med ny, ultralet og kompakt Balanced...

Ny serie af højkvalitets in-ear høretelefoner med ny, ultralet og kompakt Balanced Armature-driverteknologi

Musikelskere kan nu opnå en lydoplevelse i verdensklasse med den nyeste portefølje af højkvalitets in-ear høretelefoner fra Sony.

XBA-serien er de første høretelefoner, som benytter Sonys nye, innovative Balanced Armature-teknologi, der drastisk reducerer drivernes størrelse i forhold til konventionelle dynamiske høretelefoner. Det avancerede design leverer fantastisk lydkvalitet, høj følsomhed og forbedret støjisolation. For første gang er det muligt at samle flere drivere i hver enkel høretelefon, og dermed opnå historiske niveauer af sonisk gennemsigtighed, detalje og musikalitet.

Den nye XBA-serie består af syv højtydende modeller, som henvender sig til en bred vifte af forskellige livsstils- og lyttepræferencer.

Balanced Armature-driverteknologi er et gennembrud inden for in-ear høretelefoner
I hjertet af den nye serie findes den innovative Balanced Armature-driverenhed, som er specialudviklet af Sony. Med en størrelse på under én fjerdedel af en konventionel 13,5 mm. dynamisk driver kan XBA-serien tilbyde den samme lydfølsomhed fra sine lette og kompakte enheder.

I modsætning til konventionelle dynamiske driverenheder, som skal kunne dække hele lydspektret, kan individuelle Balanced Armature-enheder “tunes” til optimal gengivelse af bas, mellemtone og høje frekvenser. Ydermere betyder den beskedne størrelse på Balanced Armature-driverne, at det nu er muligt at kombinere flere enheder i én høretelefon – præcis som man kender det fra hi-fi højttalere med separat woofer, diskanthøjttalere og mellemtoneenheder.

Ud over en utrolig komfortabel pasform forbedrer Noise Blocking Structure også lydisolationen – både ind og ud af høretelefonerne. Sammenlignet med konventionelle dynamiske drivere reduceres udefrakommende lyd drastisk, hvilket sikrer den perfekte lydoplevelse. Lydlækage udadtil reduceres også, så din musik forbliver personlig og ikke generer andre omkring dig.

Huset omkring driverenhederne har et dobbeltlag-design, som også gør XBA-1/2/3/4-modellerne vibrationsdæmpende ved at skære uønsket resonans væk og skabe klare høje- og mellemtoner.

XBA-1, XBA-2, XBA-3, XBA-4 in-ear høretelefonerne
Uanset om du er fan af jazz, pop, eller klassisk, vil du kunne finde et sæt in-ear høretelefoner, som passer til din musikalske smag.

XBA-1 har med bare én enkelt Balanced Armature-driver en utrolig lydkvalitet til alle musikalske genre.

XBA-2 tilføres en lavfrekvens driver (woofer), som giver ekstra bas og sikrer, at fans af dance- og elektronisk musik får alle detaljer med.

XBA-3 har derudover en tredje Balanced Armature-driver til de høje frekvenser (diskanthøjttaler) med et stærkt fokus på de krystalklare vokaler.

XBA-4 har ikke mindre end fire driverenheder: Full range, woofer og diskant, samt en super-woofer, der lægger en dyb bund og henvender sig derfor til de mest musikentusiastiske.

XBA-NC85D in-ear høretelefon med digital støjeliminering
Du kan nyde din yndlingsmusik i fred med XBA-NC85D, der er verdens mindste og letteste in-ear høretelefon med digital støjeliminering. På grund af de innovative, små Balanced Armature-enheder er det nu muligt at få plads til en integreret digital støjelimineringsprocessor, samt en mikrofon og et genopladeligt batteri. Det pladsbesparende design gør XBA-NC85D til verdens første in-ear høretelefon med indbygget digital støjeliminering.

Artificial Intelligence-støjelimineringsteknologi analyser automatisk baggrundsstøj og nedbringer denne med op til 97,5 %. Batterilevetiden er på 20 timer, og høretelefonen kan oplades via USB fra hvilken som helst pc med den medfølgende audio-USB-adapter.

XBA-BT75 trådløse in-ear Bluetooth høretelefon
Hvis du er træt af ledninger, kan du med XBA-BT75 nyde din musik trådløst via Bluetooth-streaming fra din smartphone eller anden Bluetooth-kompatible enhed. Høretelefonen er udført i et stilfuldt design og har en perfekt pasform. På grund af Balanced Armature-drivernes størrelse er der nu plads til både Bluetooth-modtager og antenne i selve høretelefonen. Der er også plads til et genopladeligt batteri, som giver op til 3,5 timers uafbrudt trådløs afspilning.

Det medfølgende etui fungerer også som en handy genopladningsstation. Etuiet har nok strøm til 2,5 genopladninger, hvilket giver høretelefonerne en effektiv kapacitet på næsten ni timer.

XBA-S65 in-ear sportshøretelefon
XBA-S65 er designet til at matche ørets strukturer og dermed give en sikker og komfortabel pasform. Høretelefonen giver dig et detaljeret lydbillede til din træning eller løb. XBA-S65 har en vandtæt filmbelægning, som beskytter mod vandstænk og gør den vaskbar, samtidig med at den leder musikken igennem uden at påvirke lydkvaliteten. Den er perfekt til den regnvåde løbetur og kan endda tages med i badet efter en hård træning. Den justerbare ørebøjle gør det muligt at tilpasse pasformen yderligere – alt sammen mens den fantastiske lydgengivelse fastholdes.

Pris og tilgængelighed
Den nye portefølje af in-ear hovedtelefoner med Balanced Armature- driverteknologi er tilgængelig fra starten af april 2012. Vejledende udsalgspriser:

XBA-1: 569,- kroner
XBA-2: 1.499,- kroner
XBA-3: 2.099,- kroner
XBA-4: 2.499,- kroner
XBA-NC85D: 3.749,- kroner
XBA-BT75: 2.099,- kroner
XBA-S65: 649,- kroner

Find den bedste pris på Sony Hovedtelefoner

Kilde: Sony

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer