fredag, november 22, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Harman Kardon Aura Studio 4

Test: Harman Kardon Aura Studio 4

Vi har fået en lidt speciel Bluetooth højtaler til test i denne omgang. Navnlig Harman Kardon Aura Studio 4, som i hvert fald er speciel af udseende, hvis ikke af andet. Vi ser nærmere på den i denne test.

Hvad er der i æsken?

Aura Studio 4 leveres i en relativt stor æske, som gemmer på højtaleren, et strømkabel og manual. Mere er der ikke at finde, men det er derimod nævneværdigt at indpakningen, såvel som produktet, består af en hel del genbrugsmaterialer. Vi har ikke fået de specifikke genbrugsprocenter at vide, men det er positivt at Harman Kardon også kigger denne vej.

Design

Det helt særlige design er nærmest elefanten i rummet og ikke til at komme udenom. Jeg var en anelse skeptisk omkring lyden, der skulle ud af kuplen, for den virker temmelig lukket. Det viser sig dog at lyden kommer ud i siderne og kuplen “bare” er pynt.

I toppen har man en lille fordybning, som ydermere er med et mønster, der afspejler det man også finder i bunden af kuplen og som lidt ligner lydeffekter, hvis man skulle visualisere dem digitalt og printe ud i 3D.

Omkring dette mønster i bunden er der så lavet nok hulrum, til at lys kan trænge igennem. Det er ikke så nemt at se at der er hul igennem med det blotte øje, men når man tænder for højtaleren og lyseffekterne så kommer de tydeligt frem og det ser ret flot ud.

På undersiden ligger Harman Kardon ikke skjul på at den store subwoofer er at finde og den er måske det eneste, der er “råt” af udseende på denne højtaler. Tanken er dog nok at denne side af højtaleren kommer man sjældent til at kunne se og så er det vel også fint nok.

Alt andet er en velafbalanceret designmæssig perle efter min mening. Selv stikket til strøm og line-in er diskret gemt væk og det som imponerer mig mest er harmonien af buer på ydersiden og det kantede mønster i midten. Jeg synes det ser ret flot ud, om end jeg synes højtaleren er en anelse stor i højden.

Bunden er i øvrigt overtrukket med stof, så man kan ikke se højtalerens mange driver og subwooferen i bunden er den eneste synlige.

Funktionalitet

Når det kommer til brug af Harman Kardon Aura Studio 4, så er den modsat mange andre produkter noget der ser ud til at være langt mere sofistikeret og kompliceret end det er. For selvom designet er ret specielt, så er det meget lige til at komme i gang med den. Du tænder for den, trykker og holder Bluetooth knappen inde for at sætte højtaleren i parring, forbinder din telefon (eksempelvis) og så er du ellers kørende.

Rundt om stofsbasen er der touch-knapper til at justere lyd og lys, men mere er der faktisk ikke til at komplicere processen og brugen.

Hvis vi lige skal starte ved lyset, så var jeg nervøs for dets effekter. Ved at Aura Studio 4 ser så flot og samtidigt gennemtænkt ud, så var jeg bange for at lyseffekterne ville skabe for meget fokus på sig selv. Du har flere forskellige effekter at vælge mellem og nogle af disse “danser” i takt med musikken. Det heldige i denne forbindelse er så at effekterne slet ikke er så iøjefaldende og forstyrrende, som man kunne frygte. For eksempel spillede jeg en sang som Rammsteins Deutschland og når der var de store slag, så reagerede lyset langsomt og mine øjne blev dermed ikke “fanget” af lyset.

Det smukke ydre er dog, efter min og sikkert også manges mening, mindre værd, hvis lyden ikke kan følge med for det er trods alt en højtaler man har med at gøre.

Lydmæssigt skuffer Aura Studio 4 dog ikke. Heldigvis. Lyden er utrolig velafbalanceret og klar. Jeg testede Aura Studio 4 i både et mindre kontorlokale, såvel som i vores stue. Begge steder var lyden passende og ganske detaljeret, bred og bare tydelig.

På kontoret kunne jeg ikke helt skrue helt op, før væggene og den begrænsede plads begyndte at påvirke lydoplevelsen. Aura Studio 4 kan dermed spille rigeligt højt og stuen blev til gengæld godt fyldt med lyd, selvom jeg ikke skruede op til max. Det overraskede mig hvor tydelig og høj lyden blev for den spiller langt højere end man tænker den kan, men ikke desto mindre, så var lyden ganske fin uden at der blev skruet helt op. Det var et fantastisk supplement til vores fjernsyn og PlayStation, der begge kunne forbinde via Bluetooth.

Det eneste jeg sådan set for mit vedkommende savner i Aura Studio 4 er at den kan forbinde via WiFi for at jeg ikke skal forbinde via en enhed ad gangen. Det havde virkelig været godt, hvis man havde implementeret WiFi, som mange andre konkurrerende produkter har at byde på.

Konklusion

Det ville være forkert af mig at sige at Aura Studio 4 overrasker mig positivt, for det var et eller andet sted også at forvente at lyden ville være god når det er Harman Kardon, men alligevel så formår det specielle design at få mit fokus væk og dermed blev jeg taget lidt med bukserne nede da jeg endelig fik gang i lyden. Ikke fordi Aura Studio 4 tog lang tid at sætte til, men jeg brugte en del tid på at kigge på den før jeg tænde for den for den er ret speciel og betagende. Jeg ville kun ønske at den også kunne forbinde via WiFi, men det ville måske ikke være helt fair for så ville den nærmest være perfekt i min optik.

Pris og tilgængelighed

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Vi har fået en lidt speciel Bluetooth højtaler til test i denne omgang. Navnlig Harman Kardon Aura Studio 4, som i hvert fald er speciel af udseende, hvis ikke af andet. Vi ser nærmere på den i denne test. Hvad er der i æsken? Aura Studio...Test: Harman Kardon Aura Studio 4