fredag, november 22, 2024
ForsideAnmeldelserKung Fu Panda: The Kaboom Of Doom

Kung Fu Panda: The Kaboom Of Doom

Po er tilbage i endnu af et brag af en animationsfilm fra Dreamworks, der altid har leveret solide animationsfilm på linie med konkurrenten Pixars ditto. Den første Kung Fu Panda fra 2008 leverede en flot, farverig historie baseret på den elskværdige panda Po i rollen som den nok ikke helt så arketypiske helt, der har hjertet på det rette sted.
Man bliver introduceret for historien i starten af filmen igennem klassisk, japansk dukketeater, naturligvis stadig computeranimeret, hvilket fungerer som en rigtig flot gimmick, som samtidig bruges flere gange senere i filmen. Hovedskurken i denne omgang er påfuglen Shen (på engelsk en småforceret Gary Oldman), der er i besiddelse af nogle heftige komplekser overfor sine forældre og derved forsøger at kompensere for dem ved at forsøge at overtage Kina. Han har plottet i mange år og opbygget en hær af ulvehunde samtidig med, at han har opfundet kanonen – et våben han vil bruge til at overtage herredømmet og i samme ombæring lægge kung fu i graven for altid. Den eneste der kan stoppe ham er ifølge sagnet en panda.

Der er således lagt op til en noget forudsigelig historie, hvor man allerede efter de første 20 min ved hvordan filmen ender. Det er lidt ærgerligt, da man godt kunne have ønsket sig et andet og måske mere overraskende twist. Når det er sagt virker det oplagt, at det heller ikke skal være historien, der skal gøre Kung Fu Panda 2 til en værdig efterfølger – det er derimod figurernes store charme, de små gags, den intelligente humor og den flotte håndværk denne film er lavet på. Po og hans venner fungere godt sammen som hold. Deres samspil virker troværdigt og underholdene og selv de mere følelsesbetonede scener kan overbevise uden at kvalme-barometeret rammer maksimum.
Som i den første film bliver vi også introduceret for flot, kinesisk natur og især de store panoreringer imponerer virkelig. Actionscenerne er hæsblæsende og sjovt tænkt, men de kan godt tage lidt for meget plads med for megen pompt og pragt, hvilket minder en om, at de har en tynd historie at kompensere for. Alt i alt er Kung Fu Panda 2 som filmoplevelse en solid omgang underholdning med gode, klassiske smil-oplevelser, god action og en smuk oplevelse at se. Den er ikke så god som den første film, men mindre kan i den grad også gøre det. En god film, der godt kan udfordre Toy Story 3.

[youtube id=”YIW5oo-8NYw” width=”600″ height=”350″]

Ekstramateriale
Udgivelsen kommer i Blu-ray/DVD-combo og der er godt med ekstra materiale at tage fat på. Der er klassikkere som kommentarspor, slettede scener og trailer for spiversionen af filmen. Men også spændende ting som animationsinspiration, muligheden for at lære lidt kinesisk, et rigtig godt indblik i arbejdet bag filmen og meget mere giver køberen mange gode grunde til at åbne muldvarpen for denne udgivelse – især hvis man allerede er glad for universet.

Konklusion
Både som film og som Blu-ray-udgivelse er Kung Fu Panda 2 pengene værd. Filmen er god underholdning for børnene, familien eller bare animationsfans i alle aldre og den vil helt sikkert ligge under et juletræ eller to i december. Ekstramaterialet er spændende og giver et helstøbt indtryk af en stærk udgivelse fra Dreamworks.

Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: ?
Set til 196,-

Find den bedste pris på Kung Fu Panda: The Kaboom Of Doom

Udlånt af
Paramount Pictures

Benny Christiansen
Benny Christiansen
Benny Christiansen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

2 KOMMENTARER

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer