fredag, november 22, 2024
ForsideNyhederGamingNyhed: Astralis og HP forlænger samarbejdet

Nyhed: Astralis og HP forlænger samarbejdet

For femte år i træk forlænger og udvider Astralis og HP et af esportsorganisationens største og vigtigste kommercielle partnerskaber. Den nye aftale omfatter en integration af AMD-brandet i partnerskabet, med fornyet fokus på aktivering omkring holdene, nyt content på Astralis’ digitale kanaler og en række fysiske arrangementer og aktivering i Astralis Nexus, esportsorganisationens to etagers 1.200 kvm gaming- og eventcenter i hjertet af København.

Line Bermann, Event & Partnership Manager for Gaming hos HP:

  • Vi er ekstremt glade for vores partnerskab med Astralis, og det faktum at vi nu igen forlænger og udvider aftalen med én af de førende esportsorganisationer i verden understreger med al tydelighed det budskab. Vi er yderst tilfredse med det, vi sammen har opnået gennem de seneste 5 år, og aftalen betyder vi sammen kan fortsætte med at skubbe til grænserne og fremme de positive værdier i gaming.
  • I 2023 vil vi fokusere endnu mere på de unge, og at være med til at skabe nogle positive afbræk fra dagligdagen. I en verden, der er fyldt med negative nyheder, kan det hele føles overvældende, og vi vil gerne være med til at skabe en balance og nogle fri-rum. Gennem partnerskabet med Astralis sigter vi efter at bidrage med nogle positive oplevelser, underholdning og nye fællesskaber – både online og gennem en række fysiske arrangementer i Astralis Nexus.
  • Vi glæder os meget til, over de kommende måneder at folde de nye elementer af samarbejdet ud, fortæller Line Bermann.

Kasper Sindt, kommerciel direktør i Astralis:

  • OMENs kompromisløse holdning til kvalitet er en hjørnesten i alt, hvad vi laver sammen. Partnerskabet er den længst løbende aftale i Astralis, og vi er meget stolte af forlængelsen. I dag er OMEN/AMD en integreret del af vores teams og Astralis Nexus, og det vil blive endnu mere tydeligt for fans og gæster over de kommende måneder.
  • I Nexus vil OMEN/AMD VIP-faciliteterne være centrum for en række nye arrangementer, og partnerskabet vil ikke kun kunne mærkes i Astralis Nexus, for vi kommer også til at producere en masse nyt content og aktiviteter med fokus på at give især den yngre del af vores publikum nye typer underholdning og indhold til onlinefællesskaberne.
  • Forlængelsen og udvidelsen af vores kommercielle partnerskab er et vidnesbyrd om vores og OMENs position og ambitioner inden for esport og gaming, og vi er stolte af, sammen at fortsætte udviklingen af begge brands med aktiviteter, der kommer besøgende og fans til gode, fortæller Kasper Sindt.

Aftalen er forlænget med 12 måneder, hvilket er standarden for alle kommercielle partnerskabskontrakter hos OMEN. Parterne er blevet enige om ikke at kommentere nærmere detaljer omkring den økonomiske side af aftalen.

Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer