lørdag, november 23, 2024
ForsideAnmeldelserCaptain America: The First Avenger

Captain America: The First Avenger

I den lange, nærmest endeløse, række af superheltefilm, der for alvor blev kickstartet tilbage i tiden med de første ”Spider-Man”-film har snart de fleste af  især Marvels brogede galleri af superhelte efterhånden fundet frem til det store lærred, med både større og mindre succes. En af de længst ventede og mest karakteristiske helte i det amerikanske super-univers står nu for tur i endnu en optaktsfilm til den stort oplæste ”Avengers” der er lovet senere på året, hvor både Iron Man, Thor, Hulk m.fl. kommer til at optræde. Captain America står denne gang for skud, hvor for hans oprindelse og bevæggrunde for at blive superhelt nu skal klarlægges med en masse eksplosioner, gakkede gadgets og løse plotender til følge.

Filmen handler i korte træk om den godhjertede, men meget klejne soldat, Steve Rogers, hvis højeste ønske er at hjælpe sit land, men gang på gang bliver afvist i militæret grundet hans fysiske begrænsninger. Han er i øvrigt spillet af Chris Evans, der gør det som The Human Torch i ”De Fantastiske Fire”, en anden Marvel-film. Det udelukker forhåbentligt eventuelle team-up film.

Steve kommer dog ind i militæret, da hans godhjertede og patriotiske personlighed bliver opdaget af Dr. Abraham Erskine, der står bag et hemmeligt militært forskningsprogram, der skal skabe supersoldater. Steve er udset som prototype af en lang række super-soldater, der skal hjælpe USA med at vinde krigen. Under Steves tranformation til Captain America bliver Dr. Erskine myrdet af en nazi-agent og med ham dør hemmeligheden bag projektet, hvilket efterlader Captain America som den eneste. Han bliver set som et produkt, et symbol uden substans og nyder ikke den store respekt fra den militære leder Colonel Chester Phillips, spillet af en Tommy Lee Jones i topform.

Først da han tager sagen i egen hånd og infiltrerer fjendens base for at redde fanger opnår han respekt. Desuden bliver Cap. Am. også konfronteret med sin modpol, den onde Red Skull, der ligesom kaptajnen også har fået behandling af den gode Dr. Erskine. Lige stærke, men med vidt forskellige verdensopfattelser, drejer filmen sig nu hen i mod det uundgåelige opgør i mellem de to super entiteter.

Hvis man ser på salgstallene er markedet langt fra mættet af disse superheltefilm, men man kan ikke lade være med at sidde med følelsen af, at det er et samlebåndprodukt man sidder med. Samme historiemæssige skelet, hvor den pågældende helts omdømme og de pompøse effekter udgør resten. Men føler sig aldrig rigtig berørt eller sådan virkelig underholdt i selskab med Captain America, da filmen virker som et nødvendigt, men langtrukkent skridt producenterne valgte at tage for lige at vride lidt flere kroner ud af en franchise, inden den store finale, ”The Avengers” har premiere. Hvor Iron Man blev reddet meget af Robert Downey Jr. virker Chris Evans ganske enkelt for kønsløs, selv for en i forvejen ret ukantet helt som Captain America. Man kan håbe at Marvel og Paramount har gemt alt det gode til ”The Avengers” samt genfødslen af ”Spider-Man”, for hvis man lige nu kigger på den nuværende kvalitet og sammenligner med eks. Nolans Batman-film, er der divisioner af kvalitet til forskel.

Ekstra Features
Der trækkes lidt op på ekstra-delen, med slettede scener, sjove produktionsinformationer og fraklip, samt delen ”The Assembly Begins”, der også er ganske interessant.

Konklusion
En film, der er blæst meget pompøst op, med patriotisme som nøgleordet fuser ud i en slatten omgang uvedkommende ping-pong i mellem det gode og det onde, der vel aldrig før har været mere klart skåret ud i pap, med den blå/hvide Captain America og den ildrøde Red Skull. Skuespillet halter og historien er ganske enkel for kedelig og det kan fornuftigt ekstramateriale ikke lave om på.

Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: ?
Set til 219,-

Find den bedste pris på Captain America: The First Avenger

Udlånt af
Paramount

[youtube id=”J3HfllvXWE” width=”600″ height=”350″]

Benny Christiansen
Benny Christiansen
Benny Christiansen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer