søndag, november 24, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Dudao A65 65 watt GaN oplader

Test: Dudao A65 65 watt GaN oplader

Vi skal her se på en kraftig, dog kompakt, oplader der benytter GaN teknologien.

Hvad er der i kassen?

I kassen finder vi blot selve opladeren, men en sjov observation da jeg åbnede kassen, var at kassen var den hårdeste papæske jeg har oplevet. Den virker næsten som den var lavet af træ. Her kunne en mere traditionel papæske nok have klaret opgaven lige så godt.

Design og funktionalitet

Dudao A65EU er en oplader der sættes direkte i stikkontakten, og den har 2 stk USB-C og to stk USB-A stik i fronten.

Den kan levere hele 65 watt hvis man bruger et enkelt USB-C stik, hvis det tilsluttede udstyr vel og mærke skal bruge 65 watt. Bruger man et enkelt USB-A stik kan den levere 22,5 watt. Bruger man flere stik samtidigt, så falder kapaciteten på de enkelte stik så den totale effekt ikke overstiger 65 watt. Jeg har benyttet den til bl.a. at lade en laptop op, power banks, og selvfølgelig telefoner. Alle opgaver klarede den helt som forventet.

Den måler ca 5,2 cm X 2,8 cm X 9,7 cm (inkl 230 volt stikket)

Den benytter GaN teknologi, og har man lige glemt hvad det er, så har vi en artikel der beskriver det her. Grunden til at den kan være så kompakt, og alligevel levere op til 65 watt, er netop pga. GaN teknologien der spilder mindre strøm under opladningen. Jeg har målt hvor meget den trækker fra stikontakten når den er fuldt belastet og oplader en enhed med de maksimale 65 watt. Her trak den 71 watt fra stikkontakten.

Konklusion

Dudao A65EU er en praktisk lader med 4 stik så den er perfekt hvis man har mange enheder der skal lades samtidigt. Og en 65 watt oplader i så kompakt størrelse der lige er til at smide i tasken, til en fornuftig pris, trækker karakteren op. Dog kunne jeg høre en svag hyletone fra laderen under maksimal belastning og sammenholdt med et lidt højere strømspild end forventet, trækker det en smule ned.

Pris og tilgængelighed

Dudao A65EU er set til ca. 250,-

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Vi skal her se på en kraftig, dog kompakt, oplader der benytter GaN teknologien. Hvad er der i kassen? I kassen finder vi blot selve opladeren, men en sjov observation da jeg åbnede kassen, var at kassen var den hårdeste papæske jeg har oplevet. Den virker...Test: Dudao A65 65 watt GaN oplader