fredag, november 22, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Turtle Beach Atom controller

Test: Turtle Beach Atom controller

Turtle Beach har efter overtagelsen af tyske ROCCAT bevæget sig ud fra lydprodukter i endnu højere grad og vi har så i denne omgang set nærmere på deres mobile controller til Android enheder.

Hvad er der i æsken?

I den relativt kompakte æske har du selve controlleren i sammenfoldet tilstand, et USB-C til USB-A kabel og en stofspose med Turtle Beach logo foruden manual og klistermærke.

Design

Turtle Beach Atom controlleren er i to dele. Det vil sige den venstre og højre side kan splittes ad som man kender det fra eksempelvis Nintendo Switch controlleren. Når de sættes sammen så skal den ene vendes på hovedet og på denne måde kan man få den til at fylde mindre i tasken, men controlleren er ikke så praktisk at anvende i denne tilstand.

Atom fås i tre forskellige farvekombinationer, hvor vores eksemplar leveret af Turtle Beach selv var med en kombi af cyan og sort. Cyan fylder ikke så meget, men gør nok til at det er fint iøjefaldende, hvis altså man er til sådan noget. Der er dog ikke nogle diskrete farvekombinationer, idet den anden farve er gul i stedet for cyan og den sidste er helt rød nærmest.

Designmæssigt er Turtle Beach Atom ret lækkert udført og selvom det hele er plastik, så føles det holdbart og stabilt. Tasterne er lidt blødere og så har de også en lidt blød vandring uden så meget modstand. Der er tale om et “Xbox” layout, hvis jeg må kalde det dét. Det jeg mener er at de to analoge sticks, som Atom er udstyret med, ligger forskudt for hinanden og ikke på niveau, som de gør på en PlayStation controller.

Størrelsen på de to analoge sticks er i øvrigt af en god størrelse og gør at Turtle Beach Atom er en anelse nemmere at styre end Razers Kishi serie. Det betyder dog også at knapperne er lidt tæt pakket og kan måske give lidt udfordringer med at fingrene overlapper.

Funktionalitet

Det to-delte design i Turtle Beach Atom er smart, men ikke uden udfordringer. Det smarte er naturligvis at det kan pakkes sammen nemt og kompakt og så ikke fylde særlig meget i tasken.

Dog betyder dét at de to enheder ikke er forbundet også at når du forbinder til din telefon skal du tænde begge enheder og så er der i øvrigt ikke en gennemgang af strøm fra enheden til din telefon. USB-C porten på controlleren er til for at du kan lade dén op. Da Atom controlleren forbinder via Bluetooth, så betyder det at din telefon kan løbe tør for strøm, hvilket du eksempelvis kan undgå på førnævnte Razer Kishi.

Sammenfoldet tilstand

Designet gør dog at det er nemmere at få sat sin telefon i og det er naturligvis ganske rart, hvis man bare skal have tid til et hurtigt game. Det tog mig dog lidt ekstra tid den første gang at starte Turtle Beach Atom op for jeg havde ikke fanget at de to enheder skal tændes hver for sig. De lader dog sammen når de er sammenfoldet, så det er der trods alt tænkt over.

Det er ikke helt gnidningsfrit når man skal samle enheden igen til opbevaring da man skal sørge for at de to enheder glider ind i hinanden. Det kræver et par ganges øvelse før man har helt nemt ved det var min oplevelse.

De to enheder forbindes via pogo pins

Turtle Beach oplyser at controlleren kan holde strøm i op til tyve timer, så det at du ikke kan lade din telefon samtidigt er et større problem, idet controlleren vil have langt længere batteritid end telefonen vil når du spiller. Sagt lidt i spøg for du kan jo altid tage telefonen ud og lade den op for at spille videre, men det er lidt mere bøvlet end muligheden for bare at spille videre.

Et af de væsentlige spørgsmål er naturligvis, hvad Turtle Beach Atom er kompatibel med og hvilke spil man kan spille med den. Det er der dog desværre ikke en facitliste på og spil både kommer og går fra en sådan liste, da det er spiludviklerne, der skal beslutte sig for om de ønsker support fra en ekstern controller på Android. Det kan være omkostningsfyldt at udvikle og ydermere kan det give spillere med en controller en væsentlig fordel.

Min egen oplevelse var at de fleste bilspil jeg prøvede virkede controlleren med og også et spil som GTA III. Derudover kunne jeg spille Fortnite og dette virkede også, men PUBG Mobile og COD Mobile gjorde eksempelvis ikke. De spil, der dog er understøttet er for mit vedkommende nogle helt andre spil end de er når man spiller med fingrene på skærmen. At have en controller giver en langt fede spiloplevelse for man føler man har bedre kontrol over styringen. Tasterne er responsive og hurtige. Enhederne forbinder til hinanden via en særlig forbindelse og er synkroniseret, mens de forbinder til din telefon via Bluetooth. Jeg oplevede ikke nogen forsinkelse i tasterne da jeg spillede.

Konklusion

Turtle Beach har lavet en ret lækker controller denne gang i form af Atom. Dens største svaghed for mit vedkommende er at de spil jeg virkelig gerne vil spille med den ikke understøtter den, men det kan jeg ikke rigtig klandre dén for. Turtle Beach Atom ligger nemlig godt i hænderne, er nem at sætte op og så virker den bare når man skal bruge den. Dertil er den kompakt når du skal have den med rundt og jeg havde den selv med på tur adskillige gange. Racerspil bliver noget helt andet og det gør de skydespil, der understøtter den, såsom Fortnite, også. Hvis man ved at ens spil understøtter eksterne controllere, så er Turtle Beach Atom bestemt et kig værd. Dens største hæmmesko er i virkeligheden at ikke alle udvikler deres mobile spil til at understøtte controllere. Du skal dog være opmærksom på at du ikke kan lade din telefon, mens den er sat i controlleren.

Positivt

  • Lækkert design
  • Nem at sætte op
  • Kompakt og foldsammen design

Negativt

  • Ikke muligt at lade telefonen mens du spiller
  • Pris

Pris og tilgængelighed

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Turtle Beach har efter overtagelsen af tyske ROCCAT bevæget sig ud fra lydprodukter i endnu højere grad og vi har så i denne omgang set nærmere på deres mobile controller til Android enheder. Hvad er der i æsken? I den relativt kompakte æske har du selve...Test: Turtle Beach Atom controller