torsdag, december 19, 2024
ForsideAnmeldelserSandberg Bluetooth Audio Link

Sandberg Bluetooth Audio Link

Så er der igen nyt fra Sandberg, og endnu engang i den lidt mere specielle afdeling.

Sandberg Bluetooth Audio Link, som enheden er døbt, er en lille enhed der gør det muligt at overfører lyd, trådløst, via en bluetooth enhed til et anlæg eller lignende. Det lyder umiddelbart smart – men virker det? Læs videre og bliv klogere.

Hvad er der i kassen?
Sandberg Bluetooth Audio Link kommer i en lille blisterpakning i Sandbergs nationalfarver, lilla og gul, og i denne er selve Sandberg Bluetooth Audio Link, et minijack hun -> phono, et minijack hun -> minijack hun stik og et USB stik der bruegs til opladning,. Derudover er der en lille trykt manual, naturligvis på bl.a. dansk.

Design og funktionalitet
Først skal vi nok lige have slået fast hvad det egentlig er Sandberg Bluetooth Audio Link kan, og det er egentlig ret simpelt. Sandberg Bluetooth Audio Link kan tilsluttes et stereoanlæg, en forstærker, DAB radio eller lignende, så længe der er en AUX eller Phono indgang. Når Sandberg Bluetooth Audio Link er sluttet til anlægget, kan der modtages lyd fra enhver bluetooth enhed, det kunne være en iPhone, iPad, Smartphone, computer eller lignende – på den måde kan du transportere lyden trådløst mellem en bluetooth enhed, og dit anlæg – smart!

Selve Sandberg Bluetooth Audio Link er ikke ret stor, målene er kun ca. 3,5 cm x 5 cm – og den vejer heller intet. Dermed er det ikke en enhed der kommer til at optage plads! Selve enheden er i mat, sort plast, med et Sandberg logo på forsiden, og en label med information omkring hvad det er for et produkt, på bagsiden. På siden er indgang til USB kablet som bruges til opladning via en PC eller Mac, opladningen tager mellem 2 og 3 timer, hvis det indbyggede batteri er helt fladt – batteri er oplyst til 12 timers brug. og 230 timer ved stand-by – det er også ganske imponerende. På samme side sidder én enkelt diode, som viser aktivtet, og bl.a. bruges når den skal parres med andre Bluetooth enheder. På selve Sandberg Bluetooth Audio Link sidder et lille minijack stik.

Når Sandberg Bluetooth Audio Link er opladet, er den klar til brug, og du kan tilslutte den enhver enhed med AUX eller phono indgang, eksempelvis en forstærker eller en DAB radio, jeg har bl.a. benyttet AUX indgangen på en DAB radio sammen med Sandberg Bluetooth Audio Link. Dernæst skal du blot tænde på Sandberg Bluetooth Audio Link, og holde knappen nede indtil den blinker blå/rød, for så er den klar til parring. Dernæst søger du efter Bluetooth enheder på din iPhone, iPad, Smartphone eller hvad du nu har besluttet dig for at benytte Sandberg Bluetooth Audio Link sammen med, og når Sandberg Link fremkommer, tilslutter du til denne bluetooth enhed. Når det er gjort, vil al lyd komme ud på anlægget, i stedet for via Bluetooth enheden. I praksis betyder det at jeg kan sidde med min iPhone i hånden, og styrer musikken der spiller på et anlæg op til omkring 10 meter væk, uden kabler eller behov for en dyr og avanceret løsning.

Som nævnt er der et indbygget batteri i Sandberg Bluetooth Audio Link, og det skal naturligvis oplades ind imellem, men hvis du har behov for en mere stationær løsning, er det blot at købe en USB -> 220 volt adapter, så kan du smide strømforsyningen direkte til stikkontakten og behøver ikke bekymre dig om et tomt batteri. Omvendt giver batteriet mulighed for at anvende Sandberg Bluetooth Audio Link på farten, eksempelvis i bilen hvis du har en AUX indgang i din biradio, så kan du benytte din Smartphone til at styrer musikken.

