mandag, oktober 7, 2024
ForsideNyhederCES 2022Nyhed: ASUS præsenterer unfolds på CES 2022

Nyhed: ASUS præsenterer unfolds på CES 2022

ASUS fortsætter med at udvikle og kommer nu med banebrydende designs, ekstrem ydelse og premium holdbarhed i deres nye lineup.

ASUS har annonceret nye produkter i deres Incredible Unfolds event, hvor vi er blevet præsenteret for tre serier af produkter med hver deres bud på fremtiden i hver deres kategori.

Zenbook 17 Fold, Zenbook 14X Space Edition og Zenbook 14 OLED

ASUS har arbejdet på at bringe os nyskabende produkter i form af de nævnte serier og maskinerne byder på OLED skærme, der kan flippes og bøjes for at give brugeren mere arbejdsplads. Der er touch skærme med høj opløsning og understøttelse af Dolby Vision samt Harman Kardon certificeret lydsystem. Zenbook 14X og Zenbook 14 OLED byder i øvrigt begge på en 90 Hz skærm med 2.8K opløsning for at give dig den optimale portal ind i den digitale verden. Trods størrelsen er Zenbook 14 eksempelvis kun 1,39 kg. fordi der også er tænkt mobilitet med de nye produkter.

ASUS Chromebook Flip CX5 og ExpertBook B5

De to nye Chromebooks er begge spækket med nyheder og byder på noget til enhver smag. Mens Flip CX5 er bygget til den aktive bruger og eksempelvis studerende og elever, så er ExpertBook B5 lavet til den professionelle bruger, der ikke ønsker at gå på kompromis med design og funktion på en Chrome OS device. Der er den nye Intel Iris Xe graphics i begge modeller og det byder på ydelse og godt billede.

ASUS TUF Gaming F15, F17 og TUF Dash F15 laptops

TUF Gaming F15 og F17 laptop byder på 12. generation Intel Core processorer med op til GeForce RTX 3070 grafik på 140 W TGP. Det er et produkt med fokus på både design og god køling så den kan bruges til andet end gaming. Du kan vælge monitor med op til 300 Hz refresh rate og få det maksimale ud af dine spil. De er i øvrigt MIL-STD-810H specificeret for at sikre dig holdbarhed, selv når du er på farten.

TUF Dash 15 bygger videre på modellen fra sidste år, men har nu 12. generation Intel Core i7-12650H og op til NVIDIA GeForce RTX 3070 grafikkort med MUX Switch. Du får også DDR5 RAM samt PCIe 4.0 og et fantastisk flot 165 Hz display med QHD opløsning.

Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer