fredag, november 22, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Logitech Blue Sona mikrofon

Test: Logitech Blue Sona mikrofon

Har du et publikum som du vil forkæle med god lyd, så er det måske tid til at opgradere din mikrofon, så din stemme kommer igennem klart og tydeligt. Det påstår Logitech at du kan opnå med deres seneste Blue Sona mikrofon, som vi har fået til test her på siden.

Hvad er der i æsken?

Logitech gør en del ud af at deres premium produkter er pænt pakket ind, men der er også tydelige spor af at virksomheden har fokus på miljøet, således at indpakning er beskeden og du finder selve mikrofonen, gevind til montering på eksempelvis Blue Compass mikrofonarm og så en ekstra vindhætte i rød foruden den sorte, som allerede er monteret på mikrofonen.

Design

I meget korte træk er designet af Blue Sona utrolig streamer-venligt. Hvis ikke du tager den røde vindhætte på, så har du et design, der ikke tager fokus fra dig som bruger, da det er meget clean.

Dermed slet ikke sagt at det er kedeligt for billederne kan ikke fortælle, hvor lækker mikrofonen ser ud og føles på klos hold. Logitech har kælet for materialevalget og der er ikke sparet på den del.

Designet er rektangulæret og fylder måske mere end den gennemsnitlige mikrofon, men der er også en del mere indmad i Blue Sona end din gennemsnitlige mikrofon derude.

Blue Sona er monteret på sin holder og denne har et gevind plus en adapter, hvis din mikrofonarm eksempelvis bruger 3/8″ gevind i stedet for det 5/8″ som Blue sona er bygget med.

På siden af den arm, der holder på mikrofonen er der en stor rund skrueknap, som ikke blot er til at du kan vippe mikrofonen op og ned med. Denne kan nemlig strammes eller løsnes afhængigt af om du ønsker at mikrofonen står stille eller er nemmere at tilpasse.

Vindhætten er ikke et absolut must at have på i øvrigt, men det er nok en anbefaling alligevel. Blue Sona afslører i hvert fald en del af sin indmad og selve mikrofondelene. Hvis det er Logitechs tanke at man ikke skal fjerne vindhætten, så skulle de nok ikke have gjort det indvendige så lækkert at kigge på.

Vindhætten hæfter sig i øvrigt fast med magneter så den er lige til at trække af og skifte, hvis man har lyst. Jeg forestiller mig at det på et tidspunkt bliver muligt at købe andre farver og designs af vindhætten. Lige nu er der dog de to der følger med og med den røde fremstår Blue Sona som en rigtig broadcaster-mikrofon synes jeg.

På bagsiden er der en magnetplade, som du kan pille af og denne afslører så to skydeknapper på Blue Sona. Det er ikke meget du kan med de to knapper andet end bass cut og presence, hvilket kan være med til at give dig den lyd ud mod dit publikum, som du ønsker.

Der er dermed hverken gain eller andre knapper på Blue Sona. Det vil sige at du kun kan indstille Blue Sona via den software, som du alligevel havde tænkt dig at anvende til at optage med.

Blue Sona fås i øvrigt i to farver, sort og hvid, hvor vores testeksemplar er i sort, så gør dét at den passer perfekt med Blue Compass mikrofonarmen, som vi i øvrigt også har testet og leget med tidligere her på siden.

Perfect fit

Funktionalitet

Hvis man kigger efter en mikrofon som Blue Sona, så er man også klar over dens prispunkt og det er ikke en mikrofon, som man køber blot for dens flotte ydre. Der er tale om en mikrofon, hvor det er lydkvaliteten, som er i fokus og for at opnå dette, så kræver det at du også har den rigtige opsætning til selve mikrofonen, som kræver såkaldt phantom-power på enten 24V eller 48V.

Jeg var derfor ude og investere i både XLR kabel og en M-AUDIO M-TRACK til formålet, som jeg koblede til min computer og Blue Sona i den anden ende. Det kræver dog ikke yderligere forstærkning end dét for at virke med en computer, som kun har USB-indgang og M-AUDIO har ikke behov for ekstra strømforsyning end det som du kan give den via USB-porten.

I mit tilfælde blev jeg så alligevel nødt til at skrue Gain op til 8 (ud af 10) på M-AUDIO for at jeg fik den ønskede følsomhed på Blue Sona, men resultatet, som du kan høre forneden, blev så også ganske glimrende.

Jeg forventede en forbedring i lydkvaliteten med Blue Sona. Det ville være løgn at påstå andet fordi jeg kendte dens prispunkt, men den mængde af forbedring jeg endte med at få, var jeg faktisk ikke klar på.

Lyden er super detaljeret og føles helt naturlig til trods for at jeg forbinder det hele til en computer via USB. Du kan lytte til et par indspilninger med Blue Sona her:

Det som Blue Sona gør fantastisk godt er i øvrigt at den screener lyde omkring dig væk og koncentrerer sig om den lydkilde, som du placerer direkte foran den. Det kræver lidt tilvænning at skulle snakke ind i toppen af mikrofonen, men det er altså sådan dén er designet. Det betyder dog så også at du ikke får tastaturlyde og museklik med på din indspilning. I hvert fald ikke så nemt.

Jeg følte ikke der var den store værdi i de to knapper på bagsiden af Blue Sona, da de simpelthen ikke var så udslagsgivende for mig at høre. Der var en anelse forskel, men det kommer an på dig som bruger om det bringer værdi i netop dine optagelser.

Konklusion

Ønsker du noget af det mest ultimative indenfor mikrofonkvalitet, som dog er til at betale, så er Blue Sona bestemt et kig værdig. Det kræver at du har opsætningen til en XLR mikrofon, men derudover er den ret simpel at sætte til og kræver ikke de store tweaks. Indstilling foregår gennem dine apps og Blue Sona sørger “kun” for den gode lyd.

Blue Sona giver en fantastisk klar og detaljeret lyd, som du kan bruge til både gaming, streaming og til podcasts. Din stemme kommer rigtig flot igennem og dine motagere vil helt sikkert have gavn af dette.

Positivt

  • Flot og stilet design
  • Enkel brug og opsætning
  • Praktisk
  • Fantastisk god lyd

Negativt

  • Kræver en del gain
  • Kræver at du har den tæt på munden

Pris og tilgængelighed

Set til 2.999,- (uden XLR kabel)

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Har du et publikum som du vil forkæle med god lyd, så er det måske tid til at opgradere din mikrofon, så din stemme kommer igennem klart og tydeligt. Det påstår Logitech at du kan opnå med deres seneste Blue Sona mikrofon, som vi...Test: Logitech Blue Sona mikrofon