fredag, november 22, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Transformers 5 - The Last Knight (UHD)

Anmeldelse: Transformers 5 – The Last Knight (UHD)

Tilbage i 2007 besluttede en af 90’ernes helt store eksplosionskonger Michael Bay at forvandle det kære legetøj fra Hasbro til en spillefilm. De famøse transformers, som kan forvandle sig fra et køretøj til en alien-robot. Der var mange, der ikke helt kunne se meningen med galskaben, mens mange andre nød det solide underholdningskick. Jeg har kigget nærmere på de nyligt udgivne 4K-udgaver af alle fem film i franchisen. Nu kigger vi nærmere på den femte film i franchisen, som trækker tråde endnu længere tilbage i historien.

Filmen tager udgangspunkt helt tilbage i 484 e.v.t., hvor Kong Arthur og Merlins mytiske historier og eventyr i virkeligheden er skabt i relation til nogle ældgamle Transformers’ – en gammel riddergruppe, der advarer mod en stærk fjende, som vil komme og forsøge at stjæle en magisk stav. Den mystiske fjende dukker op i nutiden i form af den bedrageriske robot Quintessa, som hypnotiserer Optimus Prime til at blive Nemesis Prime – alt i mens Cade Yeager (Mark Wahlberg) forsøger at redde autobots og truede robotter i en moderne, robot-hadende virkelighed.

Man må efterhånden tage hatten af for, at Michael Bay kaster sig ud i det ene Transformers-projekt efter det andet, når man tænker på, hvilken medfart de får af anmelderne og nu også af brugerne efterhånden – men pengene er gode, og så længe han selv ser en historie, så kommer vi nok ikke til at undgå talende robotter lige foreløbig. Det skal så også siges, at jeg personligt synes, at femmeren er noget bedre end fireren, da den alligevel formår at få lidt mere eventyr med ind i konceptet og skaber lidt mere underholdning i forhold til den historiske udvidelse.

Det gør det dog ikke til nogen god film, da hovedparten af handlingen er præget af mærkværdige bikarakterer, ligegyldige dialoger og alt for mange paniske forsøg på igen igen at gøre hele historien til større, end man tidligere havde troet. Den effekt begyndte man allerede at miste lidt ved Dark Side of the Moon. Visuelt er den på mange måder en af de bedste i rækken, hvis bare Bay havde holdt sig til én form for kameraføring – man ser tit i større film, at der skiftes i formaten, hvis man har optaget med almindeligt kamera og IMAX. På trods af, at 98% af The Last Knight skulle være optaget i IMAX, så skifter formatet konstant mellem IMAX og biograftilstand, hvilket er uhyre irriterende og ikke mindst vanvittigt forstyrrende.

Man kan ikke helt ryste det af sig, at filmen minder meget om et stepbræt til endnu en film, da man hele tiden forventer, at vi kommer til at se Unicron og en fænomenal finalekamp, men den kommer ikke – til trods for, at filmen lægger op til mere, end hvad der bliver udfriet. Derfor må der være gemt lidt ekstra handling væk til den næste film, som der forventeligt blev teaset en smule under rulleteksterne.

Samlet set er den femte film i rækken et skridt op i forhold til fireren, men lover ikke nogen vitterlig positiv fremtid for mulige efterfølgere i Transformers-universet. Efter min optik burde det hele nok have været afrundet ved Dark Side of the Moon, hvor man fik en naturlig afslutning på en udmærket trilogi.

Pris og tilgængelighed

Release: 14-11-17 på Blu-ray.

Transformers 5 trailer

Rasmus Krarup Jensen
Rasmus Krarup Jensen
Rasmus Krarup Jensen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer