fredag, november 22, 2024
ForsideAnmeldelserMicrosoft Office Mac 2011 Home and Business

Microsoft Office Mac 2011 Home and Business

Nu har selv Microsoft indset det, Apple er kommet for at blive, og i stedet for at modarbejde, samarbejder de nu, og første udspil er den velkendte Office-pakke, som nu kan bruges på Mac.

Er du en af de mange tusinde der har købt en Apple computer de seneste par år, hvor Apple har kapret markedsandele fra samtlige producenter, og kommer du fra en Windows PC, jamen så er du vel et eller andet sted nøjagtig målgruppen for et produkt som  Microsoft Office Mac 2011 Home and Business.

Microsoft Office Mac 2011 Home and Business indeholder: Word, Excel, Powepoint og Outlook – samt Microsoft Communicatior, og så føler vi gamle Windows brugere os pludselig mere hjemme.

Men lad os kigge nærmere på Microsoft Office Mac 2011 Home and Business og hvad det er for en størrelse…

Installation
Selve installationen er ret hurtigt overstået, og kræver ingen særlig opmærksomhed – det hele går mere eller mindre af sig selv når du har placeret installationsmediet i din Mac, og tastet serienummeret ind.

Funktionalitet
Microsoft Office Mac 2011 findes i 2 udgaver, en ”Home and Business” og en Home and Student, og den primære forskel mellem de 2 pakker, er at ”Home and Business” er inkl. Outlook, den må undværes i Home and Student udgaven. Derudover så kan der fås enkeltbruger og flerbruger udgaver.

Office Mac 2011 pakkerne indeholder kun de allermest brugte Office applikationer, og det synes jeg egentlig er fint, for kigger jeg på hvilke applikationer jeg normalt selv anvender, både privat og på arbejde, så er det begrænset til Outlook, Word og Excel…

Word
Når du starter Word op, bliver du præsenteret for en lang række af forskellige skabeloner, så du nemt og hurtigt kan lave en kalender, udskrive en konvolut, skrive en faktura eller lignende, alt sammen nemt og enkelt via prædefinerede skabeloner. Det er naturligvis set mange gange før, så der er intet revolutionerede i det.

Selve opbygningen og navigationen i Word til Mac, ligner meget den man kender fra Office 2007, er vi oppe i 2010 udgaven så er denne lidt mere fancy og grafisk, end det er tilfældet med Word til Mac.

Lige umiddelbart kan jeg ikke finde nogle mangler i denne udgave, set i forhold til eksempelvis Office 2010, i hvert fald ikke i daglig brug.

Excel
Excel er kongen af regneark, og nok en af de mest benyttede applikationer på danske uddannelsessteder, lige efter Word naturligvis.

Ligesom i Word, har du med Excel til Mac, en lang række skabeloner at vælge imellem ved opstart, bl.a. kan du lave ret avancerede husholdningsbudgetter, firmabudgetter, timesedler og en lang række andre typer, udfra en række prædefinerede skabeloner.

Igen er opbygningen meget lig den vi kender fra tidligere Office udgaver til Windows, og vi har selve topbaren med alle menupunkterne og mulighed for at lave tabeller, diagrammer og hvad man du ellers kan finde på at bruge Excel til.

Som i Word udgaven, er det meste som man kender det, og jeg har indtil nu ikke fundet funktioner som jeg savner i forhold til Windows udgaven.

Powerpoint er som de 2 andre, næsten identisk med Windows udgaverne, så denne sprinter vi let og elegant over.

Outlook
Den absolut vigtigste applikation i pakken, og nok den applikation der gør at pakken kan sælges, må være Outlook. Rigtig mange virksomheders mailsystemer er bygget op omkring et Windows miljø, og Outlook har derfor med andre ord været en ”mangelvarer” til alle de Mac computere der er blevet solgt til såvel private som erhvervsvirksomheder.

Microsoft har derfor taget skridtet, og har lavet en Outlook der kan kører på Mac.

