Transcend er en virksomhed med rødder i Taiwan, grundlagt i år 1988 af Mr. Peter Shu.
Transcends produkter er primært fokuseret på hukommelse, heriblandt USB Flash drev, eksterne harddiske, SSD drev, Flash hukommelse, RAM med videre.
Vi har den seneste tid anmeldt forskellige hukommelsesprodukter fra Transcend, og denne gang er ingen undtagelse, da der er tale om en 7” digital foto ramme med 2GB intern hukommelse.
Transcend’s sortiment indenfor digitale fotorammer består i øjeblikket af 5 forskellige modeller, hvor Transcend PF730 placere sig som nr. 2 i rækken, fra bunden.
Transcend PF730 fås i 2 farver, hvid og sort, og kan benyttes både vertikalt og horisontalt. Er den indbyggede hukommelse på 2GB ikke nok til billeder og musik, så kan hukommelsen nemt udvides med SD/SDHC hukommelseskort eller USB flash drev.
Udover at vise dine digitale billeder, så har Transcend PF730 også indbygget musikafspiller og kalender.
Kilde: MyDigitalPhotos.dk