fredag, november 22, 2024
ForsideAnmeldelserTest: TP-Link Deco P9 mesh wifi

Test: TP-Link Deco P9 mesh wifi

Vi skal her se nærmere på Deco P9 fra TP-link, som er en hybrid mesh wifi-løsning.

Hvad er der i kassen?

Vi fik en tre-pack til test, så i pakken er der 3 identiske Wi-fi enheder, hvor den første der bliver koblet til bliver router og masteren i netværket. Udover de tre enheder, er der tre strømkabler og et enkelt netværkskabel.

Design og funktionalitet

TP-link Deco P9 er en mesh wifi-løsning. Et mesh-netværk består af flere enheder der arbejder sammen om at lave et stort wifi. Enhederne kommunikere sammen så de i princippet virker som en stor router, fordelt over flere rum. Vi har tidligere kigget nærmere på Deco M9 Plus som ligeledes er en mesh-løsning hvor de tre enheder sender data indbyrdes via en 3. wifi-kanal. Deco P9 er anderledes. Det er en hybrid løsning hvor alt data-trafik mellem enhederne bliver overført via elkablerne i væggen. Så har man lige pludselig mulighed for at lave wifi i områder længere væk, eller i rum hvor wifi ikke kan trænge igennem væggene. Selve wifi delen er baseret på AC1200 standarden, som på ingen måder er den hurtigste standard i brug. Den giver en samlet båndbredde på de to wifi-bånd på 1200 Mbs. Men selve dataoverførslen mellem enhederne kører 1000 Mbs (via en indbygget AV1000 homeplug) så en hurtigere wifi-hastighed ville ikke betyde alverden, da flaskehalsen så ville være el-ledningerne.

Selve wifi-enhederne er forholdsvis lette, og lavet i sort og hvidt plastik.

Man sætter strømledningen i bunden, og her er det en fordel med små fingre, for der er ikke meget plads at give af.

Hver enhed har to gigabit stik til kablede enheder. På den første enhed vil det ene stik typisk blive brugt til at slutte systemet til internettet.

Toppen er udført som TP-Links logo, hvor er sidder en skjult lysdiode i midten. Lysdioden viser status på systemet. Hvidt når alt er som det skal være, og rødt hvis enheden ikke kan finde resten af enhederne gennem el-kablerne.

Jeg har et hus fra 1974 i tre etager, så jeg placerede en enhed på hver etage. Da den første var sat op, og koblet til internettet, så var det let at koble de resterende enheder på. Dog var der en enkelt stikkontakt som gav lidt problemer, satte jeg en enhed til den, så kunne den ikke finde de andre enheder. Jeg flyttede den til en anden stikkontakt og så virkede det fint. Så datatransmission via el-ledninger stiller nok nogle krav til ens installation.

Jeg brugte så TP-link Deco P9 som husets eneste netværk i to uger, og det skabte ingen problemer. Jeg målte samme gode internethastighed i alle ender af huset som jeg gjorde med Deco M9 Plus systemet, selv i de normalt ret døde hjørner af huset. Hastigheden var også fin til streame Netflix i 4K, mens der blev browset internet på flere telefoner. Det kan godt være at hastigheden ikke er den hurtigste, men til almindeligt, ikke-intensivt, brug synes jeg TP-link Deco P9 klarede sig fint! Man får samme app til at overvåge og opsætte netværket med, som jeg har beskrevet i testen af TP-Link Deco M9 Plus, og det skulle endda være muligt at blande M9 og P9 enheder i samme netværk.

Konklusion

TP-link Deco P9 er en god mesh-løsning hvis man har besvær med at få Wifi til at dække i alle rum. Opsætningen var uden de store problemer (netværksopsætning bliver dog aldrig rigtigt simpelt) Deco app’en gør det nemt at overvåge og kontrollere netværket. Man kan dog være lidt udfordret hvis man har en gammel el-installation i huset, jeg oplevede i hvert fald at der var en stikkontakt der gav forbindelsesproblemer. I den daglige brug stødte jeg dog ikke på nogle større problemer. Designet på enhederne kan dog diskuteres, de virker noget plastik-agtige, og de kan i sagens natur ikke gemmes langt væk hvis man ønsker en god dækning.

Pris og tilgængelighed

TP-Link Deco P9 er set i et sæt med tre enheder til ca 2300,-

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Vi skal her se nærmere på Deco P9 fra TP-link, som er en hybrid mesh wifi-løsning. Hvad er der i kassen? Vi fik en tre-pack til test, så i pakken er der 3 identiske Wi-fi enheder, hvor den første der bliver koblet til bliver router og...Test: TP-Link Deco P9 mesh wifi