lørdag, november 23, 2024
ForsideNyhederLydParrot genopfinder trådløs lyd

Parrot genopfinder trådløs lyd

Parrot, en leder inden for trådløse enheder til mobiltelefoner, lancerer to helt nye trådløse audio-produkter på forbrugerelektronikmessen CES i Las Vegas. Begge produkter afspejler idéen med Parrot by-serien: det perfekte match mellem design og teknologi.

ZIK er trådløse høretelefoner og Zikmu SOLO er en hi-fi stereohøjttaler, men stereo kun med én højttaler. De to nye produkter er begge højteknologiske, intuitive og bliver tilgængelige i 2012.

ZIK Parrot by Starck: touch-aktiverede høretelefoner med Bluetooth
ZIK Parrot by Starck er designet af Philippe Starck og fremstillet med den nyeste teknologi og Bluetooth.

Høretelefonerne er udstyret med et støjdæmpende system, der lukker omgivende støj ude, så brugeren får den reneste lydoplevelse, både ved afspilning af musik og under telefonsamtaler.

Musik skal høres i fuld harmoni og med dybde og intensitet, så derfor er ZIK udstyret med DSP (Digital Signal Processing) algoritmer, som genskaber hele musikkens fylde. Denne effekt kaldes “Parrot Concert Hall”. Brugeren vil høre musikken foran sig ligesom til en koncert, og ikke fra siden som det normalt ellers er tilfældet med høretelefoner.

Som bruger har man adgang til de basale funktioner via et intuitivt touch-panel, der sidder på overfladen af ZIKs højre høretelefon. Når brugeren bevæger hånden vertikalt forbi panelet, justeres lydstyrken, og når hånden bevæges horisontalt over panelet, skifter brugeren sangnumrene frem eller tilbage.

ZIK har også et unikt sensorsystem, som gør høretelefonerne i stand til automatisk at sætte musikken på pause, når de tages af hovedet.

Ligesom alle Parrots andre produkter er ZIK kompatibel med alle mobiltelefoner på markedet, og de kan afspille musik fra et stort antal kilder: jack-kabel, Bluetooth A2DP-stereo eller via NFC*-teknologi.

Pris og tilgængelighed
Kommer på markedet i 2012, pris ikke oplyst.

Find den bedste pris på ZIK Parrot by Starck

Zikmu SOLO Parrot by Starck: en trådløs stereohøjttaler i en enhed
Zikmu SOLO er en stereohøjtaler i en enhed med samme egenskaber som den berømte Zikmu Parrot by Starck-højttaler.

Med en samlet effekt på 100W RMS giver Zikmu SOLO lyd i stereo takket været dets nye sidehøjttalere. Fladpanelets NXT-teknologi er udviklet til at levere en optimal radius på begge sider af højttaleren.

Zikmu SOLO giver brugeren en stereooplevelse med minimal formfaktor, uanset størrelsen på det rummet, brugeren befinder sig i.

Udfordringen for Parrots ingeniører var at lave højttaleren nem at bruge samtidig med at bibeholde den universelle kompatibilitet. Ud over fjernbetjeningen har man adgang til højttalerens funktioner på hver side af docking-stationen samt adgang via en skræddersyet app til iPhone og Android.

Burgeren kan lytte til musik fra hvilken som helst enhed eller netværk: iPhone, iPod, pc, Mac, wi-fi eller en Bluetooth og NFC-mobiltelefon.

Pris og tilgængelighed
Kommer på markedet i 2012, pris ikke oplyst.

Find den bedste pris på Zikmu SOLO Parrot by Starck

Kilde: Parrot

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer