fredag, november 22, 2024
ForsideAnmeldelserCalifornication – Sæson 4

Californication – Sæson 4

Serien omhandler Hank Moody , der som forfatter er plaget af personlige dæmoner og en længerevarende skriveblokade, som Hank har meget varierende forklaringer på. Han prøver, ofte forgæves, at vise overfor sin familie, at han kan leve et monogamt forhold til sin kæreste Kelly, samt være en god, ansvarsfuld og dedikeret far voerfor sin datter Becca, men Hanks manglende evne til at kunne sige nej til stoffer, alkohol og betagende kvinder sætter ofte en stopper for dette, og bibringer større konsekvenser med på vejen.

Sæson 4 tager sin begyndelse 72 timer efter Hank er blevet arresteret i sæson 3, efter et skænderi med Karen der udviklede sig til håndgemæng med en politibetjent og fortsætter med at svæve omkring Hanks ødelagte tilværelse. Alle hans skeletter er ude af skabet, og nu hader Karen ham og Becca er skuffet overfor sin far. De følgende afsnit beskæftiger sig med Hanks arbejde med en filmversion af Fucking & Punching og problemerne herom, samt hans datters tilslutning til et kvinde-rockband, Karens nye kæreste samt andre mere eller mindre presserende problematikker.

Mange serier begynder ofte at vise svaghedstegn omkring sæson 4-5, men Californication klarer skærene flot. Manuskriptet er skarpt og balancerer godt imellem drama og komik og skuespillet er godt, især fra David Duchovnys side.

Faktisk er det netop Hank Moodys rolle der er seriens store force, da han appellerer så bredt. Det kan være svært at fastlægge en bestemt mening om hovedpersonen da han på mange måder er en virkelig elskværdig anti-helt. Han vil allerhelst have det lykkelige familieliv med kone og barn i form af Karen og Becca, men hans (store) menneskelige fejl bringer ham altid i uføre og ud i større problemer end han selv kan overskue. Men samtidig er han hverken uintelligent eller usympatisk og agerer med en naturlig charme og skødeløshed.

Den fjerde sæson står stærkt, da den samler op på mange problematikker fra de forgående sæsoner og derved giver Hank som fortjent, samtidig med den stadig bevæger sig på velkendt territorium. Man føler trods alt med Hank, da man godt kan relatere og genkende sig selv i mange af situationerne.

Ekstramateriale
Der ligger mange timers spændende ekstramateriale med, der bidrager til en godt produkt. Der er gode interviews, interessante produktionsinformationer og andet fan-relateret materiale.

Konklusion
Californication er en stærk serie, med vittige og ofte finurlige problemstillinger, der virkelig inddrager seeren i høj grad. Man føler sig underholdt og berørt hele vejen igennem

Pris og tilgængelighed
Set til 259,-

Find den bedste pris på Californication – Sæson 4

Udlånt af
Paramount

[youtube id=”BkWGa5yOMPU” width=”600″ height=”350″]

Benny Christiansen
Benny Christiansen
Benny Christiansen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer