mandag, november 25, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Cooler Master GM2711S gaming monitor

Test: Cooler Master GM2711S gaming monitor

I takt med at skærmteknologier er blevet mere udbredte, så er det blevet nemmere at købe en god gaming monitor til fornuftige penge, men det er ikke blevet nemmere at vælge af den grund. Cooler Master har spækket GM2711S med specs og mener at have ramt et sweet spot. Det har vi naturligvis sat os for at teste.

Hvad er der i æsken?

Jeg har efterhånden testet en del skærme, hvor jeg blot skulle klikke foden på displayet og så var alt klar, men GM2711S kommer usamlet i fire dele og foden skal skrues fast, så der er en del i æsken udover selve skærmen. Der medfølger strømforsyning, HDMI kabel, DisplayPort kabel og et USB-kabel.

Specifikationer

  • Skærm: 27″ IPS 2560×1440
  • Opdateringshastighed: 180 Hz
  • Respons: 2 ms (GtG) 0,5 ms (MPRT)
  • Kontrast: 1.000:1
  • Lysstyrke: 350 cd/m2
  • HDR: HDR400
  • Porte: 1 x DisplayPort 1.4 x 1, HDMI 2.0 x 2
  • Audio: 1 x 3.5 mm audio ud, 1 x Headset-out, højtalere 2 x 2 W

Design

På en eller anden måde er Cooler Master lykkes at lave et design, der på ingen måde er flashy, men samtidigt er du ikke i tvivl om at der er tale om en gamingskærm. Jeg ved ikke om det er mig, som er farvet og har set Cooler Masters logo for meget eller den lilla farve simpelthen ikke er så diskret, som jeg har lyst til at tro. Jeg synes blot at designet er ret nedtonet og ikke iøjefaldende, men samtidigt er det lækkert balanceret og udført.

Det er nævneværdigt at materialerne på GM2711S hovedsageligt er plastik, om end det er forskellige overflader og typer af plastik, så er det ikke fordi man tænker luksus når man ser GM2711S. Derimod er den robust i præcist bygget, så man heller ikke er bange for at den går i stykker når man løfter den op. Den kan sagtens tåle at blive flyttet rundt på har jeg i hvert fald på fornemmelsen. Det er dog ikke fordi den har et decideret håndtag til at blive båret med.

GM2711S har tre tynde rammer omkring selve displayet, hvilket er med til at få den 27″ store skærm til at fremstå en anelse større end den er. Den nederste bar er dog dét tykkere og har også plads til Cooler Master logoet i midten. Jeg synes i øvrigt det er fedt at Cooler Master lader deres logo være uden tekst og antager at deres sekskant er genkendt af gamere.

I forhold til, hvor clean GM2711S ser ud fra fronten, så er den nærmest det modsatte på bagsiden. Her er der langt flere streger og et mindre diskret logo i toppen. Det er dog heldigvis for de fleste noget, som de ikke behøver se for ofte på, da denne side forventeligt vender ind mod væggen. Du kan også montere GM2711S på væggen eller en monitorarm da den udnerstøtter VESA100.

GM2711S er i øvrigt på bagsiden udstyret med et sikkerhedshul, som du kan bruge til at låse skærmen fast til dit skrivebord med, så den er sværere at stjæle. En af de features, der måske er meget rare at have, hvis man netop tager til LAN.

Det som dog udebliver fra bagsiden er joypadden til indstilling af skærmen og adgang til OSD-menuen. Denne knap er til gengæld lokaliseret under førnævnte logo på fronten af skærmen. Jeg kan godt lide at knappen er flyttet tættere på brugeren, men det giver en akavet hånd-position når man skal bruge controlleren.

Det rene design af Cooler Master GM2711S skyldes også delvist den ret minimalistiske fod, som skærmen er monteret på. Denne har dog ikke et quick release system, så du skal skrue foden fast til skærmen med fire skruer. På selve fodens “stilk” så er der en kabel-holder, som du kan bruge til at føre de kabler du måtte have bag skærmen og bag foden så de ikke er så nemme at se eller til at forstyrre.

Apropos kabler, så er der efter min mening okay med tilslutningsmuligheder. Jeg kan ikke helt forstå at man ikke har valgt at have bare én USB-A port mere på skærmen, så man kunne forbinde bare en smule flere enheder til den, men der er altså kun én USB op fra computeren og én ud af skærmen til din(e) enhede(r).

Funktionalitet

Eftersom man skal kigge på sin skærm temmelig ofte i løbet af en dag, forventeligt, så er designet naturligvis ikke ligegyldigt. Dog vil jeg altid vove den påstand at når det kommer til gaming-monitorer så er det funktionaliteten, som er den vigtigere del.

Når man lige har vænnet sig til OSD-knappen under skærmen så er selve menuen egentlig ikke skidt overhovedet. Det betyder mere for nogen end andre, hvor nem denne menu er at lege med. For mit vedkommende, så både arbejder jeg og spiller mange forskellige spil på en og samme skærm. Derfor er indstillingen af samme vigtig og her synes jeg at GM2711S er bedst i sine standardindstillinger. Dog er det fedt at man har forskellige profiler, som man kan gemme, således at man har forskellige farver og indstillinger afhængigt af om man arbejder, læser, spiller skydespil eller andet.

