lørdag, november 23, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Philips CushionSpeaker SDC5100

Anmeldelse: Philips CushionSpeaker SDC5100

Indrømmet, Philips CushionSpeaker SDC5100, er et af de produkter hvor man måske godt kan fristes til at tænke: Hvofor? Men gør dig selv den tjeneste at læs hele anmeldelsen, og find ud af hvorfor.

Philips CushionSpeaker SDC5100 er et nyt produkt, og en del af en ny produktgruppe som ikke rigtig har fundet et fælles navn, laptop desk har bl.a. været i spil, men kort fortalt er det en hård plastskal, ovenpå en blødere pude, som du kan smide din 15” notebook på, når du sidder i sengen, sofaen eller andre steder hvor du ikke stiller den på bordet. I Philips CushionSpeaker SDC5100 er der højtalere og ikke nok med at du får lyd, du sikre også at din notebook får luft, da den ikke “kvæles” af din dyne eller lignende.

Hvad er der i kassen?
Punktet føles overflødeligt, for der er faktisk kun selve ”puden” og så 4 gummi-dimser der kan monteres under din notebook, således at den sidder bedre fast, og ikke glider ned af Philips CushionSpeaker SDC5100. De fleste er dog i forvejen udstyret med gummi-fødder, hvorfor de medfølgende vil være overflødige for de fleste.

Design
Philips CushionSpeaker SDC5100 er en af de absolut pæneste ”notebook puder” jeg har set. Oversiden er i hvid højglans, og puden underneden er i en lys grå farve, som står godt sammen med den moderigtige blanke hvide.

Størrelsesmæssigt passer Philips CushionSpeaker SDC5100 til alle notebooks, op til 15,6” – med en bredde på 43,2 cm.

Den er blevet testet med både en 15,6” og en 14” og der er ingen forskel i brugen om det er den ene eller anden størrelse der bruges.

Funktionalitet
På bagsiden af Philips CushionSpeaker SDC5100 sidder der et lille udtrækkeligt USB kabel – dette smider du i din notebook, og så har du pludselig lyd ud af de indbyggede stereohøjttalere der sidder i fronten af Philips CushionSpeaker SDC5100 – uden installation af drivere, ekstra strømforsyning eller noget andet. Det er super nemt, og lyden der kommer ud af Philips CushionSpeaker SDC5100 svarer til et par mindre 2.0 højttalere til et par hundrede kroner, hvilket løfter lyden fra de fleste notebooks betragteligt. Første gang jeg benyttede højttalerne blev jeg helt forskrækket, da de spiller ganske højt og tydeligt – og det er man ikke vant til når man benytter de indbyggede højttalere i notebooken. Ved at bruge Philips CushionSpeaker SDC5100 som højttaler får man lige pludselig mulighed for at høre music fra computeren, i en mere acceptabel kvalitet, og videoer på youtube eller lignende er altså lidt sjovere når lyden er så høj at man kan fornemme hvad der sker, og eventuelt dele videoen med andre omkring sig.

Den grundlæggende funktion er formentlig at Philips CushionSpeaker SDC5100 skal virke som en ”pude” til din notebook, så den beskytter din notebook mod overophedning, og dine lår mod selvsamme – hvilken den klarer til UG. Overfladen er blank og blød, hvilket gør den rar at benytte, og puden har en tilpas størrelse, så den kommer i en fornuftig højde.

Min kæreste har haft et par tilsvarende produkter, men efter hun fik lov at prøve Philips CushionSpeaker SDC5100 har hun ikke ville bruge andet – så Philips har ramt plet, og jeg tror netop hun præcist er målgruppen, da hun meget sjældent bruger computeren ved et skrivebord eller lignende, hvorfor hun vil få rigtig meget ud af Philips CushionSpeaker SDC5100.

Konklusion
Jeg synes et eller andet sted at Philips CushionSpeaker SDC5100 er et lidt sjovt produkt, men jeg også typen der har et skrivebord til min notebook, og sjældent benytter den uden at have både mus, tastatur og ekstern skærm tilsluttet – jeg vil derfor nok ikke rigtig være målgruppen for et sådan produkt.

Min kæreste derimod, og rigtig mange andre kvinder, bruger sjældent deres notebook ved et skrivebord, men heller rundt omkring i stuen, i sofaen, i sengen eller andre steder hvor et transportabelt ”bord” er lige i øjet. At der derudover er nogle rigtig fornuftige stereohøjttalere gør bare at Philips CushionSpeaker SDC5100 er endnu mere interessant.

Men så slutter det også – for prisskiltet siger 599,- og den pris er altså sat for højt. Havde prisskiltet heddet 399,- vil jeg mene at der var en fornuftig sammenhæng mellem mærke, kvalitet og funktionalitet, det har derfor haft en væsentlig indflydelse på den endelige karakter, for produktet fejler absolut ikke noget.

Karakter
70 %

Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: 599,-

Find den bedste pris på Philips CushionSpeaker SDC5100

Anmeldt af
Noel Christensen

Udlånt af
Philips

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer