lørdag, februar 15, 2025
ForsideAnmeldelserTest: Red Dead Redemption: Undead Nightmare (PC)

Test: Red Dead Redemption: Undead Nightmare (PC)

Næsten halvandet årti siden sit launch er Red Dead Redemption med Undead Nightmare udvidelsen nu langt om længe kommet til PC-folket og vi har fået lov at spille med for at bringe dig lidt indblik inden du måske skal overbevises om, hvorvidt det er noget for dig.

Der kan af gode grunde ikke være tale om et decideret review af selve spillet, for hvis ikke du har spillet Red Dead Redemption før nu, så er det uanset hvad tid til at komme i gang. Det er nærmest et stykke spilhistorie, enhver gamer bør unde sig selv at komme igennem.

I Red Dead Redemption følger vi John Marston, som er en tidligere kriminel, der leder efter forløsning for sine handlinger som bandemedlem. John Marston vil gerne få ro på sit liv og være cowboy, men hans dystre fortid indhenter ham. Flere detaljer om historien vil måske ødelægge denne for dem, der endnu mangler at få denne på opleveren, så det afholder jeg mig fra.

I vanlig Rockstar stil, så er du i kontrol over John Marstons handlinger og du vælger om du vil fuldføre din mission ved at være en overordnet god fyr, eller om du vil lade dine tidligere erfaringer komme dig til gode og benytte vold for at få det du ønsker dig. Det er heldigvis også muligt at vælge en mellemvej og det giver selve spillet kæmpe genspilningsværdi.

Du mødes med en åben verden nærmest fra start og denne føles vigtigst af alt ret autentisk (med mindre du med mods ødelægger dette, men den mulighed vil jeg ikke ind på, selvom det er en PC-unik ting). Ved at ride gennem prærien og det vilde vesten, så er tempoet mildest talt omskifteligt og bringer en masse sidemissioner med sig. Nogle af disse kan have en større indflydelse på dig som spiller, så det er ikke alt sammen blot for XP.

Selvom Red Dead Redemption nu har været “under kniven” og fået en fin grafisk opdatering, så kan man godt mærke det er et gammelt spil i nye klæder, men det er for mig at se ikke noget, der ødelægger selve spiloplevelsen. Du får derfor en tur gennem nostalgien eller blot en fed spiloplevelse, hvis det er første gang du spiller, som du kan bruge til at forberede dig på RDR2 eller forhåbentlig den nye RDR3 når den engang bliver annonceret.

Med lanceringen er der også DLC i form af Undead Nightmare, som sætter dig i John Marstons sko endnu en gang, når du skal beskytte det vilde vesten fra de udøde. Igen ville for mange detaljer afsløre plottet, som jeg vil lade dig som spiller opleve. Det er en rigtig fed expansion og en fortsættelse af en historie, hvis man altså ikke kan få nok af RDR universet. Det er lidt specielt og måske vil zombier ikke falde i alles smag, men kvaliteten af denne udvidelse er på niveau med resten af universet og egentlig bør man bare nyde “rejsen”.

Konklusion

Min bror sagde på et tidspunkt at han ville ønske han kunne glemme at han nogensinde har spillet Red Dead Redemption for bare at kunne opleve det fra ny endnu en gang. Sådan havde jeg aldrig egentlig tænkt over det, men forstår faktisk ganske udmærket hans pointe. Red Dead Redemption er ét af de spil jeg ville sætte igennem en sådan reset-proces for at kunne genspille det igen og igen og jeg kan ikke vente til den nye efterfølger kommer ud. Til gengæld er PC-udgivelsen af RDR og Undead Nightmare et rigtig fint tidsfordriv til at stille sulten til datoen for RDR3 bliver kendt og vi kan begynde at glæde os.

Pris og tilgængelighed

Red Dead Redemption: Undead Nightmare (PC) er tilgængeligt på Steam

REVIEW OVERVIEW

Story
Gameplay
Grafik
Lyd
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Næsten halvandet årti siden sit launch er Red Dead Redemption med Undead Nightmare udvidelsen nu langt om længe kommet til PC-folket og vi har fået lov at spille med for at bringe dig lidt indblik inden du måske skal overbevises om, hvorvidt det er...Test: Red Dead Redemption: Undead Nightmare (PC)