mandag, november 25, 2024
ForsideNyhederLydLibratone lancerer et af markedets mest avancerede trådløse høretelefoner

Libratone lancerer et af markedets mest avancerede trådløse høretelefoner

Det danske selskab, Libratone, er klar med et sæt nye trådløse høretelefoner i form af TRACK Air+, som byder på intelligent støjreduktion med den nyeste Qualcomm QCC5121. Dermed ønsker de at imødekomme brugernes efterspørgsel efter ekstraordinær lydoplevelse via en trådløs forbindelse og et flot design.

Qualscomm QCC5121 er en System On a Chip der skal tilsikre den perfekte lydkvalitet i et kompakt design og derudover er der en stærk Bluetooth 5.0 forbindelse, der gennem aptX audio codec og et lavt strømforbrug skal sørge for en fremragende oplevelse.

Med en samlet vægt på 11,2 gram er Libratone TRACK Air+ blandt markedets letteste, men uden at gå på kompromis med performance og de er fyldt med smarte funktioner. Den innovative støjreduktion kan reducere omgivende støj på op til imponerende 30 dB. Du kan foretage og modtage opkald med helt klar lyd takket være den dobbelte mikrofon, som gør det muligt at svare på opkald uden rent faktisk at tage telefonen op af lommen. Samtidig kan du med den brugertilpassede touch-betjening nemt besvare opkald eller afspille din yndlingsmusik. Libratone TRACK Air+ giver 6 timers batteritid med op til tre opladninger via det trådløse etui, hvilket i alt giver 24 timers lydoplevelse uden at skulle forbi en stikkontakt.

Libratone TRACK Air+ bliver tilgængelige i både sort og hvid og kan købes for 1.499,- i Libratones egen butik på Strøget.

Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Test: DJI Neo drone

Test: Logitech Ergo M575S

Test: Logitech MX Ergo S

Reklame

Seneste kommentarer