fredag, november 22, 2024
ForsideAnmeldelserLogitech Fold-Up Keyboard

Logitech Fold-Up Keyboard

Tænker du “Endnu et iPad 2 tastatur”? Så er du ikke alene, for markedet bugner af trådløse tastaturer til iPad 2, og der fås efterhånden tastaturer i enhver prisklasse og til ethvert brug.

Vi skal denne gang se nærmere på Logitech Fold-Up Keyboard, som ikke rigtig ligner noget af det vi har set før. Der er tale om et tastatur der samtidig fungere som holder for iPad 2, det er trådløs og tilsluttes via bluetooth.

Hvad er der i kassen?
Logitech Fold-Up Keyboard kommer i en flot emballage, der vil gøre sig godt ude i butikkerne. Farverne er lyse og venlige og nogle flotte billeder illustrerer hvad Logitech Fold-Up Keyboard kan bruges til. I pakken finder man Logitech Fold-Up Keyboard, et USB kabel samt en manual.

Design og funktionalitet
Man skal nok lige starte med at forklare hvad Logitech Fold-Up Keyboard er for en størrelse, og den bedste måde at forklarer dette på, er nok egentlig videoen nedenfor.

[youtube id=”UU81YXBnjjSl” width=”600″ height=”350″]

Som du kan se af videoen er der tale om et tastatur, hvor iPad 2’eren simpelthen kan klikkes ned i, så den også fungere som holder. Når du så skal bruge tastaturer foldes dette nemt og elegant ud ved at tryk bagpå Logitech Fold-Up Keyboard mens du kører iPad 2’eren til oprejst tilstand. iPad 2’eren sidder godt fast i den solide plastramme og der er god støtte bagtil så den ikke kan tilte bagover.Når du åbner Logitech Fold-Up Keyboard tændes tastaturet automatisk, og har du ikke parret det med din iPad 2 skal du lige gøre det første gang, de efterfølgende gange vil de automatisk finde hinanden så snart Logitech Fold-Up Keyboard åbnes. Det betyder så også at der ikke er en on/off knap som man skal huske at bruge, for Logitech Fold-Up Keyboard slukker og tænder selv alt efter om tastaturet er foldet ud eller ej.

Logitech Fold-Up Keyboard er lavet i 100% plastisk, kedelig sort plastisk endda og det virker desværre hverken specielt lækkert eller eksklusivt – egentlig lidt synd for det er et produkt som godt kunne henvende sig til erhvervslivet. hvor man måske gerne betaler lidt ekstra for et lækkert design. Når det så er sagt, så har Logitech valgt at bruge plastisk af en rigtig høj kvalitet, så selvom designet ikke er ophidsende, er kvaliteten i orden.

På siden af Logitech Fold-Up Keyboard er et enkelt USB stik, og dette bruges til at oplade det indbyggede batteri i Logitech Fold-Up Keyboard. Jeg har desværre ikke kunnet finde info omkring hvor længe batteriet holder, men det virker til at kunne holde til ret lang tids brug. I bunden er der gummi-fødder så Logitech Fold-Up Keyboard står fast på bordet og ikke skøjter rundt. iPad 2’eren holdes fast i ramme via nogle plasttapper, disse kunne jeg godt have tænkt mig var polstret eller lignende, for at beskytte iPad 2’eren mod ridser og/eller skrammer.

Når tastaturet er foldet ud, og holderen står oprejst, er iPad 2’eren i en behagelig vinkel så du kan stille den på bordet og sidde og skrive som var det en netbook eller lignende. Det særlige ved Logitech Fold-Up Keyboard er at tastaturet er i fuld størrelse, dvs. det er faktisk større end det du finder på de fleste netbooks og er af alm. størrelse som du ville finde det på en alm. bærbar PC. Det gør at det er meget mere behageligt at skrive længere på iPad 2’eren, eksempelvis hvis den bruges til skole eller arbejdsbrug hvor man har behov for at tage notater eller bare sende mails ol.

Ikke nok med at tasterne er af normal størrelse, de er også rare at skrive på, anslaget er blødt og vandringen meget kort – samtidig støjer det meget lidt, hvilket er perfekt i situationer hvor Logitech Fold-Up Keyboard måske bruges på studiet hvor ingen gider hører på et gammelt hakkebræt af et tastatur under en forelæsning eller lignende.

Tastaturet ligger ikke helt flads mod underlaget, så det flexer en smule – men ved alm. brug er dette ikke noget der bemærkes. Øverst  på Logitech Fold-Up Keyboard har du en række genvejstaster som alle kender fra Mac, og du har også mulighed for at bruge Mac genveje såsom kopier og sæt ind plus piletaster, der mangler ikke noget!

Køber du den “rigtige” udgave, så kommer Logitech Fold-Up Keyboard naturligvis med nordisk layout, dvs. at du har æ, ø og å på tastaturet.

Bluetooth teknologien er ganske stabil, og da Logitech Fold-Up Keyboard og iPad 2’eren er så tæt på hinanden, bør problemer med signalet ikke finde sted, jeg har i hvert fald indtil nu, ikke oplevet nogle former for issues.

En anden ting som adskiller Logitech Fold-Up Keyboard fra mængden, er det faktum at du kan bruge produktet sammen med Apple SmartCover som beskytter skærmen på iPad 2, mens Logitech Fold-Up Keyboard jo beskytter bagsiden når iPad 2’eren er klikket i holderen. Der er ikke mange tastaturer, med holder, der understøtter brug af andre former for “beskyttelse”.

Konklusion
Der findes efterhånden et hav af tastaturer til iPad 2’eren på markedet i dag og kvaliteten er meget svingende. Logitech Fold-Up Keyboard er designmæssigt ret kedelig og konservativ, men til gengæld er funktionerne ret geniale. Jeg er ret vild med at du kan bruge Logitech Fold-Up Keyboard sammen med et SmartCover, så du faktisk kan smide Logitech Fold-Up Keyboard med en iPad 2 og et SmartCover i tasken, og vide at det var ret godt beskyttet.

Når iPad 2’eren er klikket i Logitech Fold-Up Keyboard fylder den en del, så det er ikke det bedste “rejse-sæt”, til gengæld omdanner den din iPad 2 til en “rigtig” bærbar computer hvor du får skærmen op i en ordentlig vinkel, du har et tastatur i fuld størrelse, som er rart at skrive på og du kan bruge diverse genvejstaster som du kender fra Apple computerne.

Med andre ord er Logitech Fold-Up Keyboard nok ikke lige et produkt for alle og enhver, men for dem som egentlig bruger Deres iPad 2 som erstatning for en bærbar PC eller ofte er på farten hvor en bærbar PC er for stor og klodset at have med, så bliver livet altså bare noget nemmere, og meget mere bekvemt med Logitech Fold-Up Keyboard.

Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: 849,-
Set til 778,-

Find den bedste pris på Logitech Fold-Up Keyboard

Udlånt af
Logitech

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Tænker du "Endnu et iPad 2 tastatur"? Så er du ikke alene, for markedet bugner af trådløse tastaturer til iPad 2, og der fås efterhånden tastaturer i enhver prisklasse og til ethvert brug. Vi skal denne gang se nærmere på Logitech Fold-Up Keyboard, som ikke...Logitech Fold-Up Keyboard