Ved brug af et standard anlæg, hvad enten der er tale om en forstærker eller en radio med AUX indgang, har jeg ikke kunnet konstatere at lyden er blevet forringet – men jeg skal ikke kunne afvise at feinschmeckeren vil kunne høre forskel på denne løsning og en kablet løsning, men feinschmeckeren er nok heller ikke ham/hende der vælger et sådan produkt.

Skulle du komme udenfor rækkevidden, som er omkring 10 meter i fugleflugt, vil lyden først begynde at hakke, og sidenhen forsvinde helt – men befinder man sig i ramme rum, som man vel normalt vil gøre – så er der ingen tegn på udfald eller lignende. Når du skal starte afspilning af et musiknummer, er det mit indtryk at der lige går et splitsekund længere end normaltl, før den er klar og lyden strømmer ud af højttalerne.

Konklusion
Sandberg Bluetooth Audio Link er en ret genial lille gadget, som gør det muligt at bruge det gamle anlæg i stuen, som måske ikke lige er udstyret med iPod dock, DAB radio og andre nyere features, sammen med din iPod, iPad, iPhone, Smartphone eller andenenhed med  bluetooth. Du kan bruge den på farten med det indbyggede batteri, og når det er tomt oplades det nemt via USB.

Der findes lignende løsninger på markedet til lavere pris, bl.a. fra Belkin, men dem jeg har kendskab til, er ikke udstyret med genopladeligt batteri, hvorfor det sagtens kan forsvares at Sandberg’s løsning er en smule dyrere.

Kort opsummeret er Sandberg Bluetooth Audio Link en fed lille gadget, som kan bruges både hjemme og på farten og med et hav af enheder.

Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: 299,-

Find den bedste pris på Sandberg Bluetooth Audio Link

Udlånt af
Sandberg

REVIEW OVERVIEW

Design
Funktionalitet
Pris
Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

4 KOMMENTARER

  1. Helt enig. Fin lille sag. Bruger den sammen med min Samsung gs3 og en dab radio. Der er blot et kæmpe minus. Den lukker automatisk ned for at spare på strømmen, så man hver gang skal have fat i audio link for at forbinde. Øv.

  2. Tak for det Bent Christensen. Jeg har ledt efter en sådan løsning, og var parat til at købe, men det at den slukker gør (tæt på) ubrugelig for mig.
    Rigtig god information at få inden man køber!

  3. Jeg bestilte denne Sandberg bluetooth-dims, i overbevisning om at den kunne tilsluttes bag på mit tv (der er både en USB-indgang til strøm og en AV-indgang med phono) og det gik sådan set også meget godt. Men det faktum at den, på trods af konstant strøm, slukker af sig selv således at knappen på den skal aktiveres for at tænde den igen, er meget uheldigt. Især når det lille apparat er konstrueret med hhv. lyd- og strømledning strittende ud til forskellige sider og med den pågældende knap siddende på samme sted som ledningerne. Det umuliggør fuldstændigt en pæn fastmontering, hvor knappen kan nås og ledningerne gemmes væk. Alt i alt skuffer den mig meget, idet jeg også oplevede rækkevidden som værende dårlig. Jeg benyttede mig af de 14 dages returret og har i stedet købt en Avera bluetooth-modtager til samme pris. Den har bedre rækkevidde, kan monteres så det ser rigtig pænt ud – og så virker kvaliteten bare generelt meget bedre. Hvis I spørger mig, er Sandbergs dumpet.

  4. Hej Søren,

    Tak for din kommentar, fint med inputs til alternativer. Må erkende jeg aldrig selv har overvejet eller tænkt den sammen med et TV, men idéen er bestemt god.

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    eReviews.dk

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Så er der igen nyt fra Sandberg, og endnu engang i den lidt mere specielle afdeling. Sandberg Bluetooth Audio Link, som enheden er døbt, er en lille enhed der gør det muligt at overfører lyd, trådløst, via en bluetooth enhed til et anlæg eller lignende....Sandberg Bluetooth Audio Link