torsdag, december 19, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Logitech Zone Wired Earbuds

Test: Logitech Zone Wired Earbuds

Logitech bevæger sig mere og mere ind på kontorpladsen for mange af os med ret mange fede mus og tastaturer, men nu er de også begyndt at beskæftige sig med lyd og vi har fået lov at lege lidt med deres Zone Wired earbuds, som i øvrigt er Teams certificeret.

Hvad er der i æsken?

Værende til det professionelle marked i udgangspunkt, så leveres Zone Wired earbuds i en neutral papbrun kasse mens indholdet består af et rejseetui i stof, selve earbuds og så yderligere tre størrelser af øredutter og en USB-C til -A adapter.

Design

Zone Wired earbuds er et par in-ear kablede hovedtelefoner, som er ret neutrale i farven med deres grå/grafit. Til gengæld virker overfladen til at være relativt fedtfinger-fri, så de kan altså godt tåle at blive brugt.

De to øretelefoner sætter sig fast til hinanden med magnet, hvilket faktisk har den fordel at de ikke så nemt vikles om hinanden når du ligger dem på bordet eller i det medfølgende etui eksempelvis.

For enden af kablet er der en lille controller til styring af medier, besvarelse af opkald og mute af mikrofonen. Det er ret smart at denne befinder sig for enden af kablet, så du kan finde styringen ved din computer i stedet for at den hænger om halsen og trækker i selve headsettet, hvilket kan påvirke komforten. Kablet er i øvrigt af fin længde så du kan være koblet til den bærbare på skrivebordet og have Zone Wired earbuds på hovedet.

Fjernbetjeningen har i øvrigt lys som kan give dig status for mikrofonen og opkald. Lyset er i udgangspunkt ellers lilla, hvilket nok har været et krav fra Microsoft for at Zone Wired earbuds kunne gøres Teams-certificeret.

Øredutterne til Zone Wired earbuds er utroligt nemme at skifte og sætte andre størrelser på. For mig passede to forskellige størrelser bedst, så det var fint at kunne eksperimentere dér også.

Funktionalitet

Den lille medfølgende adapter til USB er egentlig ikke helt uvæsentlig for den gør dig i stand til at forbinde Zone Wired earbuds til forskellige computere. Nogle har kun den ene option mens andre kan have begrænsede antal ledige porte.

Under de Teams-kald, hvor jeg anvendte Zone Wired earbuds, så var jeg ret tilfreds med brugen af dem. Jeg sidder meget sjældent med kablede headset generelt, så dét var en udfordring for mig at vænne mig til, men for dem, der kun stoler på kabel eller kender sig selv nok til at de ville glemme at lade trådløse hovedtelefoner op (I ved hvem I er), så er det dog en ganske fin option. Jeg synes som nævnt allerede at det var rart at controlleren var lokaliseret ved computeren og ikke trak i selve headsettet. Så kunne jeg nemt styre lyden, hvis jeg arbejdede på min laptop og mine hænder var dér alligevel.

Lydmæssigt så klarer Zone Wired earbuds sig ganske fortrinligt. Hvis altså vi snakker om Teams-kald og samtaler generelt. Jeg kunne også få Zone Wired earbuds koblet til en Samsung S24 Ultra via dennes USB-C port, men jeg følte ikke lydniveauet var særlig højt i forhold til på PC.

For så vidt angår andre medier end samtaler, såsom musik og film, så kan Zone Wired earbuds godt bruges. Det skal dog være fordi man ikke har et bedre alternativ for musik lyder bare helt forkert gennem Zone Wired earbuds. Jeg har testet headsets til kontor tidligere, hvor lyden var skidt til musik, fordi de var tunet til noget andet, så det kom ikke som et decideret chok, men jeg synes alligevel det skuffer lidt.

En upside ved Zone Wired earbuds er dog at du kan indstille dem (lidt) gennem Logi Tune softwaren, som i øvrigt er tilgængelig til både Windows og Mac. Når jeg siger lidt, så er det fordi det kun er muligt at indstille, hvor meget du ønsker at kunne høre din egen stemme. Hvis du dog har andre enheder, der virker i Logi Tune, så er det da fint at man har det hele samlet.

Konklusion

Hvis du er typen, der normalt sidder i kald på din computer med almindelige airpods med kabel, så vil Zone Wired earbuds efter min mening være en opgradering, da det er et ganske fint headset til dem, der ikke ønsker trådløse optioner, men stadig gerne vil have noget, der ikke fylder voldsomt meget. Det lille etui til opbevaring og transport er ret fedt og så at du har en controller til lyden ved hånden. Dog er lyden kun velegnet til samtale og til sporadisk lydafspilning, hvilket for mig betyder at man ikke kan nyde musikken i pauserne mellem kaldene og dét er ret ærgerligt. Musiklyden er simpelthen bare ikke imponerende og det er ærgerligt for designet har ellers fint potentiale.

Pris og tilgængelighed

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Logitech bevæger sig mere og mere ind på kontorpladsen for mange af os med ret mange fede mus og tastaturer, men nu er de også begyndt at beskæftige sig med lyd og vi har fået lov at lege lidt med deres Zone Wired earbuds,...Test: Logitech Zone Wired Earbuds