fredag, november 22, 2024
ForsideAnmeldelserTest: LIFX Tile

Test: LIFX Tile

LIFX Tile er farverige lyspaneler der netop har fået en spændende opgradering. Lad os se nærmere på dem her.

Hvad er der i kassen?

I kassen finder vi 5 kvadratiske paneler der hver måler 20 cm x 20 cm x 3,5 cm.

Der er også 5 korte USB kabler til at koble de 5 Tiles sammen, ligesom der er en strømforsyning med tilhørende kabel.

Design og funktionalitet

LIFX Tile består af 5 kvadratiske paneler der bliver koblet sammen med USB kabler. Hvert panel består af 64 fuldfarve lysdioder gemt bag den mælkefarvede plastik. En hel Tile installation består altså af 320 fuldfarve lysdioder der kan styres helt individuelt. LIFX Tile skal kobles direkte på WiFi. der er ingen mellemstation. bridge, hub eller andet.

LIFX Tile bliver monteret på væggen med 3M klæbepuder med velcro så det er muligt at finjustere placeringen nogle få millimeter efter monteringen.

Sammenkoblingen sker med de korte USB kabler. De er dog lange nok til at de forskellige Tiles ikke behøver røre hinanden, der er altså god mulighed for at lave en kreativ opsætning. Ønsker man en opsætning hvor kablerne er skjult, så er der riller bag på hver Tile til at skjule overskydende ledning.

Man styrer LIFX Tile med LIFX app’en på telefonen. Det er også den man bruger til at den første opsætning hvor man skal koble Tile på WiFi. Og her stødte jeg på nogle problemer. Det var ikke nemt at få Tile på netværket, selvom jeg fulgte alle instruktionerne. Jeg endte med at få nogle af Tiles på netværket, men de optrådte som individuelle Tile i app’en. Efter en del forsøg, og lidt tid med Google hvor jeg skulle finde ud af hvordan man nulstille en Tile (Tip: Man slukker og tænder for strømmen 5 gange meget kort efter hinanden) så lykkedes det endelig. Men nogen strømlinet process var det altså ikke. I LIFX app’en vælger man hvordan man fysisk har placeret sine Tiles i forhold til hinanden, så de indbyggede effekter bliver afviklet korrekt.

Når først Tile er på WiFi så er kontrollen fra LIFX app nem at mestre. Vi har tidligere kigget på den i vores anmeldelser af bl.a. Beam og LIFX pærer.
På første side i app’en er der simple kontroller for at vælge farve og lysstyrke.

Der er et kontrolhjul til flotte farver, og et hjul til at vælge forskellige farvetemperaturer for mere brugbart hvidt lys.

Men det bliver mere kreativt på de følgende faner, her kan man vælge mellem forskellige indbyggede lys-scener, både statiske og animerede.

De forskellige effekter er rigtigt flotte, og farverne på LIFX Tile er mættede og kraftige. Så kraftige at de er svære et gengive på fotos, derfor kan nogle af farverne på billederne afvige noget fra hvordan de ser ud i virkeligheden.

I app’en er det faktisk også muligt at tegne sit eget mønster, og få det vist direkte på LIFX Tile. Det er ret sjovt, og man kan blive ret så kreativ hvis man vil. Når man har lavet et design, så kan man gemme det som en scene i app’en og kalde det frem igen.

Endelig så er alle LIFX Tile fornylig blevet opdateret med “banke-kontrol”. Alle eksisterende Tiles understøtter nu at man kan banke blidt på en Tile for at kontrollere den. Det skal blot aktiveres i app’en. To hurtige bank tænder og slukker med den sidste lysindstilling. Et kort bank skifter mellem den sidste bruge indstilling, “Morph” og en animeret flamme der hopper og danser på hver Tile.


Banke-kontrollen virker rigtigt godt, og er følsom nok til at man ikke behøver slå særligt hårdt for at det bliver registeret. Smart måde at tænde og slukke lyset på, uden at skulle have sine telefon op af lommen.

Konklusion

LIFX Tile giver et flot lys, og kan lyse ganske kraftigt. Farverne er mættede og pæne, og det hvide lys er rigtigt hvidt og kraftigt nok til at lyse mindre rum op. Desværre så var den første opsætning ikke nogen god oplevelse, selvom alle instruktioner blev fulgt. Og efterfølgende oplevede jeg også en enkelt gang at tre af mine Tiles holdt op med at reagere.

Efter et have slukket og tændt på kontakten så kom kontrollen dog tilbage. Animationer løber flydende henover de 5 Tiles, og fra App’en kan man indstille stort et alt omkring lyset. Nogle gange kan man faktisk blive lidt overvældet og komme i tvivl om hvor man finder en indstilling. LIFX Tile kan selvfølgelig bruges i kombination med alle de andre LIFX produkter så man kan sætte en scene der dækker alle lamperne. LIFX Tile er en lækker LED lampe, som passer ind i den moderne stue eller entre som et stykke lysende kunst på væggen. Desværre trækker de små tekniske udfordringer jeg oplevede karakteren lidt ned

Pris og tilgængelighed

Set til ca 1650,-


REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

LIFX Tile er farverige lyspaneler der netop har fået en spændende opgradering. Lad os se nærmere på dem her. Hvad er der i kassen? I kassen finder vi 5 kvadratiske paneler der hver måler 20 cm x 20 cm x 3,5 cm. Der er også 5 korte...Test: LIFX Tile