lørdag, november 23, 2024
ForsideNyhederLydNye hovedtelefoner fra Sony med digital støjeliminering

Nye hovedtelefoner fra Sony med digital støjeliminering

For at skabe ro i en moderne verden med mere og mere støj, har Sony udviklet to set hovedtelefoner, MDR-NC100D og MDR-NC200D, med banebrydende digital støjelimineringsteknologi. Den digitale støjeliminering kombineret med hovedtelefonernes lette og bekvemme design, gør dem perfekte til alle som rejser meget, hvad enten det er med tog, bus eller fly.

Den nye støjelimineringsteknologi fra Sony gør, at din støjtolerance ikke konstant sættes på prøve, når du befinder dig i støjende omgivelser. Du kan nu skrue ned for volumen og stadig nyde din egen musik klart og præcist, uden at den volumenmæssigt skal konkurrere med lyde fra omgivelserne.

Begge modeller har Sonys S-Master Full Digital-forstærker som sikrer en fyldig og detaljeret lyd med troværdig afspilning af den oprindelige lydkilde, mens teknologien Digital Noise Cancelling analyserer baggrundslyde og frekvensstøj og danner lydsampling som modfase på et niveau, som er langt bedre end analoge systemer. Med et enkelt tryk kan slå Artificial Intelligence Noise Cancelling-funktionen til, som på intelligent og automatisk vis vælger den rette støjreducerende profil afhængig af omgivelserne. Til sammen giver disse teknologier en fantastisk ro, som gør, at din musik kan nydes til fulde uden at drukne i omgivelsernes larm

Resultatet er en ekstremt effektiv støjreduktion, som forstærkes yderligere af den indbyggede digitale equalizer, der samlet sikrer at lyd-outputtet matcher den originale lyd. På denne måde undgås problemer med en meget overdreven bas, som det kendes fra tidligere generationer af hovedtelefoner med såkaldt ‘støjreduktion’.

Fælles for begge modeller er, at de er støjeliminerende og giver en enestående lydoplevelse. Men når det kommer til designet og den fysiske udformning adskiller de sig en del fra hinanden:

MDR-NC100D er et sæt in-ear høretelefoner i vertikalt design, som gør, at de sidder bedre fast i øret og har en mere bekvem pasform end konventionelle alternativer. Høretelefonerne er udstyret med 13,5 mm. drivere, der sikrer en dynamisk lydoplevelse af enhver slags musik.

MDR-NC200D er et par full-size hovedtelefoner af den lukkede type med 40 mm. drivere, som giver sublim lyd. De nyudviklede, støjeliminerende urethan-ørepuder bidrager ligeledes til hovedtelefonernes komfort, samtidig med at puderne minimerer lydudslip, idet de slutter helt tæt omkring ørerne. Hovedbøjlen er meget let og strammer ikke, hvilket gør det behageligt at have hovedtelefonerne på i timevis. Når hovedtelefonerne ikke bruges, kan ørepuderne foldes op under hovedbøjlen, hvilket gør dem yderst kompakte og lette at have med på rejsen.

Pris og tilgængelighed
MDR-NC100D og MDR-NC200D fra Sony er tilgængelig fra oktober 2011 til vejledende udsalgspriser på henholdsvis 1.199,- kroner og 1.799,- kroner.

Find den bedste pris på Sony MDR-NC100D og MDR-NC200D

Kilde: Sony

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer