søndag, november 24, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Witt Premium Handblender

Test: Witt Premium Handblender

Vi skal her se på en af de kraftigere håndblendere fra Witt. En maskine på 1000 watt!

Hvad er der i kassen?

I kassen finder vi Witt Premium Handblender med aftagelig blenderstav. Et målebæger med låg og en minihakker.

Design og funktionalitet

Witt Premium Handblender er en kraftig blender med en 1000 watt motor. Selve den aftagelige blenderstav er lavet i stål, mens motordelen er i en blanding af plastik og gummi.

Blenderen kan skilles i to, så man har motordelen for sig. Det gør både rengøring og opbevaringen lidt lettere.

Selve blenderstaven der kommer i kontakt med maden er i stål og 22 cm lang og har et fastmonteret skarpt blad i enden.

Den aftagelige motordel kan monteres på minihakkeren for nemt at hakke f.eks. løg, nødder, chokolade eller andre ingredienser.

Minihakkeren har 4 blade og er nem at lukke og låse med et lille drej på låget. Så sætter man motorenheden ned i toppen og på få sekunder har man hakket sine ingredienser.

Der medfølger også et højt målebæger som er oplagt til at blende f.eks. dressinger eller smoothies i.

Motorenheden betjener man med to ergonomisk placerede gummiknapper.

Den nederste knap kører altid motoren ved fuld fart, mens den øverste knap kører motoren ved den valgte hastighed. Man vælger hastigheden med et drejehjul i den øverste ende af motordelen.

Motoren er meget kraftig, og det kan mærkes når man bruger den. Man skal holde fast så den ikke vrider sig ud af hånden når man starter den. Jeg har lavet en lynhurtig mayonnaise i det høje bæger ved at tilføje alle ingredienserne på en gang (æg, krydderier, lidt sennep og neutral olie) sætte blenderen mod bunden af bægeret og køre den på hurtigste hastighed mens jeg langsomt trak blenderen op igennem ingredienserne. Nemt og simpelt. Jeg har også lavet en stor gryde kartoffelsuppe, og her tog det ikke mange øjeblikke før suppen var blendet silkeblød. Minihakkeren klarer nemt løgene til frikadellerne, og den klarede også mandlerne til en kage tildels. Mandlerne havde en meget uens størrelse efter de var hakkket.

Hvis man bager og skal have have hakkede mandler i samme størrelse, så fejler minihakkeren altså. Men til andre opgaver hvor præcisionen er mindre vigtig er den en god hjælp. Når man bruger minihakkeren skal motoren køre på laveste hastighed, og der sidder også et par tandhjul i låget på minihakkeren der yderligerer reducerer knivenes hastighed så tingene i minihakkeren bliver hakket, og ikke helt most.

Konklusion

Witte Premium Handblender er en kraftig maskine! Det er lækkert at blenderdelen er i stål, og den del kan også gå i opvaskeren. Den er lang nok til at blende selv store portioner. Men den har også en tendens til at suge sig fast til bunden når den kører, så man skal have godt fat i den under brug. Målebægeret og Minihakkeren er lavet i plastik, her kunne det være lækkert hvis de var lavet i glas for at holde Premium fornemmelsen. Under min test fik jeg kun gode resultater når jeg brugte Witt Premium Handblender, supper bliver silkebløde uden nogle klumper, dressinger og mayonnaise blev klaret på sekunder. Minihakkeren klarede det rimeligt og var en god hjælp i køkkenet.

Pris og tilgængelighed

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Vi skal her se på en af de kraftigere håndblendere fra Witt. En maskine på 1000 watt! Hvad er der i kassen? I kassen finder vi Witt Premium Handblender med aftagelig blenderstav. Et målebæger med låg og en minihakker. Design og funktionalitet Witt Premium Handblender er en kraftig...Test: Witt Premium Handblender