fredag, november 22, 2024
ForsideAnmeldelserMus og tastaturTest: ASUS ROG Claymore Core mekanisk gaming tastatur

Test: ASUS ROG Claymore Core mekanisk gaming tastatur

Modulære mus har eksisteret i et stykke tid nu og ASUS er en af dem, der har været blandt de første til at tilbyde mus, hvor man kunne skifte switches på dem. Nu er de del af en ny trend, som de måske selv sætter og det er modulære tastaturer med deres ASUS ROG Claymore Core, som vi har fået love at kigge nærmere på og i sin enkelthed går det ud på at man kan tilpasse tastaturet fysisk i forhold til, hvordan man foretrækker at anvende det.

Hvad er der i æsken?

Af et tastatur at være så er æsken til ASUS ROG Claymore relativt høj, men der er også masser af polstring i, som både er med til at beskytte tastaturet og give brugeren en lidt fede unboxing oplevelse ud af det. Indholdet i vores Core udgave er et TKL tastatur med dertilhørende aftageligt USB-kabel betrukket med stof og så en stofspose til at have tastaturet i. Derudover er der to klistermærker og papirværk i æsken.

Design

Jeg vil gerne indledningsvist hæfte mig ved Core delen af navnet i den udgave af ASUS ROG Claymore vi har fået fingrene i. ROG Claymore byder på kernen, altså det essentielle som man har behov for i et tastatur og som vi kommer nærmere ind på også. Det er dog rart at se at den samme filosofi gør sig gældende for udseendet på dette tastatur, hvor man har et ganske clean look uden at brugeren er i tvivl om at der er tale om et gaming produkt.

For kendere af gaming og ASUS især så afsløres gaming delen også ganske hurtigt i og md at ROG logoet stikker ud af bunden under mellemrumstasten, men der er altså ikke tale om en håndledsstøtte for sådan en forekommer ikke på dette tastatur. Noget andet som ikke forekommer er numpadden, idet man med ROG Claymore Core får et TKL (Ten Key Less) design, hvor man ikke har noget til højre fra piletasterne.

Selvom man skulle erhverve sig den store version af dette tastatur er det dog ikke sikkert at man har noget til højre for piletasterne, for det særlige med ROG Claymore Core er at man til begge sider har connectore til den numpad man kan købe med og det betyder så kabat brugeren selv kan vælge om han vil placere denne til højre eller venstre på tastaturet. For mit vedkommende og i den tid, hvor jeg spillede flere spiltitler, der krævede flere genveje kunne jeg fristes til at flytte numpadden til venstre og bruge det som genvejstaster, som det eksempelvis er tilfældet på Corsair K95, og så når jeg skal arbejde med excel eller på anden vis med tal, så kan jeg flytte numpadden, hvor den for mig føles mere naturligt placeret. Dette er en særlig feature, som kendetegner ROG Claymore Core tastaturet og ikke noget undertegnede har set tidligere.

Tasterne på ROG Claymore Core er med Cherry mekaniske switches. I vores testudgave var der tale om røde, men man kan selv vælge mellem Røde, Brune, Blå og Sorte efter smag og behag. Disse er lettere hævet over tastaturet og man har en følelse af at tasterne svæver en smule henover. En effekt vi trods alt har set tidligere, men ikke desto mindre er den ret fed.

Der er mulighed for baggrundsbelysning individuelt på tasterne og med en masse forskellige effekter. Det er nærmest blevet et must have for tiden, så det er ikke underligt at producenterne nærmest tvunget bliver nødt til at tage denne funktionalitet med på alt, hvad der har med gaming at gøre. Her på tastaturet giver det dog trods alt lidt mening da man som bruger også kan se en effekt, men om man skal have en blinkende regnbue på tastaturet kan vi hurtigt blive enige om ikke er produktivt når man skal koncentrere sig om det der foregår på skærmen. På ROG Claymore Core hedder belysningseffekten ASUS AURA og åbner op for et hav af muligheder som nævnt.


Ser man isoleret på selve designet af ROG Claymore Core så er der ikke meget, som falder i øjnene i og for sig. Selve overfladen er ganske robust og samtidigt er overfladen ikke blank, men derimod med masser af mønster på og det giver faktisk en fed effekt i min optik. Jeg foretrækker personligt et helt clean look, men det gør mig faktisk slet ikke noget når det føles veludført og ikke blot påklistret, som det gør med billige brands, hvor mønster forsøger at dække over et dårligt materiale.

ROG Claymore Core er bygget med en yderligere filosofi og det går ud på at det skal være nemt at have med rundt og fylde så lidt som muligt, både i tasken, men også på skrivebordet. Derfor er designet rammeløst nærmest, mens kablet kan tages af og det hele kan smides ned i den medfølgende stofspose. Derudover er der under selve tastaturet også en indbygget kabelfører så man kan sørge for at kablet går den vej det passer til ens brug.

