søndag, november 24, 2024
ForsideAnmeldelserSandberg Camera Link for iPad

Sandberg Camera Link for iPad

Det er kun få dage siden at nyheden om Sandberg Camera Link for iPad tikkede ind i undertegnedes mailbox, og allerede nu sidder jeg med produktet i hånden.

Sandberg Camera Link for iPad er, ganske enkelt, en “dims” du smider i dock-stikketr på din iPad 1 eller iPad 2, og så kan du se alle dine billeder fra digitalkameraet, enten via den indbyggede SD kortlæser, eller ved at tilslutte kameraet til det USB stik “dimsen” også er udstyret med.

La’ os se hvordan det virker i praksis.

Hvad er der i kassen?
Sandberg Camera Link for iPad kommer i en lille fin æske der fylder meget lidt, og med god grund, for i æsken er kun selve enheden og intet andet, ikke engang en manual er det blevet til…

Bagpå æsken kan man læse lidt omkring enheden, på 6 forskellige sprog, deriblandt dansk, og på forsiden kan man se et billede af enheden, og se at den virker til både iPad og iPad 2.

Funktionalitet
Når der ikke er nogen manual, må man formode at der er tale om et 100% plug and play produkt, så jeg smed et Kodak EasyShare z5010 til en iPad 2 og krydsede fingre. Der gik kun få sekunder fra kablet mellem kamera og Sandberg Camera Link for iPad var sat til, før jeg fik et skærmbillede op der viste alle de filer der ligger på kameraet. Du kan desværre ikke se hverken video eller billede i fuld størrelse, da de først skal importeres til iPad’ens interne hukommelse. Du kan vælge at importere det hele, eller udvælge de bedste skud og nøjes med at importere disse.

Selve importteringen tager lidt tid, så jeg ville nok undlade at importere alle billederne fra familiens sommerferie direkte til en iPad. Når de valgte, eller alle, billeder er importeret, får du mulighed for at slette dem fra kameraet, eller lade dem blive derpå, nøjagtigt som du kender det fra enten billedoverførsel til Mac, eller den automatiske import i Windows.

Nedenfor en kort video der viser hvor nemt det er at bruge Sandberg Camera Link for iPad.

[youtube id=”eQL8AWvajog” width=”600″ height=”350″]

Men hvad skal man så bruge Sandberg Camera Link for iPad til? Der er faktisk en del muligheder, når man lige tænker sig om, og jeg har forsøgt at opstille et par scenarier nedenfor.

På ferie
Med Sandberg Camera Link for iPad kan du nemt og hurtigt tømme kameraets hukommelseskort, og du får mulighed for at bladre i dem, og nyde billederne på selve ferien, i stedet for at vente til man kommer hjem og kan smide billederne op på TV’et eller computerskærmen. Du kan dermed slippe for at medbringe din computer og du kan evt. også blot bruge det som backup af billederne hvis kameraet skulle blive stjålet.

På fotoshoot
Er du på fotoshoot er det en stor fordel at kunne tjekke at billederne er som man ønsker det, og det kan være noget af en opgave på kameraets lille LCD skærm. Med Sandberg Camera Link for iPad kan du hurtigt få billedet op på iPad’ens noget større skærm, og evt. også bruge denne til let billedredigering. Igen slipper du for at slæbe rundt på en PC, og kan nøjes med iPad’en.

På farten generelt
Hvis du er på farten, og har brug for at maile billederne med det samme, så kan du nemt knipse billederne med dit gode kamera, smække Sandberg Camera Link for iPad til din iPad, og maile billederne til kollegaer, samarbejdspartnere eller andet – nemt og enkelt og uden brug af en PC.

Konklusion
Sandberg Camera Link for iPad er en ret genial lille gadget, som Apple dog også selv laver magen til. Apple’s model består bare af 2 enheder, en SD kortlæser og en USB connector, og så koster den 219,- på Apple Store. Sandberg Camera Link for iPad koster kun 149,- og her får du det hele i én enhed, det er altså noget nemmere at have med at gøre, og så kunne jeg altså godt leve med at der ikke står Apple på denne.

Sandberg Camera Link for iPad giver en lang række muligheder for dem der ikke nøjes med mobilkamera eller iPad’ens kamera, men gerne vil have den optimale kvalitet fra et digital spejlreflekskamera eller et godt lommekamera. Med Sandberg Camera Link for iPad kan du nemt få billederne ind på iPad’en og derefter maile dem til venner og bekendte, smide dem op på Facebook, gemme dem i familiens digitale fotoarkiv eller noget helt fjerde. Og vigtigst af alt, uden brug en af PC eller Mac.

Eneste ulempe er den indbyggede SD kortlæser, den kunne ikke læse mine hurtige SD kort fra Sandisk.

Pris og tilgængelighed
Vejlendende pris: 149,-

Find den bedste pris på Sandberg Camera Link for iPad

Anmeldt af
Noel Christensen

Udlånt af
Sandberg

REVIEW OVERVIEW

Design
Funktionalitet
Pris
Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Det er kun få dage siden at nyheden om Sandberg Camera Link for iPad tikkede ind i undertegnedes mailbox, og allerede nu sidder jeg med produktet i hånden. Sandberg Camera Link for iPad er, ganske enkelt, en "dims" du smider i dock-stikketr på din iPad...Sandberg Camera Link for iPad