torsdag, december 19, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Hombli Smart Socket

Test: Hombli Smart Socket

Ønsker du et smart hjem, hvor du har fuld kontrol over dit forbrug så kan du med Hombli Smart Socket følge med i dine stikkontakters forbrug og få internet-kontrol over dem.

Hvad er der i æsken?

Den noget så beskedne og kompakte æske til Hombli Smart Socket indeholder faktisk ikke meget. Der er en adapter til stikkontakten samt en mini-manual.

Design og funktionalitet

Selve enheden ser egentlig ikke ud af meget, hvis vi skal være ærlige. Hombli Smart Socket er en lille hvid adapter, som du kan sætte ind i et standard type F stik, som er udbredt i store dele af Europa og derfor også Danmark. Det sjove er at på selve hanstikket er der hul til jordforbindelsen, som man finder på et type E, så der vil den passe i, men du kan ikke få jordforbindelsen videre ud af hunstikket på den anden side.

I forhold til andre adaptere til stikkontakten så er der på Hombli Smart Socket også en knap på siden. Denne knap bruger du til opsætning af enheden og også til at tænde og slukke for stikkontakten manuelt.

Denne knap lyser op i mørke og det er ikke umiddelbart muligt at slukke denne, så om muligt kan man sørge for at den lyser i den retning man har lyst til. Enten ud mod væggen så du ikke ser den eller netop så du kan se om den er tændt eller slukket.

Opsætning af Hombli Smart Socket sker gennem Homblis app, som også virker til andre af deres enheder, så du kan have det hele samlet under en “paraply”. Jeg har ikke kunne læse mig frem til om der er en begrænsning i det antal enheder man kan knytte til sin Hombli app.

Det er muligt at forbinde via både 2.4 GHz og også 5 GHz båndene, hvilket jeg blev lidt overrasket over. Det er nemlig oftest det langsomme og mere vidtrækkende 2.4 GHz bånd man oftest ser med disse IoT (Internet of Things) smart produkter, men Hombli har altså valgt at give dig valgmuligheden.

Det kan næppe gøres mere simpelt at sætte noget op, som det er tilfældet med Hombli Smart Socket, som tog mig mindre end fem minutter fra jeg havde æsken i hånden til jeg var oppe og kørende. I appen kan du følge med i status og også hvor meget strøm, der går gennem enheden, så du altså kan finde ud af, hvor meget strøm din computer bruger eksempelvis.

I appen har du lidt muligheder så du kan sætte enheden til at tænde og slukke på bestemte tidspunkter. Den simple løsning her er at du kan sætte en lampe til at tænde og slukke om aftenen når du er ude og rejse, så du nemmere undgår ubudne gæster. Der er dog langt mere komplekse muligheder naturligvis. Du kan også sætte noget til kun at bruge strøm på bestemte tidspunkter af døgnet, så du fx kun oplader din telefon lige før du skal op den næste dag i stedet for at adapteren måske suger strøm længere tid end nødvendigt.

Det jeg dog savner med Hombli er integration med IFTTT. Det er en service, som man kan bruge til at sætte mange forskellige regler op med således at den fx tænder når du sender dig selv en mail med et bestemt emnefelt. Du kan også sætte en elradiator til at starte hvis vejret udenfor falder under en vis temperatur osv. Om denne mulighed kommer med tiden ved jeg ikke, men det ville være smart af et smart device som dette at kunne.

Det som Hombli Smart Socket til gengæld understøtter er stemmestyring via Alexa og Google Assistant. En funktion jeg troede ville kræve meget mere opsætning end det gjorde, men det virkede ganske simpelt og hurtigt efter jeg gav Hombli tilladelse via min telefon. Det gjorde at jeg kunne styre Hombli Smart Socket ved blot at fortælle min telefon at den skulle slukke den.

Konklusion

Nogen gange så er det den pure simplicitet, som vægter mest og giver mest værdi. Det er tilfældet med Hombli Smart Socket, som i virkeligheden ikke kan voldsomt meget. Der er tale om et smart strømstik, som er utrolig nemt at sætte op og så er appen til styring og til at følge med i forbrug ganske godt udført, så du har et simpelt produkt, der er nemt at bruge og ikke koster alverden.

Positivt

  • Nem at bruge
  • Kompakt design
  • God og solid app
  • Stemmestyring er en mulighed

Negativt

  • Understøtter ikke IFTTT

Pris og tilgængelighed

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Ønsker du et smart hjem, hvor du har fuld kontrol over dit forbrug så kan du med Hombli Smart Socket følge med i dine stikkontakters forbrug og få internet-kontrol over dem. Hvad er der i æsken? Den noget så beskedne og kompakte æske til Hombli Smart...Test: Hombli Smart Socket