lørdag, november 23, 2024

Zookeeper

Zookeeper har Kevin James i hovedrollen, den altid sjove fyr som man nok bedst kender fra serien “Kongen af Queens” som stadig kører på TV2 Zulu.

Kevin James spiller ofte den sjove fyr, og jeg kan ikke umiddelbart mindes at have set ham i en seriøs rolle, og skulle det ske, er jeg ikke sikker på jeg ville kunne tage det seriøst.

Zookeeper er den klassiske historie om mandne og kvinden der finder sammen, men bryder op kort tid efter. Kevin James spiller hovedrollen som Griffin Keyes der arbejder som dyrepasser i en stor zoo, sammen med bl.a. Kate der spilles af Rosario Dawson. Griffin er blevet forladt af Stephanie, spillet af Leslie Bibb for nogle år siden, men er endnu ikke kommet over hende. Til hans store forbavselse møder han hende igen til hans broders bryllup, og følelserne for hende blusser op igen. Desværre er Griffin ikke just damernes mand, og han ender derfor med at søge råd og vejledning hos parkens dyr, hvilket der kommer en del lårklaskende sjove episoder ud af. Først må man han bl.a. sloges med Stephanies anden ex-kæreste som også dukker op til brylluppet…

Zookeeper er, som jeg nævnte tidligere, en ret klassiske kombination af en komedie og en romantisk film, dog nok med overvægt på komedie-delen i dette tilfælde, da den på ingen måde bliver sukkersød undervejs. Historien er helt klassisk og har ingen overraskelser undervejs, overraskelserne ligger i den humoristiske opbygning af filmen og de scener der udspiller sig.

Med andre ord er Zookeeper rimelig forudsigelig allerede fra starten, men den prøver heller ikke at være mere end den er – så det gør mig egentlig ikke noget. Historien er meget sød, og selve filmen faktisk ret skæg – for med Kevin James i hovedrollen kan det altså ikke gå hel galt.

Konklusion
Zookeeper er ikke en film der sætter nye standarder, det er tvært imod en meget gennemsnitlig og forudsigelig film, dog på den gode måde. Handlingen er ganske morsom, og de omkring 100 minutter den varer er fyldt med rigtig mange sjove episoder som bør kunne få de fleste til at klaske sig på lårerne af grin, forudsat man altså finder Kevin James morsom, og det gør jeg nu engang.

Zookeeper er perfekt til en afslappende aften på sofaen, hvor hjernen ikke behøver arbejde alt for meget, og hvor man ikke misser ret meget af historien ved at bruge 2 minutter på at hente friske popkorn i køkkenet undervejs.

Karakter
60 %

Pris og tilgængelighed
Zookeeper havde præmier i de danske biografer d. 8 september 2011.

Anmeldt af
Noel Christensen

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer