En gang om året udkommer spillet over dem alle for os basketball fans i form af 2K Games‘ efterhånden prøvede serie og i år er ingen undtagelse. Vi har fået lov at være med og bringe vores vurdering af spillet her.
Det er altid lidt sværere at vide, hvor man skal starte en anmeldelse af et spil, for opbygningen af ét spil kontra et andet kan være af væsentlig forskellig karakter at en sammenligning eller struktur ikke nødvendigvis giver mening. Selv i NBA 2K-serien kan man se en udvikling fra et solidt basketball spil til noget lidt mere og andet efterhånden.
NBA 2K22 er stadig et basketball spil, men for at gøre det en smule mere dynamisk har man tilføjet MyCareer og MyTeam, som man i år har udviklet videre på. Disse to games kommer jeg lidt nærmere ind på i de kommende afsnit. Det er stadigvæk muligt bare at kaste sig ud i at spille nogle kampe med sine yndlingsspillere og hold fra den amerikanske liga.
Det som jeg synes mangler i NBA 2K22, hvis vi lidt skal skue til trends i andre brancher, så er det at MyCareer ikke kan spilles ved at man laver en kvindelig spiller. Det er lidt underligt, når nu det er muligt at spille med WNBA spillere og teams i den almindelige game-mode.
Du kan også spille med hold fra tidligere æraer, hvis du eksempelvis gerne vil se nogle af de gamle legender på banen sammen med de nye spillere. Selvom spillestilen var væsentligt anderledes dengang, så kan du altså spille med Kareem Abdul-Jabbar på banen sammen med Nikola Jokic og så teste, hvilken type center der måske passer netop dig bedre.
For mit eget vedkommende, så oplevede jeg at NBA 2K22 var en del nemmere at gå i gang med, hvad angår styring end mange af de andre seneste spil i serien. Der er stadig utroligt komplekse kombinationer af taster man kan trykke på for at ens spillere skal udføre nogle vilde tricks og moves, men til bare at komme i gang føler jeg at NBA 2K22 er blevet en smule mere medgørlig – også for nybegyndere.
Der hvor kæden dog hoppen en smule af, især for nybegyndere, er at NBA 2K22 slet ikke er et spil, som alle og enhver kan sætte sig ned og nyde fra første sekund. Det skyldes at selvom man skulle vælge den laveste sværhedsgrad i spillet, så er det på intet tidspunkt nemt at komme til en scoring eller hvad endnu svære er, at forhindre sine modstandere i at score.
Basketball er i sig selv en kompleks sport og især når det skal overføres til en digital udgave. Alligevel havde jeg en forventning om at man kunne lave en sværhedsgrad, hvor selv min søn på otte år kunne samle en controller op og bare kaste sig ud i det, men det er ikke helt tilfældet. Selv jeg kan ikke helt finde ud af, hvilket niveau der passer mig bedst og hvis ikke man kender spillet, så kan det også være svært at finde rundt i de sværhedsgrader, som er tilgængelige; Rookie, Pro, All-Star, Superstar og Hall of Fame. Hvis ikke de kom i rækkefølge kunne man også komme i tvivl om, hvem der var bedst.
Overordnet set er spillet i NBA 2K22 blevet langt mere levende og også sammenlignet blot med sidste års udgave. Det som dog sker i ny og næ er at den kunstige intelligens på de spillere som du selv ikke lige styrer simpelthen får nogle hjerneblødninger og efterlader modstandere vidt åbne helt vilkårligt. Dette er kombineret med et helt overpowered defense på modstanderens hold når man spiller, hvilket igen gør det sværere at vinde kampe end det har været før.
MyCareer
I år har man ikke en afrikansk-amerikansk familie, selvom man vælger at lave sin karakter hvid, som det var tilfældet forrige år i 2K, så der har de da lyttet til folket. Ens karriere starter i college, hvor man skal arbejde sig op og vise sit værd. I MyCareer er der dog ikke mulighed for at vælge Rookie, så det er ikke helt nemt at score store point eller gode stats i de indledende faser. Også her kommer “money-making” derfor lidt til udtryk fordi man efterfølgende kan investere point i sin MyPlayer for at denne kan blive rigtig god og hvis ikke man grinder vildt meget for at få point til opgradering, så kan man købe sig til disse i shoppen med rigtige penge. Uden at vide, hvorvidt det er tilfældet, så lugter det lidt af at sværhedsgraden er høj så man måske bliver motiveret til at bruge rigtige penge. Hvis ikke man opgraderer sin spiller så rammer denne, som i mit tilfælde, nærmest ingen skud og man ender med at blive frustreret – eller sat på bænken det meste af tiden.
MyCareer har dog også nogle fede nye features, såsom at du kan skræddersy din spiller helt som du vil. Denne spiller kan du også bruge i andre modes og du udvikler denne MyPlayer så han kan være agil, stærk, høj, hurtig, skyder eller dunker og alt midt imellem. Den del styrer man selv og når man får nok point til at udvikle spilleren så kan jeg da også godt se det er langt mere tilfredsstillende, hvis man yder lidt ekstra så føler man også det er mere velfortjent.
Der er dog konstant små minigames og måder, hvorpå man kan opnå flere af de credit points man bruger i spillet til at købe ting og skill point for. Det gør for mit vedkommende at der er for meget fokus, som bliver tabt fra det som NBA 2K22 bør stå for (efter min mening) og det er spillet basketball. Der er simpelthen for meget fyld.
Der er en del af MyCareer kaldet Neighborhood, hvor du kan komme ned og mingle med andre spillere og prøve forskellige aktiviteter af. Der er ikke noget af det, som fangede mig umiddelbart, men jeg forestiller mig at denne dybde i spillet er ret godt for dem, hvor NBA 2K nærmest er det eneste de spiller. I så fald er det jo rart at man ikke bare udelukkende spiller kampe, men at man kan prøve kræfter med lidt forskellige aktiviteter med sporten. Dog synes jeg stadig at Neighborhood føles en smule påført resten af spillet og til tider er der ret tyndt befolket der. Bemærk at Neighborhood er bygget specifikt til den ældre generation af konsoller og Pcere, mens man har en hel City til rådighed på PS5 og Xbox Seris X|S, som vi altså ikke havde mulighed for at teste.
MyTeam
En anden populær game-mode i NBA 2K22 er MyTeam, hvor du i stedet for at bygge din egen spiller åbner kort-pakker med forskellige spillere både fra nutidige klubber, men også fra før og så sammensætter du ellers dit eget drømmehold. Her skal man også bruge credits til at åbne op for forbedringer, men det føles slet ikke så påkrævet som i MyCareer. I MyTeam kan du også åbne pakker, hvor du får playbook fra diverse klubber i deres storhedstid. Jeg nød personligt MyCareer mest af de game-modes, der er i spillet, selvom det ikke er helt nyt. Du kan dog lege lidt manager i højere grad end du kan når du spiller almindelige kampe.
Grafik
Jeg testede NBA 2K22 på en “gammel” konsol efterhånden, nemlig en PlayStation 4 og her må jeg sige at selvom jeg synes grafikken er flot, så er det ikke fordi, der er sket nogen bemærkelsesværdig grafisk udvikling i forhold til spillet fra sidste år.
Det er dog et ret flot spil i sig selv og spillerne er til at genkende på banen både når man kommer tæt på dem. Der er naturligvis nogle af de ældre spillere, som virker en smule mindre detaljerede eller “udvaskede” sågar, men det skyldes jo nok i højere grad at man ikke har haft samme mulighed for at scanne dem i høj opløsning, som de nye spillere end at 2K Games ikke har villet gøre det samme ud af dem.
Spillet har dog til tider nogle glitches rent grafisk, hvilket nærmest er et must for sportsspil. Jeg oplevede eksempelvis et layup forsøg med en spiller, som skiftede hånd med lysets hast for ikke at blive blocked og det så bare ret komisk ud. Det hændte også at en block resulterede i at bolden fløj af sted så hurtigt man ikke kunne følge med på nær på langsom gengivelse. Der er dog ikke mange af disse udfald heldigvis.
Kamera vinklen er lidt for tæt på spillerne i fokus og det er efter min mening en smule for amerikansk i den forstand at der er for meget fokus på superstars og individer. Hvis jeg bare kunne vælge at zoome meget længere ud og få det overblik, jeg ønsker for at kunne spille strategisk og vide, hvor alle mine spillere er på ethvert tidspunkt, så ville jeg være glad. Det er ikke sikkert andre deler denne holdning dog.
Lyd
Sådan groft sagt så er lydsporet i NBA 2K22 således sammensat at hvis ikke du kan lide Rap og HipHop, så er det bare ærgerligt. Personligt kan jeg lytte til stort set alt musik, så længe det har rytme, men til basketball synes jeg også at musik med beat bedst passer til, så soundtracket i NBA 2K22 passer mig ganske fint i udgangspunktet.
Lyden i spillet i øvrigt er også ret detaljeret og det som sker på banen giver også mening lydmæssigt. Jeg kunne måske godt tænke mig lidt mere swoosh når bolden ikke rammer andet end net, men det er nok mig som bare finder dét tilfredsstillende – sammen med sikkert en masse andre basket-fans. Lydmæssigt synes jeg i hvert fald at jeg sagtens kan leve mig ind i spillet og lyden ødelægger ikke min oplevelse. Tværtimod synes jeg lydmæssigt at 2K Games har gjort det rigtig godt.
Hvis man i øvrigt undrer sig over at alle mine screenshots er taget i starten af nogle kampe, så er det fordi jeg var for optaget af spillet og glemte at tage screenshots løbende 🙂
Konklusion
NBA 2K22 er stadig spillet over dem alle, hvad angår basketball, men de seneste par udgivelser og især dette års udgave bærer tydelig præg af at man har identificeret en forretningsmodel, hvor man ikke udelukkende skal tjene på solgte spileksemplarer. Det er blevet lidt mere en pengemaskine end det har været tidligere, selvom man ikke kan bebrejde dem det fra et forretningsmæssigt perspektiv, så kan man som fan af serien godt få lidt dårlig smag i munden. Misforstå mig ikke for NBA 2K22 er stadig et fantastisk godt spil og formår i høj grad at suge dig som gamer ind i basketball kampen, så du nærmest lever dig ligeså meget ind som i de rigtige kampe. Det virker i hvert fald for mig og jeg fanger sågar mig selv i at tjekke stats efter kampene. Det virker på rigtig mange punkter, men det er svært at samle op for nybegyndere selvom styringen er blevet en smule nemmere (personlig holdning) og for os mere garvede er der lidt for meget grinding efter point som man kan bruge i MyCareer og MyTeam. Alt i alt dog et fantastisk spil at fordybe sig i sine egne basketball kampe med og stemningen er bedre end den har været, især fordi man som spiller føler der er færre afbrydelser og bedre kontrol over spillerne.