Selve farverne på skærmen er brutalt præcise og pæne i min optik. Jeg har ikke målt farvenøjagtigheden med ekstra udstyr, men GM2711S er med sit IPS-panel i stand til at levere ret præcise farver i både DCI-P3 (90%), Adobe RGB 91%, sRGB 99%, hvilket nærmest var uhørt i gaming-skærme for bare nogle år siden. I den prisklasse vi finder GM2711S var det i hvert fald mindre end sjældent.

Til trods for de flotte farver, så leverer skærmen altså 180 Hz opdateringshastighed og 2 ms responstid. Med MPRT er det sågar 0,5 ms, men dette er ikke helt sammenlignelige teknologier skal man huske. MPRT sørger for et mere smooth look, men det lave tal opnår den ved at snyde dit øje. Dermed ikke sagt at det ikke opleves som værende smooth for det gør det, men det slår altså umiddelbart Freesync muligheden fra, så må man vurdere, hvad der virker bedst for en selv.

Det er ikke alle der vil synes om at styringen foregår fra knappen under skærmens ramme

Det er naturligvis bedst, hvis du kan udnytte skærmens 180 opdateringer i sekundet med en høj nok FPS i dine spil, men GM2711S understøtter også Adaptive Sync, så den synkroniserer dine billeder hvis du viser færre FPS. Til dette har GM2711S adskillige features, såsom den nævnte MPRT. Jeg havde dog kun selv mulighed for at teste GM2711S med FreeSync da jeg kører med AMD grafikkort, men er sikker på den vil klare sig fint på NVIDIA GPUer også.

En feature jeg i øvrigt var tæt på at overse var Cooler Masters ART antiglare film, som skal modarbejde lys og andre refleksioner. Det virker overraskende godt og er ikke bare en marketing-gimmick. Selv sidder jeg i en kælder og har sjældent problemer med lys på skærmen, men for dem, der sidder ved siden af et vindue eller har meget lys i det lokale de spiller, så er det værd at bemærke. Jeg havde ikke tidligere bemærket genskæret på min primære skærm, men når man kan se en forskel så kan man have svært ved at “unsee” det. Heldigvis er jeg dog privilegeret på det punkt at jeg normalt sidder i et lokale uden dét problem.

Med sin QHD opløsning står GM2711S ret skarpt og man skal meget tæt på displayet før man kan begynde at ane dens pixels. Det gør at spil og tekst står ret skarpt og sammen med farverne er selve displayet noget, der overrasker positivt til den pris det ligger i. Det er dog kun “halvdelen” af det for jeg smed også forskellige spil, såsom CS2, Warzone og PUBG primært efter skærmen.

Med de rette indstillinger var jeg henne og eliminere al form for screen tearing og ghosting. Jeg siger dermed ikke at det er væk helt, men i hvert fald nok til at jeg ikke kunne spore det og det gjorde at mine spil føltes ret flydende og billedet var skarpt til trods for at det var hurtigt.

UFO billede er taget med smartphone og som almindeligt billede så er ikke repræsentativt for hvordan skærmen klarer sig nødvendigvis

Hvis jeg da skal sige noget om billedet, så er det nok at jeg ikke var synderligt imponeret af dens HDR. Man kan godt se en forskel når man aktiverer det, men jeg synes ikke nødvendigvis det giver en fordel i alle seancer og især i gaming kan HDR på denne skærm betyde at man overser ting, men det giver et mere rigtigt og dynamisk billede, hvilket jeg synes er vigtigere i singple-player spil.

Konklusion

Hvis man tager Cooler Master GM2711S for det den er, så bliver man ikke skuffet. Der er tale om en 27″ skærm med QHD opløsning og et rigeligt hurtigt display. Dens 180 Hz lyder måske af lidt i forhold til at vi nu ser både 240, 360 og mange flere Hz, men jeg oplevede ikke at jeg manglede hastighed. De flotte og præcise farver ud af boksen gjorde at billedet stod super flot samtidigt med at det var velegnet til gaming. Designet er jeg selv vild med da det er ret clean fra fronten. GM2711S er ikke perfekt idet joystick til styring af OSD-menuen er lidt akavet placeret og der er ikke nok USB-porte, men til når man har booted sit spil op, så er der ikke nogen fingre at sætte på dens performance i øvrigt. Klart en anbefaling værdig i min optik.

Pris og tilgængelighed

Set til 2.999,-

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Test: DJI Neo drone

Test: Logitech Ergo M575S

Test: Logitech MX Ergo S

Reklame

Seneste kommentarer

I takt med at skærmteknologier er blevet mere udbredte, så er det blevet nemmere at købe en god gaming monitor til fornuftige penge, men det er ikke blevet nemmere at vælge af den grund. Cooler Master har spækket GM2711S med specs og mener at...Test: Cooler Master GM2711S gaming monitor