Outlook er et af de vigtigste applikationer i min dagligdag, uanset om vi snakker privat eller arbejdsmæssigt, så jeg importerede gladelig min gamle Outlook datafil (PST) til det nye OLM format for at afprøve Outlook til Mac.

Her startede de første udfordringer, for det fungere absolut ikke som til Windows, når man skifter PC og ”flytter” PST filen, så efterfølgende måtte jeg sortere hele skidtet, og da jeg kører med en del mailkonti på samme PST fil, skabte dette også lidt udfordringer, som dog kunne løses.

Selve betjeningen og navigeringen er nogenlunde som man kender det fra Windows verdenen, så den basale brug af Outlook vil de fleste føle sig hjemme med.

Men eftersom jeg er inkarneret Outlook bruger, og har sværget til dette i mange år, så har jeg altså også fundet en lang række fejl og mangler i forhold til Office 2010.

  • Det er ikke muligt at eksportere til PST, dvs. Du kan godt gå fra PC til Mac, men ikke tilbage igen…
  • Det er ret besværligt at oprette en grafisk signatur
  • Håndtering af flere mailkonti fungere bedre på Outlook til Windows
  • Ved søgning kan der ikke søges i PDF filer (Indhold i disse) som bl.a. Outlook til Windows kan.
  • Du kan ikke synkronisere kalender, mail, kontaktpersoner mv., via iTunes, det kan du sagtens hvis du bruger Windows udgaven – det virker helt skævt i min verden.

Den mest alvorlige fejl, set med mine øjne, er at du kun kan gå fra PC til Mac, og ikke den anden vej, især når denne udgave rent faktisk virker lidt ”skrabet” i forhold til Outlook til Windows, det synes jeg simpelthen ikke er godt nok, og ærligt talt, så ærgre jeg mig over at jeg  øjeblikket ”hænger” på denne udgave til Mac, og ikke kan gå tilbage til Windows hvis jeg får lyst til dette.

Konklusion
Er man bekendt med Office-pakken fra en Windows udgave, så vil man ret hurtigt følge sig hjemme med Office til Mac, selvom nogle ting måske ikke lige har præcis den samme placering, generelt er tingene dog som man kender det, og den generelle navigering ligeså.

Er man mindre krævende bruger, af bl.a. Outlook, vil man helt sikkert kunne stille sig tilfreds med pakken og de funktioner den indeholder, dog er der alvorlige mangler i Outlook-delen, hvis man ønsker at bruge denne mere professionelt. Og jeg tror at denne del kan blive en showstopper for mange, for man skal overveje nøje om man vil gå 100% over til Mac, når man ikke har mulighed for at komme tilbage…

Er man derimod ny bruger, som starter på en frisk, så skaber dette ikke rigtig nogle problemer, men for en eksisterende bruger som mig selv, så er dette altså lidt en torn i øjet.

Når det så er sagt, så er Office Mac 2011 et ganske godt produkt, og jeg synes Microsoft er sluppet ret godt fra overgangen fra PC til Mac, selvom Outlook døjer med en del børnesygdomme.

Samlet set, så tror jeg de fleste der er gået fra Windows til Mac, og som har ”savnet” Office-pakken som de kender den, vil være rigtig glade og tilfredse med Office Mac 2011.

Karakter
70 %

Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: Ikke oplyst
Denne udgave er set til omkring 1500,-

Find den bedste pris på Microsoft Office Mac 2011 Home and Business

Anmeldt af
Noel Christensen

Udlånt af
Microsoft

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

2 KOMMENTARER

  1. ØV ØV og ØV.
    Der mangler i den grad OneNote, som bruges af masser af studerende til notater.
    Så er valget nemt, jeg må ud og købe en Samsung Serie 9 der kører Win7 og Office 2010 til den.

  2. Hej Peter,

    Enig, når først man er kommet igang med OneNote til enten studie eller erhvervsmæssig brug, er det svært at undvære.

    Til “privat” brug, har jeg dog aldrig selv brugt det.

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    eReviews.dk

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer