fredag, november 22, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Trust TKM-360 tastatur og mus sæt

Test: Trust TKM-360 tastatur og mus sæt

Eftersom vi sidder og skriver temmelig meget her på redaktionen har vi fået et Trust TKM-360 sæt ind ad døren, som er et kontorsæt bestående af en trådløs mus og et trådløst tastatur. Det har vi set nærmere på i denne omgang.

Hvad er der i æsken?

Trust går ind for miljøet. Det skulle man i hvert fald tro siden alt i pakken er af pap eller papir og der er næsten ikke noget plastik. Der er faktisk kun plastik i de låg, der gemmer på batterierne på henholdsvis tastaturet og musen. Disse er til for at batterierne ikke skal aflade under transport.

Selve indholdet består af mus og tastatur med dertilhørende fælles USB-dongle. Derudover er der to AAA batterier til de to enheder og så en meget kort manual, som egentlig blot består af én side, der foldes ud.

Design

Trust TKM-360 forsøger ikke at vinde designpriser. Dermed ikke sagt at det fejler noget designmæssigt, men det kan godt mærkes at fokus er på en billig løsning, der ikke skiller sig ud. Alligevel har Trust i toppen af tastaturet sørget for lidt mønster til at bryde den monotone sorte plastik. Derudover så er både mus og tastatur tilpas solidt bygget til at de ikke føles skrøbelige eller fór billige.

Noget af det første jeg ligger mærke til da jeg pakker Trust TKM-360 ud og sætter det på bordet foran mig er, hvor lille musen i virkeligheden er. Dens ret lille størrelse passer bare ikke så godt til tastaturet, som er i fuld størrelse og på ingen måde føles kompakt, men derimod tilpas.

Her ses Trust musen ved siden af Logitech G502

Derimod, så er både mus og tastatur udstyret med plads til USB-donglen, så denne kan opbevares i begge dele når den ikke er i brug. På den måde kan du tage USB-donglen med dig på farten, hvis du eksempelvis vil bruge musen til både kontor og i tasken. Til transport er musens størrelse til gengæld fin for den fylder meget lidt i tasken.

På undersiden af tastaturet har du små tynde fødder til at vippe tastaturet op så det vinklede mere. Jeg føler på en eller anden måde at tastaturet så endte med at have en for skarp vinkel for mit vedkommende. Selv når tastaturet lå fladt føler jeg det vippede mere end andet jeg har brugt.

Det der til gengæld er ret fedt ved TKM-360 er at taster på både tastatur og mus er stille. De er næsten lydløse og det gør dem velegnet til kontor. Både for så vidt angår os der arbejder på åbne kontorer, men folk er også begyndt at arbejde mere hjemme, så de stille taster vil i mindre grad forstyrre de øvrige i hjemmet.

Scroll hjulet på musen er nok den knap man kan høre mest. Det er måske også mere end hvad godt er når det kommer til stykket, men det er ikke noget jeg vil sige er decideret kritisk.

Designmæssigt er Trust TKM-360 hvad man forventer i det prisleje det ligger. Det eneste kritiskpunkt jeg dog har er tænd/sluk knappen på musen, som føles ret “last minute addition” til designet.

Funktionalitet

Det kræver ikke det store at sætte Trust TKM-360 til. Du sætter blot USB-donglen i din computer og så er du kørende. Den virker også på MacOS, men knapperne kan du så ikke bytte rundt på så du får command og option på de rette steder.

Der er en del genvejstaster i den øverste række af taster på tastaturet. Tastaturet har heldigvis en FN-lock knap, så du kan skifte fra medietasterne og genveje til almindelige F-taster. I manualen er TAB-tasten dog illustreret med et sådant FN-lock logo, men det er den ikke i virkeligheden udstyret med, så hvis man smider sin manual væk kan man have svært ved at finde ud af, hvordan man skifter.

Musen har ikke rigtig nogen genvejstaster på nær i toppen, hvor den har en DPI knap, der justerer følsomheden på sensoren, så du ikke behøver lave denne indstilling via dit operativsystem.

På tastaturet er tasterne med en blød vandring. De har også en del såkaldt travel, så den bløde vandring sammen med at man skal trykke relativt meget er måske ikke for enhver smag. Det er i hvert fald ikke den form for taster jeg selv ville vælge. Jeg kommer ikke til at trykke forkert, men jeg føler mig heller ikke præcis eller hurtig. Det er efter min mening taster til dem, der skriver moderat eller lidt og ønsker en behagelig oplevelse uden at det at skrive hurtigt nødvendigvis er i fokus.

Jeg bliver nødt til at nævne at jeg med musen i Trust TKM-360 sættet havde udfald til tider. Den blev brugt på en Windows PC og her skete der flere gange dagligt det at den mistede forbindelsen til USB-modtageren, således at sensoren og knapperne ikke responderede i flere sekunder. Det var som om nogle andre trådløse enheder forstyrrede forbindelsen, men jeg fandt aldrig ud af hvilke.

Konklusion

Trust har lavet et solidt og værd at overveje prisvenligt kontorsæt i form af TKM-360. Det hverken imponerer eller skuffer, men til gengæld klarer det sig fint som et tastatursæt, der bydere på en behagelig arbejdsoplevelse. Selv synes jeg musen er alt for lille, især til min store hånd. De mange genveje på tastaturet gør at man har mange ting lige ved hånden dog, så måske bliver musen mindre anvendt. Man skal ikke købe dette sæt for designet. Til gengæld er det neutralt og musen kan nemt transporteres rundt.

Pris og tilgængelighed

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Eftersom vi sidder og skriver temmelig meget her på redaktionen har vi fået et Trust TKM-360 sæt ind ad døren, som er et kontorsæt bestående af en trådløs mus og et trådløst tastatur. Det har vi set nærmere på i denne omgang. Hvad er der...Test: Trust TKM-360 tastatur og mus sæt