tirsdag, november 5, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Trust Duet XP bluetooth øretelefoner

Test: Trust Duet XP bluetooth øretelefoner

De såkaldte true wireless øretelefoner eller earbuds om man vil er blevet utroligt populære på det seneste og nu kommer Trust med deres seneste skud fra stammen med et bud på, hvordan et sådant sæt bør spille, se ud og være at brug i kraft af deres Trust Duet XP, som vi ser nærmere på i denne omgang.

Hvad er der i æsken?

Den sorte æske indeholder det essentielle i form af selve øretelefonerne, powerbank/etui, opladekabel og to ekstra størrelser af øredutter.

Design

Det første man ligger mærke til med Trust Duet XP er det overdimensionerede etui, som følger med earbudsene. Når man åbner låget op erfarer man at det i proportion til selve earbudsene virker ret voldsomt, men det skal nævnes at der er tale om en indbygget powerbank med 2200 mAh batteri, som i øvrigt er cirka tre timer om at lade op.

Når vi nu er ved æsken så skal det siges at denne ikke er den kønneste af dem vi er stødt på, men på den anden side er der jo også blot tale om et rejseetui. Vi så dog med eksempelvis Sennheisers udgave med stof elementer på ydresiden, hvor lækkert det rent faktisk kunne blive. Der er det dog værd at nævne at Trust Duet XP i udgangspunktet koster omkring en tredjedel.

Dertil har Trust Duet XP et andet publikum og er sågar designet med IPX5 certificering, som gør at den er nogenlunde vandtæt. De vil ikke tåle at blive lagt i vand eller svømmet med, men de kan tåle at man træner med dem og er altså også modstandsdygtige overfor sved. Dette gør også at materialevalget i Trust Duet XP er lidt gummiagtigt, men så ved man også de holder dét længere.

Designet af Trust Duet XP er ganske simpelt og uden de store detaljer. At holde det simpelt kan også være en fordel og det synes jeg gør sig gældende her. Der er to knapper i alt – en på hver øretelefon – og med disse kan man styre musik og opkald. Trust Duet XP har nemlig indbygget mikrofon også.

Den tidligere beskrevne powerbank, som Trust Duet XP øretelefonerne transporteres i har på bagsiden to indgange. Den ene værende microUSB bruges til opladning af selve powerbank og øretelefoner skulle disse befinde sig i æsken, men der er også en anden USB-A i fuld størrelse. Sidstnævnte er til opladning af ens mobiltelefon så på den måde behøver man kun rende rundt med én powerbank til både telefon og øretelefoner. De to øretelefoner suges fast til powerbanken med magneter når man sætter dem ind i etuiet.

Funktionalitet

Trust Duet XP er udstyret med Bluetooth 5.0 teknologi, hvilket giver den længere batteritid, men du har også mulighed for at se batteristatus på din smartphone og på den måde vide hvor lang tid der er tilbage. Apropos batteritid, så giver Trust Duet XP lige under 4 timers spilletid. Det skal i den forbindelse siges at min test var henover nogle dage da jeg ikke havde mulighed for at lytte til musik i så lang tid ad gangen og så kan noget af batteritiden jo gå til spilde dagene imellem. Hvis man dog benytter powerbank som den er tiltænkt så vil der gå adskillige uger førend man skal lade op, idet powerbanken giver op til 12 opladninger sammenlagt. Denne kan dog som nævnt også bruges til opladning af mobiltelefonen skulle denne løbe tør for strøm, så det er ikke sikkert det bliver til ligeså mange, men 2200 mAh er i hvert fald mere end jeg er stødt på tidligere.

Lydkvalitet

Eftersom Trust er et brand, som fokuserer på at levere mest for pengene havde jeg ikke sat mig de store forventninger til selve lydkvaliteten. Trust Duet XP leverer også derefter for der er tale om et sæt, som ikke er så dyrt, men når alt kommer til alt er det heller ikke ligefrem billigt og så skuffer mellemtone-niveauet en smule efter min mening. Der er en ok bas, men musikken bliver en smule hul, hvilket man ligger mærke til når man lytter til musik, men det betyder mindre når man træner og fokuserer på noget andet.

Samtale

Med de indbyggede mikrofoner er Trust Duet XP mulig at anvende til at snakke med også. Der angives at der er støjreducerende mikrofoner indbygget og al trafik kommer heller ikke med ud til den anden bruger når man snakker, men befinder man sig omkring andre, som også snakker, så opfanges ethvert ord og det kan være belastende for den man snakker med. Lydkvaliteten i ens stemme er dog ganske fin til behovet her. Det betyder også at man kan bruge sin stemme til stemmekommandoer ved fx at dirigere Siri på en iPhone til at sætte påmindelser og lignende.

Komfort

Trust Duet XP vejer omkring 10 gram og er i den forstand ret lette. De føles ikke belastende at have i øret, men den lille hank, som holder dem på plads i øret er ikke særlig stor eller bred og fanger ikke i mine ører i hvert fald særlig godt. Det betyder at Trust Duet XP relativt nemt falder ud af mine ører når jeg løber, hvilket dog ikke gør sig gældende når jeg blot går og bevæger mig i normal tempo. Som jeg dog også tidligere har nævnt ved test af in-ears så er mine ører simpelthen ikke glade for denne bæreform og jeg skal helst have noget der virkelig holder fast i øret for at de ikke falder ud. Det er dog rart med forskellige størrelse gummi-dutter så man har en mulighed for at vælge noget der passer til ens ører.

Konklusion

Trust Duet XP leverer en unik feature til earpods markedet ved at dens medfølgende etui/powerbank er med så stort et batteri at den enten også kan bruges til at oplade din telefon eller også kan den give dine earpods så lang batteritid at du glemmer nødvendigheden af en oplader. Lydmæssigt spiller de som forventet i henhold til prisklassen og har en lidt hul lyd, som godt kunne bruge lidt mellemtone og diskant, mens bassen er fin. De er IPX5 certificerede så man kan sagtens bruge dem i regn og til træning bare man har ører der kan holde dem på plads så de ikke falder ud midt under træningen for de er ikke med en masse øresnegle eller lignende til at holde dem på plads.

Positivt

  • Lang batteritid (når man tæller powerbank opladninger med i hvert fald)
  • Powerbank kan bruges til mobiltelefon
  • IPX5 certificerede og dermed modstandsdygtige overfor sved og vand

Negativt

  • Sidder ikke så godt fast i ørerne (individuel vurdering)
  • Lydkvalitet middelmådig

Pris og tilgængelighed

Set til 799,-

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

De såkaldte true wireless øretelefoner eller earbuds om man vil er blevet utroligt populære på det seneste og nu kommer Trust med deres seneste skud fra stammen med et bud på, hvordan et sådant sæt bør spille, se ud og være at brug i...Test: Trust Duet XP bluetooth øretelefoner