søndag, november 24, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Harry Potter og flammernes pokal (UHD)

Anmeldelse: Harry Potter og flammernes pokal (UHD)

I takt med teknologiens udvikling på hjemmevideofronten er 4K-UHD-kvaliteten så småt ved at have sit indtog på markedet med skarpere, flottere og endnu mere detaljeret billedkvalitet. Med denne overgang fra Blu-ray til 4K kan man være heldig at opleve en række opskaleringer af tidligere film og i denne omgang har vi fået fingrene i de fire første Harry Potter-film i franchisen. Den fjerde film sætter kul under kedlerne i forhold til at gå mørkere til værks på det eventyrlige univers.

Det er den på året, hvor forskellige troldmandsskoler skal dyste i den famøse Triwizard-turnering, og dette er år det Hogwarts tur til at være vært. Man skal være en bestemt alder for at kunne medvirke i turneringen, men af mystiske årsager bliver den unge Potter udvalgt til at dyste – skolen er i vildrede, men beslutter sig for at lade ham være med i turneringen. Den uerfarne dreng bliver kastet lige ind i løvens hule og må pludselig stå på egne ben over for en række ukendte og livsfarlige prøver – men der gemmer sig en mystisk kraft bag hele virvaret, som dukker op, når man mindst venter det.

I denne film bliver universet for alvor åbnet op og spredt ud i et kæmpe område af forskellige typer troldmænd, hekse og forskelligrettede skoler. Det gør, at man minimere Hogwarts-skolen som ‘det sikre rum’ og derved opnår, at universet bevæger sig i retningen af, at det ikke længere er børnevenlige situationer, som vores kære hovedpersoner vil blive kastet ud i. Den er på mange måder utrolig mørk i sin opbygning og slutningen er noget af det mest voldsomme, man indtil videre har oplevet i franchisen. Visuelt er filmen en af de mest imponerende i franchisen, da den leger med drager, eksplosioner, mystiske væsner og fantastisk flot scenografi, som virkelig er en fryd for øjet i 4K-udgaven.

Det er lidt af en springbrætsfilm fra det eventyrlige og børnevenlige til de voksnes rækker, hvilket illustreres på mange forskellige måder. Tingene handler ikke længere om huspokaler og point i bogen hos de forskellige lærere, men derimod at klare sig igennem skoletiden og bruge resten af tiden på at finde forståelsen for, hvilken trussel der kommer sig uden for murene. Franchisen har op til denne film været helt eminent til at lade udviklingen i historien ske meget tålmodigt og gennemført, så man ikke bare pludselig springer ud i at skabe de store dueller for tidligt.

Vi får løbende en række forskellige møder mellem det gode og det onde, og i denne film indser vi, at det onde er ved at tage overhånd, hvis ikke der snart sker noget nyt. Filmen skaber den fine kontrast mellem den eventyrlige og dumdristige turnering og den pure alvor, som ligger på en hårdfin grænse – og det er netop i slutningen af denne turnering, at grænsen overskrides og man efterhånden er nået til det punkt, at man kan sige ‘There’s no going back now’. Det giver en fantastisk dybde i filmen, og skubber franchisen hen i en retning af det mere modne og barske.

Samlet set er fireren en af de bedste i franchisen, da vi som sagt krydser grænsen mellem det eventyrlige og ‘modbydelige’, hvilket skaber den fantastiske effekt, at franchisen er ved at blive ‘voksen’.

Pris og tilgængelighed

Release: 14-11-17 på Blu-ray.

Harry Potter 4 trailer

Rasmus Krarup Jensen
Rasmus Krarup Jensen
Rasmus Krarup Jensen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Test: DJI Neo drone

Test: Logitech Ergo M575S

Test: Logitech MX Ergo S

Reklame

Seneste kommentarer