mandag, november 25, 2024
ForsideNyhederComputerPackard Bell lancerer markedets tyndeste alt-i-én PC

Packard Bell lancerer markedets tyndeste alt-i-én PC

Packard Bells har netop lanceret den nye version af sin PB OneTwo, som er en alt-i-en PC. Den nye PB OneTwo er 65 pct. slankere end sin forgænger og er udført i et stilfuldt design, der passer ind i et moderne hjem. Samtidig er det en af de kraftigste alt-i-én PC på markedet, som samler hele familiens behov for elektronisk underholdning på ét og samme sted.

PB OneTwo ligner en smart fladskærm på fod, som kan drejes præcis i den vinkel, man ønsker. Det er det også, men den er meget mere end det! PB OneTwo er en integreret biograf, digitalt TV, lydsystem, fotogalleri, monitor, DVD afspiller / optager og meget mere. Altsammen komprimeret i et stilfuldt design, som det ene øjeblik kan bruges som monitor på skrivebordet og det næste øjeblik bæres ind i stuen og anvendes som TV.

Udover at forsyne hjemmet med et stykke stilfuldt design er PB OneTwo også udstyret med en intuitiv touchskærm, der gør brugeren i stand til at scrolle, bladre og zoome ved hjælp af fingerspidserne. Packard Bell TouchPortal giver brugeren mulighed for at trække og slippe sine yndlingsprogrammer og arrangere rækkefølgen efter eget ønske. TouchBrowser muliggør hurtig åbning af webbrowseren, TouchFriends forbinder med et enkelt tryk brugeren til sociale medier som Facebook, Flickr eller YouTube, mens TouchMemo sammen med tid og vejr-widgets giver hurtig adgang til vigtige informationer. Musik, fotos og video håndteres også via berøringsoptimerede apps, som giver brugeren mulighed for at kontrollere og nyde sine yndlingsmedier. PB OneTwo fås også uden berøringsskærm.

PB OneTwo har flere muligheder fortilslutning til eksterne enheder, herunder 4 USB 2.0 porte, 2 USB 3.0 porte for ekstra hurtig dataoverførsel, en 5-i-1 kortlæser, HDMI ®-in, stik til audio ind og ud, som betyder, at man nemt kan tilslutte sit digitale kamera, tablet, mobiltelefon, harddisk, hovedtelefoner mv.

Kraften i PB OneTwo leveres af en 2. generations Intel ® Core™ processor, som sørger for at brugerne uden problemer kan afspille Blu-Ray film og spille de mest krævende videospil. Grafikken leveres af NVIDIA ®, AMD eller Intel ®, som understøtter en Fuld HD 16:9 skærm (1920×1080 opløsning), der fås i 21,5″ eller 23″. Lyden skabes via 5,1 Creative ® THX ® TruStudio PC ™, som med to x 2,5 W højttalere, giver brugeren en sorround sound oplevelse. 

Pris og tilgængelighed
PB OneTwo er tilgængelig til december til en vejledende pris fra 4.999 kroner inkl. moms.

Find den bedste pris på PB OneTwo

Kilde: Packard Bell

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Test: DJI Neo drone

Test: Logitech Ergo M575S

Test: Logitech MX Ergo S

Reklame

Seneste kommentarer