fredag, november 22, 2024
ForsideNyhederComputer tilbehørNyhed: BenQ SW271 til 4K-fotoredigering

Nyhed: BenQ SW271 til 4K-fotoredigering

Professionelle, der arbejder med fotoredigering i høj opløsning kan glæde sig over BenQs nyeste skud fra stammen, nemlig SW271 skærmen, som er designet med det professionelle brugere for øje. BenQ SW271 kan udover et 4K display nemlig også prale af HDR10 understøttelse, 99% Adobe RGB dækning og en meget lav unøjagtighed på farvegengivelsen.

Der er tale om et IPS-panel med 3840 x 2160 pixels og skærmen er naturligvis ergonomisk bygget op, således at den kan både højdejusteres og drejes efter behov. Porte er der også rigeligt af med 2 x USB 3.1, 1 x USB-C, 2 x HDMI 2.0, 1 x DisplayPort 1.4 og 1 x audio combo-stik.

BenQ SW271 understøtter i øvrigt hardwarekalibrering gennem USB-C porten ved brug af enten X-Rite eller Datacolor og Palette Master Element-kalibreringssoftwaren.

Foruden dækning af nævnte 99% Adobe RGB så er der også 93% dækning af DCI-P3 samt 100% dækning af sRGB og Rec.709. Dermed er skærmen certificeret til at efterleve de strenge krav for farvenøjagtighed, der gælder i den professionelle branche, heriblandt også Hollywood.

Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer