mandag, november 25, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Lifeprint foto- og videoprinter

Test: Lifeprint foto- og videoprinter

Vi skal her se på en noget anderledes fotoprinter. Lifeprint kan nemlig lave fotoprints der bliver til små videoer når man ser dem gennem den rette app.

Hvad er der i kassen?

I kassen finder vi den ret kompakte printer, USB kabel til opladning, en pakke med 10 ark fotopapair og en vejledning.

Design og funktionalitet

Lifeprint konceptet går ud på at man kan printe en video. Det lyder lidt underligt, men det virker på den måde at man bruger LifePrint app’en til at uploade en video til deres system, derefter vælger man et billede fra videoen som man så printer. Når man så efterfølgende bruger LifePrint app’en og telefonens kamera til at se de udprintede billede, så finder app’en den tilsvarende video frem og viser den henover fotoet. Selve printeren er en kompakt sag på blot ca 11,5 cm x 7,5 cm x 2,5 cm. Den kan have den kompakte størrelse fordi at den kun printer billeder i størrelsen 5 cm x 7,5 cm.

Printeren er trådløs, og kobler til telefonen via Bluetooth. Lifeprint printeren benytter ikke blæk eller toner, men derimod en speciel papirtype der hedder ZINK som betyder Zero Ink. I ZINK papiret er der farvekrystaller der bliver aktiveret af varme i printeren. Det betyder man kun skal sørge for at købe ZINK papiret til printeren, og ikke andet. Papiret er desværre forholdsvist kostbart, køber man stort ind skal man regne med omkring 4 kroner pr. stk.

Man åbner printeren ved at trække front og bagside fra hinanden, så kan man komme til at lægge papiret i printeren.

På selve printeren sidder der kun en enkelt knap, nemlig tænd/sluk knappen. den sidder på siden så godt integreret i designet at man faktisk nemt overser den de første gange man skal bruge printeren.

I den ene ende af printeren finder vi USB stik til opladning, lysdioder der viser opladningsstatus, om printeren behandler data og om den er klar til at printe.

Når man har opladet printeren, og parret den med telefonen, så opretter man en konto i LifePrint app’en, og så er man faktisk klar til at printe sin første video.

En video kan pt kun være 15 sekunder lang, så man skal ofte starte med at beskære sin video i app’en. Når man har valgt de 15 sekunder man vil dele, så kan vælge hvilket billede der skal printes og som Lifeprint kan bruge til at finde videoen frem efterfølgende. Her kan man tilføje effekter, tekst og meget andet.

Til sidst så vælger man hvem der skal have mulighed for at se videoen, og så sender man den til printeren. Efter ganske få sekunder så kommer billedet ud af den ret lydsvage printer. Det er fra app’en også muligt at sende billedet (og dermed adgangen til videoen) til andre Lifeprint brugere som så kan printe fotoet på deres egen printer for at se videoen.

Selve billedet der bliver printet har ikke helt samme kvalitet som et billede printet på fotopapir med blæk på en fotoprinter. Men taget i betragtning af hvor nemt det er, så er kvaliteten ganske fin.

Magien sker når man starter Lifeprint app’en, og vælger at se et billede gennem telefonens kamera. Så genkender Lifeprint billedet, downloader den rigtige video og placerer den henover billedet. Det er muligt at rykke rundt på billedet mens videoen spiller.

Det er lidt forskelligt hvor lang tid det tager for Lifeprint at genkende billedet og hente videoen. Lige fra et par sekunder til at jeg måtte lukke app’en efter nogle minutter og forsøge igen. Det er altså ikke altid en helt flydende og hurtig process. Men resultatet er sjovt og nyskabende.

Konklusion

Lifeprint konceptet med en printer der printer billeder der er adgangskort til en kort video er virkelig sjovt, og godt tænkt. I praksis så er det lidt omstændigt, nogle gange er videoerne lang tid om at dukke op, og hvis man skal have andre til at se videoen skal de først hente Lifeprint app’en (der tilsyneladende kræver fuld adgang til GPS’en i Android versionen, noget der kan få mange til at afstå fra at installere den) og de skal være et sted med god dækning eller Wifi, da videoen skal hentes ned til telefonen. At printeren så også er i den dyre ende i forhold til kvaliteten af de udprintede billeder er med til at gøre Lifeprint til en rigtig sjov, men også lidt dyr gimmic.

Pris og tilgængelighed

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Test: DJI Neo drone

Test: Logitech Ergo M575S

Test: Logitech MX Ergo S

Reklame

Seneste kommentarer

Vi skal her se på en noget anderledes fotoprinter. Lifeprint kan nemlig lave fotoprints der bliver til små videoer når man ser dem gennem den rette app. Hvad er der i kassen? I kassen finder vi den ret kompakte printer, USB kabel til opladning, en pakke...Test: Lifeprint foto- og videoprinter