tirsdag, december 17, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Cooler Master MM712 gamingmus

Test: Cooler Master MM712 gamingmus

Vi har fået lov at lege med en af Cooler Masters nyeste mus, navnlig MM712, som byder på både Bluetooth og hurtig 2.4 GHz trådløs forbindelse så måske det er den ultimative hybride mus til både gaming og “alt andet”.

Hvad er der i æsken?

Jeg har sjældent set en kasse, der er mindre end den jeg fandt MM712 i da jeg åbnede min kasse som posten kom med. Jeg vidste på forhånd at der var tale om en kompakt mus, men at selve æsken ikke er meget større end musen havde jeg alligevel ikke ventet. I selve kassen finder du selve musen, USB-A til USB-C kabel, 2.4 GHz trådløs adapter, adapter til adapteren og naturligvis papirerne.

Design

Ligesom æsken er MM712 ikke nogen stor mus. Den har mål på 11,6 x 6,2 x 3,8 cm, hvilket er mellemstort. Der hvor den dog adskiller sig er dens vægt, som er på blot 58 gram. Dette har man opnået til trods for at designet ikke er hullet, som det eksempelvis er tilfældet med MM710 fra samme producent.

Ved første øjekast er det ikke fordi MM712 fremstår som noget særligt og den har ikke iøjefaldende detaljer i designet, som gør at man bemærker den. Det gør at den står diskret på skrivebordet og man kan tage den med sig på farten og andre steder end i hjemmet uden at den tiltrækker opmærksomhed.

Tager du MM712 i hånden så føles den af mere end den ser ud. For mit vedkommende betød det at selvom den er kompakt i størrelsen, så kunne jeg sagtens få et nogenlunde behageligt greb omkring den. At man så ikke kunne se musen for min hånd når jeg lagde hele hånden på er noget andet.

Musen føles robust og godt konstrueret til trods for sit diskrete design og lave vægt. Jeg har i hvert fald ikke selv fornemmelsen af at noget vil gå i stykker. Knapperne føles ret ensartede og faste på tværs af linjen. MM712 har nemlig seks knapper at gøre godt med. Den ene af disse knapper er dog at finde på undersiden af musen og er sat til at du kan skifte DPI-følsomhed på musen, hvilket jeg måske ikke helt er fan af da jeg så skal skifte musen når jeg vil skifte dens følsomhed.

På undersiden finder du også knappen til at skifte mellem Bluetooth, 2.4 GHz og de kablede forbindelse samt parrings-knappen til at aktivere musens Bluetooth forbindelse. Undersiden er også i stor stil præget af store PTFE fødder, som skal sørge for at musen glider over musemåtten.

Cooler Master har i øvrigt gjort MM712 tilgængelig i både sort og hvid, så hvis du modsat mig ikke døjer med svedige hænder når du gamer, så virker den hvide mus lidt mere iøjefaldende end den sorte vi har fået til test. Begge har et Cooler Master logo på ryggen, som lyser op når musen er tændt. Noget du kun kan ændre og slukke via software.

Funktionalitet

Som det meste gaming udstyr i dag så er MM712 plug and play ud af boksen. Det vil sige du kan pakke den op, sætte den til og gå i gang med at game minutter senere. Det er dog også muligt at installere MasterPlus softwaren (kun til Windows), som du kan bruge til at tweake indstillinger mere præcist.

MasterPlus er en app, der ikke byder på meget andet end det den skal. Den er meget simpel og krævede en Firmware opdatering af musen før vi kunne komme videre. Denne er anbefalelsesværdig for man ved aldrig, hvilke små fejl producenten har fundet og rettet. Derefter kan du indstille knappernes funktion og genveje, sensorens følsomhedsniveauer og RGB-lyset på ryggen af musen.

Jeg brugte i min testperiode MM712 til både at arbejde og spille med. Det smarte er at jeg kan nøjes med Bluetooth forbindelsen til både at spare på batteriet, men også at jeg ikke behøver skifte USB-donglen fra den ene computer til den anden, idet min arbejdscomputer er en anden end min spillecomputer.

Der er ikke meget at sige om dens evne til at være en arbejdsmus end at den er nem og kompakt at have med i comptuertasken. Dermed er MM712 ideel til LAN og har man glemt at lade op, så virker den altså også via en kablet forbindelse.

I gaming øjemed må jeg indrømme at jeg ikke udsatte den for meget andet end Modern Warfare, idet der var nogle våben, der skulle låses op og unlockes inden det nye WZ kom, men et Multiplayer spil som netop MW2 er også med til virkelig at sætte en mus på prøve. MM712 hverken skuffede eller “solgte” mig på noget tidspunkt. Sensoren virkede helt som den skulle og trackede helt som forventet. Musens vægt og størrelse er fint balanceret så jeg følte at jeg havde en solid mus under håndfladen og mærkede under gaming ikke at den kun var de 58 gram.

Konklusion

Hvis min hånd var mindre, så tror jeg sagtens at MM712 kunne være en af de mus jeg kunne være utroligt glad for selv. Den har i en kompakt størrelse og til en rimelig pris en fuld pakke med to trådløse forbindelser, præcis sensor, solid konstruktion og gode knaper rigeligt at byde på. Der er meget lidt at sætte fingeren på, men MM712 er et godt eksempel på at noget med en del funktion også kan gøres simpelt.

Positivt

  • Flot design
  • Gode knapper
  • God ydelse
  • Bluetooth forbindelse
  • Letvægt

Negativt

  • DPI-knappen er på undersiden

Pris og tilgængelighed

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Vi har fået lov at lege med en af Cooler Masters nyeste mus, navnlig MM712, som byder på både Bluetooth og hurtig 2.4 GHz trådløs forbindelse så måske det er den ultimative hybride mus til både gaming og "alt andet". Hvad er der i æsken? Jeg...Test: Cooler Master MM712 gamingmus