søndag, november 24, 2024
ForsideAnmeldelserTest: SanDisk Ultra Fit 16 GB Flash drive

Test: SanDisk Ultra Fit 16 GB Flash drive

Uanset om man er studerende, i arbejde eller blot hjemme, så er det altid rart at have noget lager tilgængeligt, hvis man skal dele nogle dokumenter, billeder eller andet godt med venner eller bekendte. USB-sticks har det bare med at fylde og være upraktiske eller tage for meget tid. Dette mener man at have løst med SanDisk Ultra Fit som byder på en kompakt størrelse, praktisk anvendelse og høj overførselshastighed. Det ser vi nærmere på i denne test.

Hvad er der i æsken?

Æsken til SanDisk Ultra Fit er kompakt og lavet til at hænge på hylden i butikken, hvor den optager mindst mulig plads og med skrigende rød farve skaber lidt synlighed. I pakken finder man dog ikke meget andet end selve USB-stikket, en hætte monteret på og så en manual, hvis man skulle have brug for en sådan.

Design og funktionalitet

SanDisk Ultra Fit er utrolig lille og det virker nærmest som om man blot har med selve USB-indgangen at gøre og en lille holder på toppen, som man kan bruge til at trække stikket ind og ud med.

Den medfølgende hætte til SanDisk Ultra Fit gør både at stikket er beskyttet under transport, men det gør også at produktet rent visuelt ser pænere ud når det ikke er i brug efter min mening. Den blanke USB ser man nemlig ikke. Det betyder så også at SanDisk Ultra Fit er sværere at finde på bunden af ens taske når den falder ind blandt de andre ting man roder med.

Trods kompaktheden føles SanDisk Ultra Fit ikke for lille og den er nem at have med at gøre. På selve stikket har man i toppen hul til at føre en strop igennem, som man så kan bruge til at hænge SanDisk Ultra Fit i sine nøgler eller noget andet, hvor man ønsker USB-stikket tilgængeligt. Der medfølger dog ikke noget man kan bruge til formålet.

Jeg fik testet SanDisk Ultra Fit med en ATTO Disk Benchmark test og fik nedenstående resultater på vores testenhed, der i øvrigt er på 16 GB hukommelse. Hastigheden er nemlig afhængig af USB-stikkets størrelse da den kan cache mere ved mere lagerplads. Vi fik nedenstående resultater:

Skrivehastighed: 21 MB/s
Læsehastighed: 140 MB/s

Ovenstående hastigheder er ganske tilfredsstillende af et lille 16 GB USB-stik som dette og det betyder i praksis at man kan være hurtigere ude af døren. Hastigheden er tilsikret gennem USB 3.0 forbindelsen, som SanDisk Ultra Fit altså understøtter samtidigt med at den er bagudkompatibel med 2.0, men her vil hastigheden blot være en anden forventeligt. Man skal altid huske at en hastighed på ethvert device a la SanDisk Ultra Fit er afhængigt af den flaskehals, som man slutter den til og mine resultater kan både være højere og lavere end hvad andre måler sig frem til. Dog lover SanDisk på deres hjemmeside kun hastigheder på op til 130 MB/s, som kan være tegn på forsigtighed fra deres side.

Konklusion

Hvis man ikke er bange for at miste en USB-stik fordi den simpelthen er for lille, så kan man sagtens og roligt investere i SanDisk Ultra Fit for den fylder nærmest ingenting i tasken eller på nøglebundtet og til trods for dette leverer den ganske fine hastigheder ved overførsel af data. Den er også flotog føles kvalitetsfuld, så meget mere kan man vel ikke ønske sig. Personligt ønskede jeg at der medfulgte en strop til at hænge den fast i ens nøgler med, men det er en petitesse.

Pris og tilgængelighed

Priser fra  ca. 79,-

Køb Sandisk Ultra Fit

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Test: DJI Neo drone

Test: Logitech Ergo M575S

Test: Logitech MX Ergo S

Reklame

Seneste kommentarer

Uanset om man er studerende, i arbejde eller blot hjemme, så er det altid rart at have noget lager tilgængeligt, hvis man skal dele nogle dokumenter, billeder eller andet godt med venner eller bekendte. USB-sticks har det bare med at fylde og være upraktiske...Test: SanDisk Ultra Fit 16 GB Flash drive