fredag, november 22, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Kingston Fury Renegade DDR5 RAM

Test: Kingston Fury Renegade DDR5 RAM

Er du ved at opgradere dit PC build hjemme og har ventet på DDR5 til at tage fat. Kingston har udstyret os med et kit i deres Fury Renegade RGB serie, som med op til 8000 MT/s kan være et kig værdig.

Hvad er der i æsken?

Det er et sæt RAM, så det er begrænset, hvad man skal forvente sig i en æske hertil. Foruden de to klodser så er der dog også et FURY-klistermærke for dem, der godt vil flashe, hvad deres build består af.

Design

RAM moduler er måske ikke de mest sexede når alt kommer til alt, men i takt med at vi er mange, der laver vores builds med transparente sider og komponenter med mere eller mindre iøjefaldende designs, så er det også vigtigt at RAM ser nogenlunde anstændigt ud.

Det kan man virkelig også sige at Kingston Fury Renegade DDR5 gør. Du kan erhverve Kingston Fury Renegade DDR5 i henholdsvis en sort/sølv eller hvid/sølv kombinationen. Vi fik vores eksemplar i den hvide udgave.

Det er et af de flotteste RAM moduler jeg har haft i hænde, om end jeg ikke har testet nær så mange som jeg har været i besiddelse af, men det er ikke engang det ydre design, der alene er årsag til at det er flot. Det er også når du sætter strøm til din computer at de virkelig kommer til deres ret for en stor del af overfladen lyser nemlig op.

De mange RGB-lyseffekter fremgår ikke rigtig af Kingstons egen hjemmeside. Jeg forestiller mig det er fordi de bruger samme site til både sæt med og uden lys. Derfor har vi dog taget en del billeder du kan kigge på.

Designmæssigt fejler de dermed intet og der er integrerede varmespredere i designet, som skal sørge for at din RAM kan yde optimalt selv under load.

Jeg har sat Kingston Fury Renegade DDR5 i et hvidt kabinet fra Cooler Master med et hvidt ASUS bundkort og det hele i hvidt spiller bare kanon godt sammen designmæssigt.

Funktionalitet

Nu ved jeg at jeg indledningsvist nævnte at Kingston Fury Renegade DDR5 går op til 8000 MT/s, men vores testeksemplar er “kun” på 7200 i Dual Channel konfigurationen på 2 x 16 GB. Du kan få kittet i op til 96 GB med 2 moduler på 6000 MT/s.

For at få aktiveret Fury Renegade DDR5 fuldt ud og dens 7200 MHz s skal du huske at aktivere funktionen, XMP, i din BIOS for dit bundkort. Ellers kører de nye RAM med maksimalt 4800 MHz (2400 x 2 da det er Dual Channel).

Af nedenstående ser du lidt data på Kingston Fury Renegade DDR5 out of the box. Vi har sat Kingstons RAM kit til test i diverse benchmarks, såsom AIDA64, hvor den viser sig ret positiv i forhold til andet jeg har testet og leget med. Desværre er det vores første registrerede test her på siden, så der er ikke meget at sammenligne med af egne data.

Til gengæld virker det til at Kingston Fury Renegade i henhold til vores tal performer ret stærkt i forhold til konkurrencen. I øvrigt en konkurrence, der ikke er lille og også tiltager desto mere DDR5 bliver standarden.

Kingston Fury Renegade DDR5 sættet på 7200 MHz vi har testet performer ganske glimrende og med solide hastigheder og ret imponerende tal hele vejen igennem. Vi har en AIDA64 test der konsekvent scorer den højt med 75442 MB/s læsehastighed og 91214 MB/s skrivehastighed. Vi har også en nogenlundelav latency på 66,3 nanosekunder.

Ovenstående tal var dog med XMP aktiveret i BIOS, men hvis jeg derimod legede med forskellige indstillinger selv, så kunne jeg få en mere stabil drift på knap 98K på begge. Det er lidt under, hvad jeg har set andre præstere med samme sæt, men det kan både skyldes mit setup, der består af en Core i3, ASUS Z790, såvel som det man i disse egne kalder modul-lotteri.

Med disse performance-tal så har vi altså med en temmelig solid RAM at gøre, som burde minimere flaskehalsen i dit build. Det afhænger naturligvis af overrasker det mig at AIDA64 giver mig hurtigere skrivehastigheder på sættet end læse.

Jeg endte derfor med at tweake lidt på timing og volt til RAM kittene for at ende på omkring 92K på begge, mens latency var en smule ustabil efter nærmest hver måling, så det vil jeg ikke berette om og tænker der er andet på min maskine, der influerer lige dét tal.

Alt i alt dog et par solide tests, som også resulterede i et par crashes når jeg pressede RAMmen lidt hårdere end at min computer ville lege. Jeg er dog tryg ved processen og sikker på at andre mere garvede brugere sagtens kan få endnu mere ud af dette fint habile sæt.

Jeg var i øvrigt ikke opmærksom på at der for nyligt var kommet en ny BIOS opdatering til mit bundkort, ASUS TUF Gaming Z790-BTF, som også gjorde at Kingston Fury Renegade DDR5 kunne køre mere stabilt. Uden opdateringen og aktivering af XMP crashede både MemTest og PCMark. Underligt nok gjorde AIDA64 ikke.

Kingston tror i hvert fald på deres produkt, hvorfor de også giver dig livstidsgaranti på sættet. Jeg kan ikke helt gennemskue om det bortfalder, hvis man overclocker sit sæt, men det forestiller jeg mig ikke, eftersom de på deres egen hjemmeside semi-opfordrer til overclocking.

Konklusion

Det virker til at Kingston Fury Renegade RGB er et meget habilt sæt RAM, der lader sig clocke og tweake til at opnå ret høje hastigheder. Det betyder ikke nødvendigvis mange flere FPS i dine spil, men det kan eliminere RAM som værende flaskehalsen i dit setup. Du opnår i al fald langt højere hastigheder end du vil kunne med et “gammelt” DDR4. Samtidigt med en solid performance, så er Kingston Fury Renegade RGB toppet med et rigtig flot design, der ser lækkert ud i dit build både med lyset tændt og slukket. Du kan “snakke” med det så du kan ændre farverne til så det passer dit resterende rig i øvrigt.

Pris og tilgængelighed

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Er du ved at opgradere dit PC build hjemme og har ventet på DDR5 til at tage fat. Kingston har udstyret os med et kit i deres Fury Renegade RGB serie, som med op til 8000 MT/s kan være et kig værdig. Hvad er der...Test: Kingston Fury Renegade DDR5 RAM