Funktionalitet

Der gik noget tid inden jeg valgte at installere ROG Armoury softwaren for at åbne op for dette tastaturs mange ekstra funktioner, som man aktiverer gennem programmet. Inden da ville jeg nemlig teste ROG Claymore Core uden hjælpemidler, for det giver et godt indtryk af produktet når det bliver taget i brug out of the box og plug and play.

Belysning

Her faldt jeg over en ganske fed feature, som jeg ikke har set mage til fra andre brands. Som nævnt er det med ASUS AURA muligt at lege temmelig meget med belysningen i ROG Claymore Core tastaturet og man kan skifte mellem mangefede belysningsmuligheder såsom; statisk, breathing, farvecyklus, bølge, ripple, reactive, starry night, quicksand, brugertilpasset. Det særlige ved dette tastatur er dog at man kan skifte både disse foruddefinerede profiler og lys, men man kan også skifte farven on the fly og det sågar både uden at have installeret softwaren og direkte fra selve tastaturet.

ROG integration

En anden feature som ROG Claymore Core lader spilleren gøre direkte fra tastaturets taster er at styre indstillinger på motherboardet. Det kræver ganske vist at man har et understøttet ROG bundkort, da det er en dedikeret feature til den sande ROG-fan. Altså en fed feature for de udvalgte få. Om ikke andet begynder her brand loyalitet faktisk at give rigtig god mening.

Softwaren

Softwaren er bygget til den fulde version af tastaturet og det betyder at man faktisk kan give den genveje på numpad’en, selvom dette rent faktisk ingen effekt har, da man ikke har denne sluttet til. Det er en mindre detalje, men perfektionister vil nok flippe lidt ud over det.

//media.ereviews.dk/#!album-233

Andet end det er der tale om et solidt stykke værktøj, som kan bistå brugeren i at personliggøre tastaturet med både genveje og belysning. Man kan have forskellige profiler sat op til forskellige spil og apps, hvilket et eller andet sted også er at forvente nu til dags.

 

Jeg synes programmet er nemt at gå til, men det kunne godt trænge til lidt at det var lidt mere intuitivt og endnu nemmere at gå til. Fx kan det nævnes at man har mulighed for at aktivere en counter, der tæller, hvilke taster man bruger oftest, men for det første tæller den kun enkelte taster og så giver den bare et tal, som man skal holde op imod hinanden. Det havde været langt smartere med et heatmap, som nogle af konkurrenterne har udarbejdet. Hvis nogen skulle være i tvivl, så kan dette bruges til at finde ud af om man bruger en bestemt ofte nok til at man skal remappe den på tastaturet så den er nemmere tilgængelig.

Tasterne

ROG Claymore Core er med Cherry MX switches, som de fleste af os kender, da det også er de mest udbredte mekaniske switches (omformere på dansk om man vil) derude. Disse kan fås i forskellige afskygninger afhængigt af hvad man foretrækker af feedback og lyd. Nogle egner sig bedst til gaming og andre til skriveri, mens der også er de balancerede optioner. Vores udgave af er leveret med Cherry MX Red, som er den stille og lineære switch, som er en svær konkurrent til de favoritter jeg ellers foretrækker, Brown. Der er dog tale om en personlig holdning. Det fede ved at Cherry MX switches er så udbredte er at man kan prøve dem mange steder inden man køber og fornemmelsen bør være nogenlunde den samme.

Det er så kun selve key-cap som kan være til forskel og her har ROG Claymore faktisk fat i noget for der er tale om en behagelig størrelse og afstand mellem tasterne, således at man ikke føler ens fingre overlapper eller skal anstrenge sig under hverken gaming eller skriveri.

Konklusion

Generelt sagt nogle gode taster, som ROG Claymore Core er udstyret med og de er behagelige både i længden og uanset om man spiller eller skriver på det. Designet er efter min mening nærmest spot on med et rammeløst design, hvor det kun lige har ROG logoet under mellemrumstasten, som stikker lidt ud. Der er gode taster, brugbare funktioner og mulighed for nem transport samt valg af hvor numpadden kan placeres, hvis man har denne version. Nogle funktioner er eksklusivt for dem, der har et kompatibelt motherboard, men det kan man jo vælge at se bort fra samt at softwaren også kunne tåle en mindre overhaling. Personligt har jeg dog på nær prisen ikke så meget at sætte fingeren på og synes at ASUS har gjort et rigtig godt stykke arbejde med ROG Claymore Core tastaturet.

[checklist]

  • Taster
  • Styring af lys direkte fra tastatur
  • Byggekvalitet
  • Design

[/checklist]
[badlist]

  • Integration kræver ROG motherboard

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Set til 1299,-

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Modulære mus har eksisteret i et stykke tid nu og ASUS er en af dem, der har været blandt de første til at tilbyde mus, hvor man kunne skifte switches på dem. Nu er de del af en ny trend, som de måske selv...Test: ASUS ROG Claymore Core mekanisk gaming tastatur